IHC Wireless - gode alternativer?

Hej alle,

Vi går og kigger lidt på IHC Wireless løsningen - og den er jo hammer smart 
Desværre er den jo også forholdsvis dyr.

Min plan var at der skulle skiftes afbrydere, stikkontakter og lampeudtog i alle rum.

Jeg har imidlertidig set på fx ZenzeHome, som jeg også så en "skræmme" video på, men en mildt sagt dårlig anmeldelse på YouTube fra en relativ seriøs bruger.

Hvad har I andre installeret, og hvad er jeres erfaring med det? Er der et endnu bedre alternativ end ZenzeHome? 

God aften!

Mvh. Steffen
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg går selv med tanker om renovere mit hus med noget intelligent styring.. Zensehome er en genial løsning hvis du vil undgå at trække nye kabler, og det er utrolig nemt at montere og programmere, men det er også en relativ dyr løsning. I forhold til ihc wireless får du mange funktioner. Jeg synes ikke der er et klart svar på hvad du skal vælge, det er lidt et spørgsmål om smag og behag, der er en del begrænsninger ved at vælge zensehome da du ikke kan få ligeså mange komponenter som du kan til ihc. Til gengæld har zensehome en fantastisk funktion hvor den måler strømforbrug, en funktion jeg indtil videre ikke har set med ihc!

Med ihc wireless har du mulighed for senere at koble en controller op med komponenterne og på den måde få uendeligt mange muligheder.

Må jeg spørge hvor mange kvadratmeter og hvilke funktioner du gerne vil have?

Personligt vælger jeg en rigtig ihc installation, fordi jeg er nørd og fordi det er billigere i mit tilfælde når jeg alligevel skal trække kabler...

Red: efter at have læst mit eget indlæg kan jeg godt se at du nok ikke blev meget klogere af det.. Beklager

Reinhold - Stud. El-installatør
Du bringer et dejligt smil frem med din sidste kommentar - synes nu altid det er rart at høre andres mening!

Vi har et hus på 135 m2 - har du en idé om hvad de to løsninger vil løbe op i? Synes umiddelbart også som du skriver at IHC Wireless umiddelbart tiltaler mig mest - både i forhold til funktion og ikke mindst design.

Funktioner jeg skal bruge er:
  1. Tænd/sluk af spots i loftet
  2. Mulighed for at justere "lysstyrken" i stue og køkken
  3. "Kill-switch" i bryggers
  4. Diverse "sjove" funktioner 
Hvad ville være optimalt til mit hus?
Synes forresten idéen om at alle kontakter kan slukkes om natten og tændes om morgenen er genial! 
Mit eget hus er 133 m2 og jeg har lavet en udregning på det. Hvis du gerne vil styre alle stikkontakter kan det kun betale sig at lave en fortrådet ihc styring - stikkontakterne til Zensehome koster 650 kr. stykket !

Hos mig koster en komplet fortrådet IHC installation (uden alarm) omkring 25.000,- inkl kabel - og en Zensehome installation (hvor jeg kun kan styre halvdelen af stikkontakterne) koster ca. 30.000,-

Men hvis du skal lave det i IHC wireless så bliver det også rigtig dyrt, ca. samme pris som Zensehome vil jeg skyde på.

Er du selv elektriker eller skal du have nogle til at lave det? - for timelønnen ved en Zensehome-installation er noget billigere da det kun tager 1/3 af tide at lave i forhold til IHC (fortrådet)

Som jeg ser det er det optimale at lave en fortrådet IHC installation, men nu ved jeg ikke hvad dine muligheder er for at trække nye kabler i hele hytten..

Reinhold - Stud. El-installatør
Servodan har også et fortrådet system.
http://www.servodan.dk/side/comlux
Har du læst denne side samt kommentare nederst omkring Zensehome ? - Syntes den virker til at gå rundt omkring en del.

http://www.mos-eisley.dk/display/familieblog/Zensehome+-+Hot+or+Shit

Har selv kigget meget på Zensehome grundet jeg helst ikke vil trække nye kabler osv, syntes bare ikke jeg har fået en "wow" følelse nok til at vil smide den mængde penge efter det. Der må næsten være alternativer fra Tyskland eller lign der er bedre.

 www.kameravalg.dk - Seneste nyheder og hjælp til næste køb

Annonce
Nu er jeg stor tilhænger af intelligente boligsystemer. Men lige præcis intelligent lysstyring undrer mig efterhånden lidt hvorfor man skulle kaste så mange penge efter. Det virker ualmindeligt dyrt i forhold til hvad man får for det.

Må man spørge hvad der for dig gør det til noget du gerne vil?

Som sagt overvejede jeg det selv en gang, men jeg synes bare ikke rigtig det er pengene værd. Jeg har nu LK lysdæmpere i godt alle rum.. de dækker fint det behov jeg havde for IHC.. især givet den trådløse styring vha. LK fjernbetjening.
Killswitch har jeg dog ikke .. ikke udover hovedafbryderen i hvert fald ;-P

Noget jeg til gengæld godt gad give penge for: Nogle af de intelligent home solutions som Alexandra Institutet har kigget på i Aarhus.. F.eks. de systemer der tjekker om du viser tegn på hjertestop eller andre dødbringende problemer og kontakter 112 automatisk hvis du f.eks. kollapser.

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Jeg er selv elektriker, og har lige totalt total renoveret det hus kæresten og jeg købte. Jeg synes det fedt med noget lysstyring, og det med at kunne tænde og slukke nogle stikkontakter fra en afbryder. Men til den pris som IHC og andre løsninger koster, ja så var valget meget nemt.
Det er de færreste der udnytter hvad en IHC løsning kan, og bruger man kun lidt lysdæmpere og sluk alt funktion, ja så er det fuldstændig åndsvagt at kaste så mange penge efter det, når man kan lave det samme med alm installation.
Jeg har lysdæmpere i de rum jeg nu gider. Og vil man gerne kunne slukke og tænde for stikkontakterne, kan man jo sætte 2 stik op hvert sted, også have en fast fase i det ene stik, og en mellemledning fra afbruderen ved døren til det andet stik. Så kan man nemt når man forlader stuen vælge at slukke for det hele. Eller trække kablet ind i soveværelset så man kan slukke der hvis man ønsker. Så alle de penge IHC wireless koster, eller fortrådet med controller, ja så kan man altså få meget alm. installation for pengene.
Men er man nu til mange af de fedt ting man kan med IHC, ja så skal man da vælge det, hvis man har pengene. Men så skal man altså også have lidt flere ting end sluk alt og rutelys, ellers kan man ligeså godt lave det samme med alm installation, og et par relæer.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis