Gulvvarme i tilbygning - indstøbt eller bygget ovenpå

Jeg skal have lavet en tilbygning til vores hus - med gulvvarme. Og som jeg forstår det er der 2 principielle måder at gøre dette på.

1. Støbe varmeslangerne ind i beton og så lægge et 'tyndt' trægulv ovenpå
2. Støbe et betonlag og så bygge trægulv ovenpå med strøer, varmeplader osv.

Hvad er smartest?

Jeg har læst mig til at fordelene ved 1 er:
- Stabilitet af gulvet

Og at fordelene ved 2 er:
- Hurtigere responstid (pga. mindre materialemængde der skal justeres)
- Nemmere at udskifte defekt slange 

Er det rigtigt? Andre fordele/ulemper?

Bh
Martin

13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Den 3. mulighed og nok hurtigst reagerende på gulvvarme er at opbygge et polystyrengulv, afsluttet med gulvvarme/varmefordelingsplader, og så enten et 21 mm svømmende parketgulv eller 21 mm gulvspånplade ovenpå.

Jeg ville vælge 1 eller 3, selv om der ikke er noget i vejen med forslag 2.
Ja, økonomisk set er nummer 1. jo den billigste.

Men orla´s forslag, er nok den mest optimale hvis vi snakker comfort.
Vi har netop fjernet alt beton i en stor del af boligen, gravet ned, isoleret efter og fået lagt gulvvarme over det hele. Ingen af de profesionelle håndværkere vi talte med anbefalte andet end løsning nr. 1.. Så jeg ville klart gå efter den. Hvad angår regulering, så bør det efter min mening ikke være nødvendigt at regulere med mere end nogle få timer (som det tager på et 10-12cm betonlag), især givet moderne gulvvarmesystemer fra f.eks. Wavin. Her har man jo termostatstyret varme, særlige følere der sidder på vinduer og ser hvornår vinduer åbnes og lukkes, således gulvvarmen tændes og slukkes i de perioder... man har sågar kalenderfunktioner, således man kan fortælle systemet at man holder fest om 5 dage og gulvvarmen derfor skal reguleres til det antal mennesker man er.

Så altså med nutidens moderne gulvvarmesystemer, så har jeg svært ved at se en bedre løsning end nr. 1 .. Det andet er muligvis billigere at etablere dog?

Mvh.
Michael Lind Mortensen
jeg havde taget nr 1 da det klart er den billigste som koludabyg siger, alene det du spare på plader med spor, varmefordelings plader og hvis du vil opbygge det i polystyren uden beton skal det være 5x(ifølge sundolitt) mere trykfast end det polystyren du vil anvende under beton og dermed også dyrere, den eneste ulempe som jeg ser det ved beton er langsom regulering, men hvor stort et problem er det, man bruger da nr. 1 i næsten alt nybyg idag.
tror iøvrigt også det er den hurtigste, tager ikke mange halve timer at støbe gulvet med flydebeton
Annonce
jeg havde taget nr 1 da det klart er den billigste som koludabyg siger, alene det du spare på plader med spor, varmefordelings plader og hvis du vil opbygge det i polystyren uden beton skal det være 5x(ifølge sundolitt) mere trykfast end det polystyren du vil anvende under beton og dermed også dyrere, den eneste ulempe som jeg ser det ved beton er langsom regulering, men hvor stort et problem er det, man bruger da nr. 1 i næsten alt nybyg idag.
tror iøvrigt også det er den hurtigste, tager ikke mange halve timer at støbe gulvet med flydebeton
Et indstøbt gulvvarmesystem er min 12 timer om at være fuldt reguleret, og derfor er den først færdig med at indregulere sig midt nat efter solindfald i løbet af dagen o.s.v.

Derfor vil vi fremtidens huse se gulvvarme forsvinde som opvarmningsform!
Gulvvarme indstøbt i beton fungerer rigtig godt. Jeg har det selv og er fint tilfreds. Ikke mindst fordi det kan gemme en masse varme, så varm,epumpen får gode lange køretider til gavn for økonomien.

I moderne huse oplever man ikke den gode fornemmelse af varme gulve, og er det klinker/fliser man har på, så kan det næsten føles koldt. Det skyldes, at et moderne hus -mit er bygget til kl 2015 med genvex og har en tæthed på 0,28 l/kvm/sek- har så lavt et varmetab, at der ikke er behov for særlig høj temperatur. Modsat i et ældre og mindre godt isoleret hus, hvor gulvet skal have en høje temperatur for at vedligeholde rumtemperaturen. Fordelen ved et topisoleret hus er til gengæld, at der er mindre forskel i gulvvarmefremløbstemperaturen ved skiftende udetemperatur. Det bevirker, at behovet for at ændre temperatur i det tunge betondæk er begrænset.

Jeg ville se på husets isoleringsgrad, hvis jeg skulle sætte gulvvarme i et ældre hus. Er det mindre godt isoleret vil jeg vælge noget der regulerer hurtigt (løsning 3), og er det godt isoleret vil jeg vælge løsning 1.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

@Orla: Jeg er som udgangspunkt ret uenig i at gulvvarme skulle forsvinde som opvarmningsform i fremtiden. Hvad ser du der skulle erstatte det?
Jeg vil nærmere tro et ingeniørfirma konstruerer beton der er hurtigregulerende i fremtiden, således der sker en mere inkrementiel forbedring af gulvvarmeteknologien. Jeg tvivler kraftigt på den typiske forbruger vil vælge komfort fra fordi gulvvarme ikke regulerer fuldt på 1 time.. også selvom der aldrig sker en forbedring i reguleringstiden. Fodkoldt er de færreste forbrugere glade for.

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis