Hej
I vores hus fra 1946 er flere af de gl. galvaniserede rør begyndt at give op. - Både i centralvarmen og brugsvandet. Jeg planlægger derfor en løbende omlægning til pex.
Seneste udfordring er en gennemtæring i fremløbet på det kolde vand. Det kommer ind langs gulvet i kælderen i et galvaniseret rør. Herfra bevæger det sig op til loftet i kælderen, som det følger igennem et par rum og ind til fyrrummet.
Jeg har egentlig allerede besluttet mig for at placere pex slangerne til centralvarmen i en lille hjemmelavet kasse i hjørnet mellem væggene og loftet, men jeg er foreløbig kommet frem til, at det må være en dårlig idé at placere det kolde fremløb her. Det skulle jo gerne være koldt, når det kommer ud af hanen og centralvarmen skal jo ikke nedkøles...
Jeg søger derfor lidt indpark til, hvordan jeg kan fremføre det kolde vand. En kasse langs gulvet, nedgravet, etc. Hvad har I andre gjort?