Hejsa,
Jeg og min kæreste købte lejlighed for en måneds tid siden. Der skulle laves lidt arbejde for at pifte den op. Vi er startet med vores dobbelt stue (Stue en suite) hvor vi har pillet tapet ned.
Da vi havde pillet tapet ned kom der jo en del synligheder som huller i væggene. Især skillevæggen mellem stuen og spisestuen. Da der var et par huller, områder hvor der tidligere var spartlet ud og da pudsen gennemgående virkede skrøbelig besluttede vi os for bare at pille pudset ned. Planen var ikke at pudse op fra ny, men at montere gipsplader.
Det skal lige siges at jeg ikke er håndværker og er nybegynder på dette område. Efter at vi havde pillet alt pudset ned, viser det sig at det er en gammel trævæg belagt med haml/strå og at den faktisk går ud i en murstensvæg de sidste 70 cm, hen mod den bærende væg.
Nå, jeg gik lidt i panik og pillede bare pudset af det hele og fjernede halmen og søm osv. Jeg har så efterfølgende fået af vide at venner og familie, at jeg ikke bare kan sætte gipsplader direkte op på brædderne, da de ikke er helt lige. Og det skal flugte med stukken i loftet, så der er desværre ikke plads til at montere "forskalling" på den eksisterede væg for at gøre monteringen "lige" for de gipsplader.
Så jeg har fået at vide at hvis jeg ikke vil pudse den op igen, så er der ingen anden udvej ind at pille trævæggen ned og sætte en ny op som jeg kan montere gipspladerne på.
Inden jeg går videre med noget, kunne det være fedt at få bekræftet dette. Er I enige?
Jeg har vedhæftet billeder.
På forhånd tak!