Massivt træbord har fået vand.

Mit massive, sæbebehandlet, bøgetræsbord har fået vand. Katten har på et tidspunkt i nat væltet en kande med vand og vandet,har i løbet af natten trukket ned i bordet og har stået med det i X antal timer, til vi opdagede det i morges.

Stavene har udvidet  sig op til 1 mm og der kommer skjolde efterhånden, som vandet tørre ud.

Er der nogle her på forummet, som ved, hvordan jeg kan redde mit bord bedst muligt?

Skal jeg vente til det er tørret helt ind, også slibe det; og hvad gør jeg vid skjoldene?

På forhånd tak.



6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan pudse dit bord og derved fjerne skjolderne.

Har du en hånd-båndpudser og øvelsen i at bruge den er det oplagt at bruge den, men uden øvelsen kan du meget nemt komme til at lave næsten uop-rettelig skade, så vær lidt forsigtig hvis du bruger en sådan.

Puds med groft sandpapir eks. 80 (langs årerne) og gå gradvis op i kornstørrelse 100 180 240 osv. (jo højere tal desto finere) efter behag. 

Ellers er det et knokkelarbejde at slibe med håndkraft.

Måske skulle du ta' til snedkeren med din bordplade og få den pudset, med bånd eller valsepudser.

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Der er dog også den mulighed at bruge en rystepudser, den tager ikke så hårdt fat som en båndpudser. Og som snedkeren skriver, så skal der meget stor øvelse til at bruge en håndbånd pudser rigtigt. Der vil jeg så anbefale en rystepudser.
Hvis du sliber nu vil træet hurtigere tørre op hvorefter du skal lade det tørre i mindst 14 dage før du igen sliber med fint sandpapir. Men husk at selv om du bruger en rystepudser skal du hele tiden bevæge maskinen i træets åreretning, aldrig på tværs.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Tak for jeres svar.

Efter at bordet har stået og tørret i en halv uges tid, ser det næsten normalt ud. Jeg kan slippe med en gang håndslibning med noget af det fine sandpapir. Men til gengæld har limningen mellem stavene nu visse steder sluppet i overfladen. Er der noget jeg kan gøre ved det?

Maskinsnedker: du skriver jeg kan pudse bordet for at fjerne skjolderne. Hvad betyder det? En gang sæbebehandling?

Som en bonusinfo kan jeg fortælle, at man skal være opmærksom på at ens indboforsikring muligvis ikke dækker, vis skaden er forvoldt af eget husdyr.
Når jeg skriver pudse bordet for at fjerne/slibe skjolderne væk, mener jeg at når man pudser fjerner man jo noget materiale, og dermed også skjolder, som i nogen grad også kan fjernes ved blegning af træet, men det kræver at du bleger hele bordet.

Har ikke haft sæbebehandling i tankerne, men det kan jo også lade sig gøre at efterbehandle med det. 

Jeg foreslog en håndbåndpudser, som tager meget "ved" og der ved fjerner meget materiale, men det kræver nogen øvelse at bruge en sådan, for at undgå skader, som kan være vanskelige at "redde"

Når limen har sluppet som du skriver er der ikke så meget at gøre, det har så ikke været en vandfast type lim bordpladen er limet med fra begyndelsen.

Er det især ude ved ydrekanten, kan du godt påføre lim med en høvlspån eller et finerstykke, bare et tyndt og stift materiale, og så spænde med skruetvinger.

Skruetvinge: Du kan bruge et stykke træ/lægte hvorpå du skruer limer en klods i begge ender og bruger nogle kiler, til at spænde med, i stedet for tvinger som dels er dyre og måske ikke er for hånden, men der skal spændes hårdt for at opnå et godt resultat.  

Men midt på pladen er der ikke så meget andet at gøre end at fylde revnerne med en vandfast lim evt. med noget pudsestøv iblandet, så du får en spartelmasse, igen denne masse skal/bør arbejdes ned i revnen.

Kunne du ikke lægge et foto af din bordplade ind her så jeg/vi kan se hvordan det ser ud?

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
På mig virker det, som det mest tåbelige forslag at bringe en båndpudser ind i billedet, det er dømt til at mislykkes, selv for en rimelig rutineret person. Ved godt det ikke bliver benyttet her, nærmest for at advare andre mod den løsning.


Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Der findes en meget nemmere metode, som jeg har brugt mange gange og med held.

Du skal bruge en hårdt opvredet klud i bomuld.
En flaske sprit.
En æske tandstikker og
En lang vatpind.

Vær forsigtig med hvad du gør og gør det hellere flere gange.

Alt skal gøres med en vis hurtighed.

Dup vandskjoldet med sprit - brug vatpinden.
Sæt ild til og tøv et par sekunder.
Tør hurgtigt over med den fugtige klud, dog uden at gøre pladen våd.
Gentag behandlingen flere gange og "del" gerne pletten op til flere omgange.
Metoden kan også bruges på borde med lak.

Sniffer  
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også