Hej Carsten
Jeg synes, at du skal tænke dig om en ekstra gang, inden du begiver dig ud i et så risikabelt projekt uden kyndig rådgivning. Der er adskillige ting i dit indlæg, som får alarmklokkerne til at ringe hos en ingeniør som mig.
1) Søjlerne
Du vil skifte en Ø120 søjle ud med en 50x50x5, hvilket lyder MEGET risikabelt. Søjlens stivhed afhænger af dens inertimoment. Hvis vi tager udgangspunkt i en søjle, som er lidt mindre end den, du har beskrevet (jeg har ikke dimensionerne for en Ø120 i skrivende stund) - en DIN2440, Ø100 -, så har den et inertimoment på 2,34*10^6mm^4. En RHS50x50x5,0 har et inertimoment på 0,289*10^6mm^4 og en RHS80x80x5,0 har et inertimoment på 1,37*10^6mm^4.
Det vil altså sige, at du vil indsætte en søjle, der har en stivhed, der svarer til hhv. 12% og 58% af den eksisterende søjles stivhed. Det lyder lidt risikabelt.
2) Bjælkerne.
Jeg vil kraftigt fraråde at forlænge spændet af bjælken uden at undersøge den af flere grunde:
a) En bjælkes bøjningsbæreevne afhænger af spændvidden i 2. potens, dvs. bæreevnen reduceres med en faktor på: 1.6^2/3.3^2 = 0.24 - altså du kan kun belaste den 24% af det, du kunne før. Er du sikker på, at den ikke bliver belastet over 24% af den tidligere belastning?
b) En IPE er meget følsom overfor det fænomen, der hedder kipning, dvs. en sideudknækning (specielt, hvis den, som dine billeder viser, er belastet på toppen) - hvis du tager en tynd plastik lineal, holder den fast i hver ende, mens den er på højkant og får en ven til at trykke ned på midten, så vil du se fænomenet; den vil knække ud til siden. Når en IPE spænder langt, er bæreevnen mht. bøjning ikke udtømt, men den vil bryde ved et instabilitetsbrud, hvor den knækker ud til siden (kipning).
c) Når du forøger spændvidden, så forøger du også nedbøjningerne af dragerne. Nedbøjningerne afhænger af spændvidden i 4. potens, så derfor vil du få en forøgelse af nedbøjningerne på 3.3^4/1.6^4 = 18. Nedbøjningerne bliver altså 18 gange så store, som de var før. Dette kan have stor indvirkning på sekundære konstruktioner, som du risikerer skader og i værst fald brud på.
3) Ansvar
Du er ansvarlig for, at din bygning overholder bygningsreglementet. Det vil sige, at du skal sikre dig, at den er forsvarlig og sikker. Såfremt du ikke har dokumentation, hvor der er en anden, der tager ansvar for det (fx en rådgivende ingeniør), så vil din forsikring ikke dække, hvis konstruktionen skulle styrte sammen. Dette vil også være gældende, hvis du sælger din stald på et tidspunkt; så er du stadig ansvarlig, hvis taget skulle styrte sammen, og vil derfor også være erstatningsansvarlig både for personskader og bygningsskader. Det kan ruinere dig. Hvis en ingeniør har lavet beregningerne, så dækker vedkommendes rådgiveransvarsforsikring, og du skal ikke bekymre dig yderligere om det, såfremt konstruktionen er udført som specificeret på ingeniørens tegninger.
Så jeg vil klart råde dig til at kontakte en rådgivende ingeniør og bruge de 10-30.000,- kr. (afhængigt af, hvor kompliceret din konstruktion er) det koster at få lavet en sikker konstruktion. Alt andet vil være at gamble med helbred og økonomi.
Jeg vil anbefale dig at kontakte et mindre firma, idet de store firmaer er væsentligt dyrere ved mindre opgaver.