Rosenbrød

Davs.

Hvad er et "rigtigt" rosenbrød?
Min kollega mener, at det er hvedemelsdej med glasur ovenpå, mens
undertegnede har den opfattelse, at der skal wienerbrødsdej under
glasuren.

Der står en lynlotto på spil, så hvis der er en bager derude venter
der en dusør, hvis jeg får ret (og vinder).
Hygge,
Morten
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Morten
Du har tabt en lynlotto
Rosenbrød skal laves med gærdej herover en glasur lavet af flormelis, og
rosenvand evt. drysses med kokos.
MVH Rikke
De rosenbrød jeg har spist har altid været af den type dine kolleger
kalder rosenbrød, men mon ikke der kan være regionale forskelle? Tænk
blot på hvor forskellige tebirkes er i Jylland og på Sjælland (hvordan
er de egentlig på Fyn?).

file://Klaus

Hej Morten

Det kommer an på bageren, især på Sjælland er det wienerbrødsdej under
glasuren og i Jylland er det gærdej med glasur over. Jeg har aldrig set
versionen med kokos drys ( heldigvis :-) ).

HP

Altså - i mine bagebøger er der kun rosenbrød lavet på gærdej. Det som hos
visse bagere kaldes "høje rosenbrød". Kokosdrysset har jeg set og smagt hos
en bager i Nakskov. Jeg har hverken før eller siden smagt så fremragende
rosenbrød. Min gamle morfar (havde eget bageri i Brønshøj) lavede kun
rosenbrød på gærdej. Den opskrift jeg selv bruger (K. Hüttemeiers) er også
med gærdej.
Jeg vil mene at rosenbrød lavet med wienerbrødsdej er blevet til ved at man
har haft dej i overskud også har valgt at lave en rosenbrødsvariant på den
måde.
Hvem har i øvrigt sidst fået et rosenbrød hvor man kunne smage rosenvand i
glasuren?
MVH Rikke
>Hvem har i øvrigt sidst fået et rosenbrød hvor man kunne smage rosenvand i
>glasuren?

Jeg tvivler på, at det findes længere !!
På det forrige sted jeg arbejdede, bagte vi indimellem rosenbrød.
Vi havde til at starte med noget rosenvand til glasuren, men da det
var brugt op og vi ville købe noget nyt, så fortalte grossisten, at
det var udgået af deres sortiment for længe siden. :-(

Vi prøvede så i stedet at lave glasuren med frugtsaft (solbær eller
kirsebær) - det smagte faktisk rigtig godt - og glasuren blev
"festligt" lyserød :-)

--
Gitte Sørensen
Annonce
Du kan købe rosenvand i de fleste apotekter. Det er et ret alm.
"kryderi" i den arabiske verden (hvor man køber det i så giganstiske
flasker at jeg ikke helt kan forstå hvad de dog bruger det til).

Mvh Morten

Desværre kan man ikke længere købe rosenvand på apoteket, men det fås da hos Matas og rosenbrød uden rosenvand i glasuren må smage kedeligt.

Venlige hilsner
Karin
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis