Indisk dyppelse

Hej,

Jeg har lige været på en indisk restaurant i London, hvor vi som
"forret" fik poppadums (sp.?) med forskellige slaps dyppelse, bl.a.
stærk chilisauce, mangochutney og så det spørgsmålet drejer sig om,
nemlig noget hvidt dressingagtigt noget med noget grønt i, som jeg går
ud fra var krydderurter. Det kunne måske være yoghurt, og det var lidt
stærkt, men smagte godt.

Er der nogen der ved hvad det mon kan hedde, og som måske oven i købet
ligger inde med en opskrift? Så ville jeg blive "very very bleazed"
(med ægte indisk accent).

Mvh.
Heidi
________

"Time is fun when you're having flies" - Kermit
http://www.hct.hjem.wanadoo.dk/

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror nok det hedder Rijata eller sådan noget. Du kan lave det som
Tzatiki hvor du bruger finthakket mynte istedet for hvidløg, men det findes
også med banan/chili/mynte og i en masse andre variationer.

Mvh.
Jesper

For dem der er interesserede, fandt jeg ud af, at det hedder raitha
ell. raita, og der findes åbenbart flere måder at lave det på. Men det
ser ud til at være mest almindeligt med yoghurt, vand, frisk
koriander, cumin (som jeg ikke lige har fundet en oversættelse for
endnu (man kommer ikke langt med en rød gyldendals fra 1984)) og evt.
frisk mynte og chili. Og chili skal der nok i, for det gode ved det
var nemlig, at det var stærkt, men at det stadig smagte af noget, i
stedet for bare at brænde ganen af uden smag.
Det skal helt klart prøves!

Mvh.
Heidi

Mon ikke det er spidskommen? Det, og så cilantro, er de helt vilde
med derovre...

/Klaus

--
@(#) $Id: .signature,v 1.2 2000/04/20 19:39:26 kas Exp $
Det er da nemlig lige nøjagtig det det er - fandt lige en bedre ordbog
hvor jeg kunne tjekke. Tak!

Mvh.
Heidi

Prøv også denne libanesiske yoghurtsalat som jeg engang fandt i Politiken:
1/2 l. yoghurt naturel
1 agurk
2 gulerødder
4 fed hvidløg
1 tsk. salt
1 tsk. tørret mynte
3/4 tsk. spidskommen
en anelse chilipeber

Lad yoghurten dryppe lidt af i en kaffefilter og bland den derpå med hvidløg
og krydderier og lad den trække et par timer, gerne natten over. Skræl
agurken, fjern kernerne og skær den ud i ganske små stykker. Riv
gulerødderne og bland det hele sammen. Smag evt. til med mere krydderi.

Lise Hansen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis