Halogen spots i loft lever kun kort tid

I vores gang er der monteret 6 halogen spots i loftet, hvilket giver en udmærket belysning.
Problemet er at pærerne synes at holde alt for kort tid.
Det er 12V halogen pærer med G4 fatning og en angivet levetid på 2000 timer. Jeg skønner at de er tændt 6 timer om dagen, altså burde de holde næsten et år. I praksis synes de at holde 1-3 måneder.

Pærerne er monteret i et træloft og der er ca. 6.5 cm luft over dette træloft, hvor der så igen er et andet (det gamle) træloft. Jeg har ingen grund til at tro, at der bliver for varmt.
Og nej, jeg berører ikke pærerne med fingrene under montering, men holder vha en serviet.

1. Hvad er sandsynlige årsager til den korte levetid?
2. Findes der oplagte alternative pærer som ikke vil have samme problem?

Jeg vedhæfter et foto.

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvor mange watt er dine pære på?

Generelt vil overspænding, og varme forkorte levetiden betragteligt.
Hej.
Jeg synes jeg oplever det samme med halogenpærer med Edisonfatning til alm. lamper.
Dem vi har haft er steder med begrænset drift, og det virker somom de ikke holder længe, og slet ikke noget der nærmer sig den anslåede brændtid. Jeg har ikke taget tid på det, men bare tænkt: Nå, nu igen.

mvh

 varmetossen

er i de samme lamper pæren springer først eller er der ikke et mønster, hvis ledning fra transformer til lampe ikke har samme længde på alle lamper, vil de korteste springe først, og de tilbageværende ryger så pga overspænding.

jeg har oplevet at der er meget forskel på halogen, på mit gamle badeværelse har jeg 3 halogen af samme type som dine, de blev monteret for 11-12 år siden og dengang satte jeg en stump rør over hver lampe, de originale holdt i over 8 år med daglig badeværelses brug.
på det nye badeværelse har jeg "stjerne himmel" med halogen stifter, 8 lamper, hvor jeg allerede har skiftet de 4 af dem på 3 år. så forskellen er enorm.

mvh

Gert Møller

ja det kan laves :-

Hej, køber du mærkevarer eller er det de billigste fra netto?
Du kunne evt. købe nogle 20 el. 30w og dæmpe dem, så holder de meget længere.

Elektronikteknikeren
Annonce
Tjahh det har nok været tilfældigt valgte pærer fra Netto, Ikea, XL-byg, ...
Men stadigvæk: de er jo ikke i nærheden af at holde det de skal.

Jeg synes ikke umiddelbart at der er et mønster i hvilke pærer der går. Og hvorfor skulle spændingen ændres hvis nogle af pærerne går? Bør det ikke være en almindelig parallelkobling af pærerne?
Da transformeren ikke har en udgangsimpedans på 0ohm vil spændingen falde en smule i takt med belastningen øges, mest typisk for de gammeldags magnetiske analoge transformatore. Derfor vil den ubelastede spænding ofte være flere volt for høj, således at spændingen falder til de ca. 12 volt ved den nominelle belastning. (Når alle pærerne er på)
Har du en elektronisk trafo vil du nok ikke have dette problem.

Elektronikteknikeren
1) Dette kan skyldes spændingsdyk / stigninger

2) Jeg anbefale at du får undersøgt, om der i dit tilfælde ikke er rentabelt at lave spottene om til noget 230V GU10 og bruge nogle kvalitets LED istedet. Har du 65mm er der flere spot, der passer perfekt - dog skal hullet bores op. Ved at ændre installationen til GU10 spots med LED opnår du en forlænget estimeret levetid på ca. 20.000 - 40.000 timer (sat op imod G4 normale 1000 timer) - ydermere slipper du for at tænke på at trafo´en også har en levetid og skal skiftes på et tidspunkt

En lille kort beregning på besparelsen ved udskiftning:

Nuværende års forbrug:
( 6 stk x 20 watt ) + 5 watt = 125 watt
( 125 watt x 6 timer x 365 dage ) / 1000 = 274 kwh / år

Nyt års forbrug:
( 6 stk x 4,2 watt ) = 25,2 watt
( 25,2 watt x 6 timer x 365 dage ) / 1000 = 55 kwh / år

Besparelsen:
274 kwh - 55 kwh = 219 kwh / år eller hvad der svarer til ca. 500,-

I denne beregning er der ikke medregnet udgifter til udskiftning af lyskilder og transformer

Mvh.
Sten Krog - Aut. El-Installatør
Har du 1. sal - over din gang? - Nogle pære er mere følsomme overfor rystelser fra folk som tramper rundt. (Har erfaring med at skifte nogle noname ud med Osram i et hus hvor det var en problem, noname pæren holdte fint i loftet på 1.sal med ikke i stueetagen.)

Udover det – så kan nævnes at producenten af lyskilder oplyser deres levetid som middellevetiden. Dvs. at du kan forvente af 50% af dine pære kan holde 2000 timer.
Nej, jeg har ingen 1. sal
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis