Skroget slipper spant, ville du gøre noget?

Hej.
Herunder ses bagbord side af min båd fra 1975.
Bag gas og vand slangen ses et krydsfinerspant og en revne, hvor glasfiberen har sluppet.
På det nederst billede er der zoomet ind på revnen.
Udvendigt er der intet at se, heller ikke bule eller noget.
Ville du gøre noget ved det, og i givet fald, hvad?

Vh sælbyggårn!

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Skulle måske lige tilføje, at skroget er enkeltlags-glasfiber, altså ikke sandwich-konstruktion.
Hej Sælbyggern

Det ser ud til at dit spant er savet istykker - for at få plads til rør og slanger måske.
Det er svært at se hvad det er for noget som spantet har været limet ned på - er det bare en krydsfinerplade, som skal være
bagplade (ud mod siden) i køkkenelementet ? og sidder den overhovedet fast på skrogsiden? eller ER det skrogsiden, som er malet hvid?
Hvis det bare er en plade bag komfuret - og spantet i øvrigt er savet istykker, så virker det ikke som om det har betydning med revnen i glasfiberen.
Desuden vil det være fjollet at bruge energi på at slibe og støbe et så utilgængeligt sted, hvis spantet alligevel er savet istykker.

Hvis der skal være mening at reparere revnen, så skal spantet vel nok også bygges op igen, med X-finer + glasfiber.

Du kan også prøve at bedømme hvor vigtigt køkkenelementet (og alt det andet indmad) er for skrogets stivhed.
Jeg synes at du skal finde en erfaren person som kan kigge mere på det nede i selve båden.

Ud fra billederne er det svært at sige, om der bør laves noget. mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hej Ellida, mange tak for hjælpen. Den ser jo perfekt ud udefra, så jeg tror bare, jeg sejler en sæson mere og ser om det udvikler sig.
Hej Sælbyggern

Om du bør udbedre revnen eller ej vil jeg undlade og tage stilling til som Ellida skriver ser det lidt underligt ud at der er lavet et skot som man så efterfølgende bare har savet et stort stykke ud af. Når det så er sagt så vil det x-finer der sidder tilbage på skrogets inderside stadig bidrage til afstivningen af skroget, det vil dog være reduceret til noget der kan sammenlignes med et ringskot. Det forudsætter dog at det er glasset ordentlig fast på skroget.
Du efterspørger hvad man skulle gøre hvis man vælger og reparerer revnen.

Det jeg ville gøre var og fatte vinkelsliberen og fjerne alt løst, revnet og delamineret glasfiber både på skottet og skroget. En vinkelsliber er rigtig god, selv om den sviner en del, for dels er den effektiv, men den efterlader også nogle gode slibespor så polyesteren eller epoxyen har noget og binde på.

Efter grundig rengøring med støvsuger ville jeg affedte med acetone i hele det område du skal støbe på. Her efter er du klar til og støbe skottet fast igen. Hvis der er afstand mellem skottet og skroget er det nødvendigt og udfylde mellemrummet med spartel. Her kan du selv blande en spartelmasse af microballoner eller hukkede glasfibre og den lim du vælger og bruge til projektet. Du kan vælge og bruge polyester eller epoxy til opgaven. Jeg ville personligt vælge epoxy da det har den bedste vedhæftning på ophærdede overflader og så der det mere behageligt og arbejde med i lukkede rum end polyester. Med mindre det er en ræser båd du har så lad være med og spare på glasfiberen forsøg og vurder hvor tykt et lag der er brugt på den gamle samling og sigt efter og ramme nogen lunde den samme tykkelse måske lidt stærkere. Der hvor du køber din glasfiber vil de kunne oplyse dig hvor mange mm hvert lag af den glasfiber du vælger giver. Når du ligger glasfiberen på så vær omhyggelig med og få glasfiberen helt ind i samlingen, du kan eventuelt ligge lidt spartelmasse der hvor skrog og skot mødes så du ikke skal bukke glasfiberen 90 grader.

