Jeg skal bygge mig en låge til en niche i et af lejlighedens værelser. Se foto længere nede.
Lågen kommer til at være ca 190 cm høj og 60 cm. bred. Jeg maler selv lågen.
Jeg forestiller mig at bruge en MDF-plade, dels fordi de er relativt billige, dels fordi jeg har fornemmelsen af, at der så er en god chance for, at den bevarer formen (ikke slår sig).
Spørgsmålet er hvor tyk pladen skal være. Silvan-manden anbefalede 16 mm. Er I enige? Eller kan jeg nøjes med en tyndere plade?
I øvrigt: lågen skal hængsles ind mod væggen (højre del af fotoet) og åbne ud af i rummet. Har I nogle gode forslag til, hvilke hængsler, jeg kan bruge?