Jeg forsøger mig med mit første indlæg:
Jeg skal hænge en tung bogreol op på en murstensvæg fra 1910 vha. vinkelbeslag på reolsiderne (den får dog også 2 "støtteben" foran). Beslagene har 4 stk. 5,5 mm huller og 1 stk. 8,5 mm hul pr. "side".
Er det bedst at bruge 1 stk. 8 mm fransk skrue i nylonrawlplug eller 2 stk. 5 mm spånskruer i nylonrawlplug pr. beslag? Jeg vil helst bruge skruer med samme diameter som hullerne i beslaget, så beslaget (og reolen) ikke kan flytte sig i forhold til skruen. Eller er der andre forslag til, hvordan det kan gøres?
Jeg regner med at anvende i alt 6 beslag til reolen og bruge bræddebolte mellem reolside og beslag, så det ser pænt ud på de udvendige sider af reolen.
Mvh Lars