MVH Mads


Ekomposit.dk
Vi gør det sjovt og arbejde med glas og kulfiber.
Vi har alt til reparationer og konstruktioner, lige fra epoxy og polyester til AIREX® skum og fyldstoffer til spartelmasse. Har du mod på vakuumstøbning så kik forbi ekomposit.dk

Hej Mads, tusind tak for indlægget! Meget brugbart!

Jeg har lige i dag opdaget, at der er også er sprækker i den anden side.
Og det skyldes, at båden hviler for tungt på vinterstativets agter støtteklodser!

Det er tydeligt at se, at klodserne skubber skroget indad.
Jeg har nu klodset båden op helt agter under midten af skroget, så der ikke kommer yderligere bule.

Jeg opdagede det ved at forpladen til motorrummet (indenbords motor) ikke kunne tages af, fordi der var så meget pres på den fra både bagbord og styrbord side.

Da jeg vinterklargjorde motoren i efteråret, efter båden havde ligget på vinterstativet et par uger, var der ingen problemer.

SPØRGSMÅL:
Mon ikke det ville være i orden, at lade båden komme i vandet, så presset forsvinder, og så glasse det sammen der? Jeg regner med at kølen, når den hænger i vandet vil trække skroget ned igen, så skotterne lægger sig mod skroget igen.

På billedet kan man vist godt se, at klodsen skubber skroget ind. Og nedenunder ses revner i styrbord side. Der er intet at se udefra.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hvis revnen er gennemgående, kan du ikke lave det, når båden er kommet i vandet.
Det dur ikke at støbe glasfiber, hvis der er den mindste fugt.

Der er ikke hul i skroget, det er kun den glasfiber, der er brugt til at holde skottet mod skroget, der slipper skrogets glasfiber.
Men det er måske nok bedre at gøre det, mens den ligger på land.

Jeg har understøttet ned ved roret med spærtræ, som I kan se.
Vil det sted mon kunne holde til at bære båden, mens jeg tager agterstøtterne væk og støber? Båden står jo på kølen.

Hej Sælbyggern

Hvis jeg var dig ville jeg være meget omhyggelig med og undersøge skroget på ydersiden omkring området der er trykker. Du skal være sikker på at der ikke er små revner i praimeren, så vand kan trænge ind og opfugte glasfiberen. Hvis skroget er tæt og der ikke er delamineringer så er der god mulighed for at der vil rette sig ud igen når den får ligget lidt i vandet. Jeg har selv set store buler der har rettet sig igen efter et stykke tid, så det behøver ikke betyde noget. Apteringen kan du først sætte fast igen når skroget er faldet tilbage til sin oprindelige form.

MVH Mads


Ekomposit.dk
Vi gør det sjovt og arbejde med glas og kulfiber.
Vi har alt til reparationer og konstruktioner, lige fra epoxy og polyester til AIREX® skum og fyldstoffer til spartelmasse. Har du mod på vakuumstøbning så kik forbi ekomposit.dk

Ja det ville være synd for din smukke båd, hvis det ikke blev lavet ordentligt. Det vil også gøre et salg senere dårligere med en "sjov" bule - også selvom det måske ikke påvirker sejlegenskaberne.

Du bør understøtte båden andre steder
+ lade bulen rette sig - evt forsigtigt hjulpet af lidt kiler inde mod skottet
---  og så følge alle de gode råd du har fået om reparationen.
Det vil bestemt være fornuftigt at gøre det på land, så det er tørt og så du kan se hvad du laver.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Tak for rådene.

Er båden mon ikke ret stærk, der hvor jeg har sat spærtræet som understøtning?
Så ville jeg nemlig kunne sænke stævn-støtterne lidt, løfte båden med spærtræet og på den måde får den fri af de agter støtters tryk.

Det er i øvrigt en Carter 30.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også