Skære HELT rundt hul i køkkenbordplade

Hej!

Jeg er i gang med mit nye køkken, og skal i den forbindelse lave nogle forskellige huller i køkkenbordspladen.

Det ene hul er lidt specielt, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gøre det.

Hullet der skal laves, er ned til en affaldstønde - så det stykke træ der bliver skåret ud, skal bruges til "prop" - hvilket altså betyder, at jeg ikke bare kan bore et 10mm hul og gå i gang med stiksaven.

Hullet skal selvfølgelig skæres i en vinkel, så "proppen" ikke falder igennem, og der skal lægges en slags gummikant på "proppen" så den er tæt

Hvis nogen tænker hvor f.... jeg har fået den idé fra, så har jeg set Jamie Oliver har sådan et "hul" i hans køkkenbordplade, hvor han kan skrabe skrald ned i
Mega smart i min optik - sådan må jeg da ha'!

Men, hvordan gør man lige det?

Og for øvrigt - vi snakker en massiv 27mm ASK bordplade - så kan ikke bare skære et andet stykke træ og bruge det som "prop" - så vil man kunne se forskellen.

På forhånd tak for hjælpen

Med venlig hilsen
Jesper

Parcelist med udpræget behov for at lave det selv - af økonomiske grunde!
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jamen det kan da sagtens lade sig gøre, du skal dog regne med at for at skære det hul skal du bruge en "hydro skæremaskine" den kan skære med kun 0,5 mm. skærespor.
Den koster dog nok mere end dit samlede huskøb har gjort sååååeeeeh
Du kan jo også vælge at lave et firkantet hul, og så af en stump lave en lem af et andet matriale eller vende stavende vinkelret mod resten af bordet
ok håndværker... 
Firkantet dur ikke - læs indlægget igen - rundt hul tak.

Findes der mon andre derude med konstruktive forslag? 
  
Laserskærer lyder en smule farligt, men det kigger på lige på... Tak!

 /Jesper

Parcelist med udpræget behov for at lave det selv - af økonomiske grunde!
Hej.
Så også mr. Oliver, og det så interessant ud.
Nu siger du der skal en pakning i. Kan det ikke give spillerum nok til en start. Med omhu sku det være muligt at bore nogle 2 mm huller der kan give start til stiksav, men du skal nok lige lave et par svendestykker før du laver mesterstykket
Og saven skal nok fæstnes i midten for at gøre det helt nøjagtigt.

mvh

 varmetossen

Hmm Klaus.

Ja, det var også lidt det jeg tænkte på - det bliver godt nok lidt at et "svendestykke" der skal præsteres på den måde!
Tak for forslaget!

/Jesper

Parcelist med udpræget behov for at lave det selv - af økonomiske grunde!
Annonce
Du skal ve under alle omstændigheder have en kant-liste-dims i hullet og på låget. Ellers vil det våde og bakteriefyldte madaffald komme i kontakt med træet, med deraf følgende hygiejneproblemer og nedbrud af træet. Jeg kunne forstille mig, at der findes en slags "kit" til at sætte i hullet og på låget.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Et hul savet i en 27mm asketræ plade, skåren med en stiksav vil nok aldrig, blive perfekt, uden efterbearbejdning.
Hej Chr.

Ja, har godt tænkt på, at der måtte være andre der havde fået lavet noget lignende - Jamie Oliver har i hvert fald!
Om der skal bruges et specielt "kit" til det ved jeg ikke - havde forestillet mig at hul, kanter, prop osv bare får godt af den triptrap køkkenbordsolie jeg giver hele bordpladen.
"Hullet" kommer jo ikke til at blive meget mere udsat for madaffald end resten af bordplade - tænker jeg?

Og hvis der findes et "kit" - så kan min GoogleFu ikke finde det :-)

/Jesper

Parcelist med udpræget behov for at lave det selv - af økonomiske grunde!
Dog vist ikke nogle med prop i massiv træ, men en hel del andre løsninger

Link

Jeg har haft et sådant system for 25 år tilbage.
Det brugte vi kun i kort tid, idet kanten hurtigt bliver ulækker, og det er slet ikke alt affald, du kan stoppe ned igennem hullet. Alt kommer til at fylde for meget i affaldsspanden, hvor det vil lande løst og tilfældigt! Og hvad med affaldssorteringen, når den bliver indført hos dig?
Det er næppe indretninger du ser ofte i standardkøkkener, og så kan man jo grunde over, hvorfor mon det.

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også