dum termostat til gulvvarme

Jeg har fået varme i gulvet i kælderen, og det er SÅ skønt. Det er ikke noget fancy, rør under gulv tilsluttet fjernvarmeanlæg med en termostat sat på returen. Men det er altså en kende svært at regulere varmen, for når termostaten står på 1/4 er der rigeligt varmt. - det gør det lidt svært at ramme "lidt varmt" eller at skrue ned her i foråret. Kan jeg gøre noget for at kunne udnytte lidt mere af spændet på termostaten, så det bliver lidt lettere at justere den?

mvh. tina
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det vil jeg ikke umiddelbart tro, da en termostat jo netop virker ved at køre en splint ind der blokerer. Da det er en ren mekanisk funktion, så kan du næppe ændre på hvor meget splinten føres ind.

For at gulvvarmen skulle være korrekt lavet, så skulle du jo egentlig også have en blandingsløjfe ind over, der så sænkede temperaturen af gulvvarmen, således overfladen aldrig overstiger 29 grader (mindes jeg det er). Du har lige nu et system hvor du fører sandsynligvis 70 grader varmt vand direkte ned i gulvet. Vi har noget tilsvarende på et badeværelse hvor de gamle ejere har lavet det.. Det er også tæt på umuligt at regulere. Det er enten slukket eller pænt freakin' varmt.
I resten af boligen har vi et Wavin trådløs gulvvarmesystem, der netop sikrer at temperaturen reguleres præcist.

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Er det en rigtig returtermostat som "måler" på vandtemperaturen ,og ikke på lufttemperaturen?

Bernt
Hmmm... blandesløjffe. Er der nogen, der kan forklare, hvad det er, eller har et link til en forklaring?

Jens, her sidder ventilen på returen. Virker det så stadig at sætte sådan en dims der på? Og hvad gør den? :-)

Og ja, det burde være en rigtig returtermostat. Det var i hvert fald det, der blev bestilt, og manden der har sat den på, har fedtet en del med vvs, og det var ham, der i første omgang afgav ordren, så mon han ikke havde råbt vagt i gevær, hvis det var den forkerte :-)

Jeg har i øvrigt lige fået sådan nogle elektroniske termostater på radiatorerne i huset. Kan man monstro bruge sådan en i kælderen på gulvvarmen?

Og så har jeg to kredsløb i kælderen, gør det nogen forskel? Det korteste af dem er en lillebittebitte smule lettere at regulere end det lange, vi snakker en milimeter eller to mere at dreje på :-)

mvh. tina
Hvor store er dine rum/lange er dine kredse?

Du kan ikke bruge de elektroniske termostater, da de måler på rumtemperaturen og ikke vandets returtemperatur.
Annonce
Hej Jens

De er lange... det ene rum er på cirka 12 kvadratmeter, det andet godt 20.

mvh. tina
Jeg har selv gulvvarme i badeværelset og det er reguleret med en returtermostat.
Det fungerer fint, og jeg stiller ikke på den. Termostaten regulerer temperaturen på det vand der løber ud af gulvvarmesløjfen.
Den kan stilles til temperatur mellem 10 og 50grd.Min står på ca. 2,5 og det er nok 25-30grd.
Hvor varm er returventilen, selve ventilen af metal?
Hvad står termostaten på? Prøv at tage et billede af termostat og ventil.

Bernt
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis