Hus i gasbeton malet med plastmaling. (sandblæse)

Jeg har købt mig et parcelhus i gasbeton som jeg er i gang med at total renovere indvendig, senere skal huset pudses op udvendig.

Da jeg for nylig har flyttet et par vinduer opdagede jeg at huset er malet med hvad der ser ud til at være plastmaling. Jeg tog et stykke maling der var skallet af og satte ild til det og det brændte fint med en lille flamme efter et stykke tid, kan jeg så ikke konkludere at det er plastmaling?
 
Mit spørgsmål er så om ikke det er noget rigtig møg for huset da det ikke kan ånde, jeg har flere steder i huset fugt på indersiden af væggen som jeg troede stammede fra at huset har stået uden varme i lang tid og ikke er isoleret i ydervægge, men det kan vel være fordi at væggen ikke kan komme af med fugten på ydersiden?

Jeg har vel ikke andre muligheder end at sandblæse hele hytten og det kan vel kun gå for langsomt da jeg er ved at efterisolere alle ydervægge indvendig med tæt dampspærre. Så snart kan fugten slet ikke komme væk.

Kan huset tåle at stå ubehandlet i et års tid og så blive pudset til næste forår hvis det bliver sandblæst i år eller kan jeg trække den med at sandblæse til der også skal pudses?

Huset er på 112 kvm i et plan er der nogen der ved hvad det ca vil koste at få det sandblæst af et firma?

Mvh Louise.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
je__ns
je__ns
8514 0
Jeg ved ikke om sandblæsning af gasbeton, er en god ide.
Men det er jo et ret blødt materiale, så måske er sandblæsning for voldsomt?

Måske det kan fjernes med en højtryksrenser.

Gasbeton må mig bekendt, ikke stå rå da det suger vand som en svamp.
Mener man imprægnerede hvis blokkene skulle stå ubehandlede.

Hvad har du tænkt på af isolering ud eller indvendigt, gasbeton er jo ikke super isolerende.

Det var jo oplagt, at isolere udvendigt, hvis facaden alligevel skal pudses op

Man kan ikke sige at gasbeton suger vand som en svamp!
Vandsugningsevnen er meget lig mursten.
(Dog således at der er mange forskellige hårdheder af mursten og mange forskellig typer (densiteter/vægtfylder), gasbeton)

Men i ovenstående tilfælde er det lidt ærgerligt at spørger har bestemt sig for indvendig isolering. For som det siges, gasbeton er et relativt blødt materiale og udvendig isolering ville være helt oplagt.

Ubehandlede gasbetonblokke kan stå ude hele året - i årevis! .o)

Og så lige den med ånderiet! Huset og gasbetonblokkene er altså stendøde - og har været det siden "fødselen" .o)

Og hvis der fugt på indersiden af ydervæggene bør det undersøges om det har med indtrængen af regnvand, eller kuldebroer eller diffusionstæthed pga. af den udvendige malerbehandling eller noget andet at gøre!

Hvis malerbehandlingen er gammel er den sikkert ret nedbrudt - og ikke særlig damptæt.
Men fjernes og erstattes med diffusionsåben maling - bør den nok!
Lyngvang
Lyngvang Trådstarter
3 4733
Jeg ved godt at det bedste ville være at isolere udvendig, men det er meget billigere for mig at gøre det indvendig da jeg ikke selv har lyst til at kaste mig ud i den udvendige løsning. og nu er jeg godt i gang med det indvendigt så skifter ikke procedure nu.

Jeg har svært ved at forestille mig at en højtryksrenser kan få malingen af, den sidder godt fast og skaller ikke af nogen steder og tror derfor heller ikke at malingen er gammel.

Der er tjekket for indtrængen af vand osv, jorden ligger lidt for højt i forhold til sokkel enkelte steder og dette skal naturligvis også rettes.

Annonce
Jacko
Jacko
1065 5450
Du kan da ikke konkludere det er plastmaling fordi det kan brænde... Det kan oliemaling mig bekendt også...

Og lad os så lige tage den engang til hvad angår plastmaling! Huset kan godt "ÅNDE" og slippe af med fugt SELVOM det er malet med plastmaling, det er det der kaldes "diffusionsåbent". Spørgsmålet er så om det er den rigtige plastmaling det er malet med, når man nu havde valgt at bruge det.
Plastmaling er ikke det samme som en PLASTIC pose. En plastic pose er PVC (polyvinyl clorid) plast. Det plast der er i maling er PVA (Polyvinyl alkohol) plast.
Det selvfølgelig rigtig, at PVA plast generelt er MINDRE diffisionsåbent end f.eks. kalk eller cementmalinger, og man skal selvfølgelig også lige undersøge om den maling man nu vælger at male med, er egnet til det pågældende emne.
Men jeg ville tvivle meget stærkt på, at fugtigheden inde i huset har noget som helst, at gøre med at det skulle være malet med plasticmaling.

Prøv at rense med højtryksrenser, som der foreslåes.

Faglært Maler
Ku' vi mon få en forklaring på hvordan man med sikkerhed kan konstaterer hvilken type maling der er anvendt. På den væg?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Sponsor på LDS

Malgodt

Malgodt er en af de mest populære maling-butikker på nettet med fysiske butikker i Aarhus og Rødovre/Glostrup. Har været sponsor på Lav-det-selv.dk igennem flere år og bidrager med artikler og ekspertviden.

Se mere

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også