Liguster-bøvl

hej.
jeg har et hæk-problem som jeg håber at I have-nørder kan hjælpe med :-)

Jeg har en ligusterhæk hvor der på den ene side er græsplæne og fortov på den anden. Desværre ligger græsplænen 20-30 cm højere end fortovet og hækken står også nede. Hækken er rimelig tyk men ikke særlig tæt. og der kommer stortset kun blade på ydersiden (fortov). I april sidste år blev der fældet tre store træer på græsplænen og jeg håber at det giver bedre bedre betingelser for hækken. Men hvad kan jeg ellers gøre for den? Gøde den?
Jeg har også overvejet at lægge mere jord om. Men er der grænser for hvor højt man må lægge jorden om planterne? (ligesom med frugttræer, roser m.v.)

Jeg håber at I kan give mig lidt indspark :-)
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis den er meget bred, kunne du klippe den ind i bredden, det hjalp på min som også var lidt tynd i bunden.
Men kun en side af gangen, der går en sæson eller to, før den er helt tæt igen.

Liguster er en ufattelig taknemmelig plante, så derfor kan du sagtens klippe den voldsomt tilbage. 

I vores tidligere hus, besluttede vi i samråd med naboen at "starte forfra".
Vi klippede hækken ned til 10 cm højde. Vi valgte at sætte et tråd hegn med nogle vandrør midt i hækken, da vi begge havde hund(og ikke ønskede hvalpe).

I løbet af 2 år var hækken oppe i en rimelig højde og den blev rigtigt pæn af det.

Mindre kan selvfølgelig gøre det, så bare klø på  Selvom den ser lidt "medtaget" ud et år, så vil den helt sikkert skyde og give dig en flot tæt hæk hurtigt.

Husk når du klipper hæk, så skal den altid være bredere i bunden end i toppen, så den får lys for neden, og så den ikke så nemt vælter hvis den får en ladning tøsne om vinteren.



Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Hvor tyk/bred bør den være?
Og bør man gøde sådan et bæst?


Skrevet af PinkHenrik på 11 apr 2013 17:33
Husk når du klipper hæk, så skal den altid være bredere i bunden end i toppen, så den får lys for neden, og så den ikke så nemt vælter hvis den får en ladning tøsne om vinteren.

Mener du ikke omvendt?
Omkring 70 cm i "tykkelsen" er det optimale hos mig.
Almindelig havegødning, vil være ok hvis du ønsker at gøde den, men det burde ikke være nødvendigt.
Skrevet af steelman på 11 apr 2013 18:12
Hvor tyk/bred bør den være?
Og bør man gøde sådan et bæst?


Mener du ikke omvendt?
Nej, den skal altid være tykkest i bunden, lidt groft sagt kan man sige den skal være 3 kantet, eller konisk.

For så vil lyset kunne komme ned i bunden og gøre din hæk grøn. Det er jo derfor at et træ er konisk (eller spidst), de længste grene sidder nederst, for at nå ud i lyset, og det skal du efterligne med din hæk, bare ikke helt så voldsomt.

Når jeg skrev at den kunne vælte med tøsne, er det hvis du forestiller dig en høj hæk, klippet flad på toppen, som så er lige eller enda tynd for neden og bred foroven, ja så er der større chance for at den vælter.
Tænk på hvor meget 10-15 cm våd tøsne vejer, når du skovler fortovet, og er der så bare en lille vind, ja så lægger hækken sig ned  

Du kan godt gøde den, men liguster behøver det faktisk ikke, den skal nok selv stikke rødderne derhen hvor der er næring. Når det så er sagt kan du være god ved den og fylde et par cm god kompost jord på, nede omkring stammerne hvert andet år.

MHT tykkelse, er der ingen regler, du kan lave den næsten som du vil, men selvfølgelig er der grænser, hvor du bliver nød til at plante flere rækker hvis du vil ha' en meget bred hæk.

  


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Annonce
Okay jeg forstår ideen med formen ;-)
Hækken er slet ikke så tyk som jeg vist fik givet udtryk for. Den er måske 40-50 cm på det tykkeste sted. Men det undrer mig bare at den så er så 'utæt' og kun kommer med blade på den ene side :-/
Det lyder ikke som om i mener at det er nødvendigt med gødning. Men jeg tænker, at de store træer der blev fældet sidste år måske kan ha tappet jorden for næring og derfor måske kunne nyde godt at lidt 'tilskud' i år(?)
Du kan roligt gøde, jeg tror forresten mere problemet er, at hækken kun har plads til sine rødder på siden ind mod haven. Der hvor fortovet er, er jorden meget tæt, og med fald fra haven, kan den meget vel være vandlidende, dvs for våd, da vandet ikke godt kan løbe af ud under fortovet, og rødderne har ikke plads. Efter orkanen så jeg mange vejtræer, der lå, deres rodent tæt på vejen eksisterede ikke. Nyplantninger er også anbragt et par meter eller 4 fra vejen.

Det bedste er måske en helt ny hæk I niveau, rykket ind på grunden og så et lavt hegn ud til fortovet. Evt med et blomsterbed (miljøplanter), der kan tilføre kvælstof til hækken.

Du kan også skære hækken helt ind på indersiden nu her- eller I august. Eller beskære hver 3. 4. plante helt I bund I januar, og så rykke en omgang, næste år og næste år igen. Det er en skånsom måde at forny sin hæk på, hvis man ikke vil skære den helt ned I en omgang, hvor der jo bliver meget bart.

Hækken kan også beskæres så toppen er I "hak", så man skærer ned lodret, og lader den skråne op til næste hak. Det ser virkelig godt ud- fremfor den kedelige lige linie. Man kan sagtens være mere kreativ med hækklipning end de fleste- og en lige hæk er trods alt, ret besværlig at opnå.

Den eneste hæk, der kan klippes firkantet er lærk. Alle andre skal være bredest forneden og smallest I toppen, ellers får de "bare ben".

Mvh
Pinny- der hader at klippe hæk....

Mvh
Pinny
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis