1. Forum
  2. Bolig
  3. Værktøj og maskiner

Min båndsav kører skævt

Hej
efter et lille uheld m. at skære i for hård træ, gik min gode gamle båndsav i stykker. Jeg skiftede nederste kugleje og justerede de to små klodser ind på plads. alt oppe ser også ok ud. Men den trækker til den ene side, så meget at det er umuligt at lave et lige snit.
Er det mon klingen, der har taget skade på den ene side? Den skærer fint og hurtigt, brænder ikke mærker, men kører bar p.... skævt.
Nogen gode ideer? Inden de lukker i reservedels-butikkerne.
Mvh
Helle på Møn

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kunne jo tænkes at du har klemt udlægningen af klingen i den ene side, så vil den kun save om hjørner.
Jeps Jørgen, og det var kun på ca 3-4 cm. Eller klemt vil jeg ikke sige nærmere slidt af, de har nok været klemt da jeg startede i jerntræet og så nu er de helt forsvundet,-og et par nye klinger er bestilt.
Helle

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Ingen tvivl om at det er udlægningen den er galt med, og måske er klingen også blev
en smule "sløv" også af det hårde træ, "jerntræ" har meget kisel i sig, så det
kan slå gnister når man skærer i det. Rent gift for en god klinge

Klingen vil netop reagere på den vis når den enten er lagt ud forkert. (har muligvis taget
skade) af en måske lidt hårhændet behandling.

Ellers må du lade et sliberi overtage, florklar dem at den trækker til den ene side, så vil de
slibe og lægge klingen ud igen for dig.

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Hej Maskinsnedker ja der var lidt gnister, men jeg nåede at blive færdig med mit klaptræ;-).
Det var en ikke helt ny, men god klinge. Tror ikke at den kan reddes, den bliver hængt op på væggen til de andre, så må jeg se om jeg kan få mængderabat en gang når jeg sender ind til slibning.
Helle

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Jamen sødeste Helle, du sliber / filer da dine klinger selv. Du er da ellers opfindsom nok så hvorfor ikke selv lave en "maskine" der ka det der skrammel
Annonce
Du lyder som en rigtig gæv pige Helle - æh - hm - er du gift?
Huh ha Helle; der er ret mange forhold der kan spille ind. Savtænderne han da godt være slidt mere i den ene sides udlægning end i den anden - hvis du vel at mærke har kørt efter et land der har været der har været lige så langt som længden af savbordet; landet til en båndsav bør ikke gå ret meget forbi klingens ryg hvis der skal flækkes hårdttræ som f eks eg eller bøg da der skal være plads til at træ med spændinger i har plads til evt. at åbne sig lige bag snittet, har det ikke det, vil den bue træet kommer til at stå i ind mod landet, gør at den side af klingen der vender mod landet, kommer i spænd og varmes så meget op på den side at klingens stål udvider sig mere i den side end i den anden og klingen mister sin normale spænding og kan være meget svær at rette op igen, men måske kan et sliberi valse klingen tilbage i korrekt form/spænding igen - eller en øvet maskinsnedker kan gøre det - en MEGET øvet! Det gøres med en hammer med meget krum bane - evt en kuglehammer og der slås en række lette slag i klingens længderetning medens klingen ligger an mod en lille ambolt. slagene skal ligge mellem klingens midte og klingens yderkant på den side der er for kort (Den der ikke rendte varm) men der må passes nøje på med at slagene ikke rammer ude i kanterne af klingen, da den vil miste sit styr under savningen.

Da du skriver, at klingen ellers skære fint og hurtigt, kan jeg netop godt forestille mig, at klingen har været udsat for en uregelmæssig varmepåvirkning, og så vil den kun egne sig til at skære i cirkler i større eller mindre radius alt efter hvor uregelmæssigt den er kørt varm. Prøv at hænge klingen op i en jævn bue ved klingens egen vægt Helle og hold en lille lineal på tværs af klingen, hvis den buer eller krummer mere på den ene side end den anden er det ofte tydelige tegn på at klingen netop er trukket skæv på grund af stærk varmepåvirkning af klingens ene side.
Du skriver noget om udskiftning af et kugleleje? hvis det er et leje klingen støtter mod, og hvis det ikke ruller rundt når klingen berører det, bliver klingen også nemt varmet op og får et forkert stræk

Når træ skal flækkes på rund eller båndsav og evt. sideland ellers er korrekt indstillet så det ikke rager alt for langt bagud forbi klingen, er det jo en fordel at snittet i træet åbner sig efter snittet frem for at det klemmer sammen om snittet på grund af spændinger i træet (Husk ALTID spaltekniven på rundsaven! Det kan ikke siges for ofte) og der var en remse vi læredrenge altid blev præsenteret for på min læreplads. UNDSKYLD Helle men remsen er altså noget frivol, men ellers rigtig og nyttig at rette sig efter, når eg eller bøg skulle flækkes - især bøg kunne skabe sig helt tosset! Remsen lød sådan her "Eg fra rod og bøg fra top - pigerne fra nejen og op" Vi drenge glemte aldrig den remse :o)

Remsen skal forstås sådan, at hvis eg blev flækket og snittet startede fra rodenden, ville spændingerne i træet gøre, at eg som regel åbnede sig lige bag snittet så træet ikke klemte om klingen og det hele løb varm. Modsat var altså tilfældet med bøg hvor snittet skulle påbegyndes fra toppen. Det var jo ikke altid lige let at aflæse træets åretegning og se hvad der var op eller ned, men det fortalte træet som regel selv hvis det begyndte at klemme sammen om snittet, så var det en fordel lige at vende og save igennem fra den anden ende.

Jeg ved jo ikke hvor stor din båndsav er Helle, men er det en ældre stor sag med ret store gode drivhjul, kan man ofte bemærke det fænomen at klingen ikke kører helt roligt - den hopper lidt frem og tilbage og det kan skyldes at kanterne på det øvre og nedre drivhjul ikke flugter så godt med hinanden og hopper klingen meget, er det værd at få det rettet, hvilket kan gøres ved at at åbne afskærmningen ind til drivhjulet og afmontere bordpladen, hvilket som regel er ret enkelt. Når det er gjort har du mulighed for at holde en retholt - lige bræt på hjulenes kanter - retholten skal selvfølgelig være så lang at den når øverste og nederste kant på over og underhjul, så kontrollerer du om de fire punkter på hjulene rører retholten på højre og venstre side på hjulene og hold også gerne retholten på skrå hen over øvre og nedre hjul gående fra højre på nedre hjul til venstre på det øvre og vise verse.

Ser det grelt ud kan hjulene rettes ind så de flugter igen hvis du evt skønner, at det kan være nødvendig, og det tror jeg godt du kan finde ud af Helle. Prøv evt også at se bandagen om hjulene efter for at se om de skulle være lidt slidt og trænge til at blive drejet jævne eller udskiftes helt, men hvordan det evt gøres kan vi jo komme tilbage til - skulle det blive aktuelt.

Du bliver foreslået at file dine klinger selv og det kan godt gøres - endda i hånden, der skal bare tid og øvelse til. Klingen kan spændes op mellem to stykker træ af ens bredde og længde, gerne rimelig lange så du er fri for at flytte klingen ret mange gange når en længde er filet. Fil fra højre mod venstre med tændernes stødretning - save-retning pegende mod højre, så filer du tanden rigtig til sådan at den lille grat der opstår i tand spidsen vender i save/stødretningen og ikke modsat - bagud.

Du skal bruge en triangulær - trekantet fil og det er bedst med en fil hvis sider er dobbelt så stor som tanden er høj eller nok mere præcist - dobbelt så bred som tand ryggens længde på den stødfilede båndsavklinge, så får du korrekt glæde af filen der jo bliver slidt på hjørnerne efterhånden så et frisk hjørne af filen må tages i brug, og så er det ikke særlig smart at sliddet på filen går over halvdelen af filens flade for så bliver spidsen af tanden ikke filet effektivt da tanden nor op i filens slidte område hvis filen er for lille.

Udlægning af klingens tænder - det kan blive noget af en videnskab for skal det være helt korrekt bør klingens tænder ligges i forhold til det træ der skal saves og om der er tale om en smal klinge til snævre kurvede snit.

En udlægning der kan benyttes til lidt af hvert - groft og fint er, at man udlægger to tænder til hver side og lader to blive stående. hvis man ofte skal skære høje snit - flække et 5 tommer bræt på højkant, kan det være en fordel at udlægge fire tænder og lade fire blive stående. denne udlægning gør, at klingen styrer godt gennem snittet og ikke har det store besvær med at komme af med savsmuldet. På en svejfsavklinge udlægger man to tænder og lader f. eks, 6 blive stående urørt. Meningen hermed er, at der mellem de udlagte tænder bør være en afstand på 40 - 50 mm, da en svejfsavs små tænder meget let vil komme til at sitre, hvis der er for mange udlagte tænder.

Ja Helle, det var lidt - sådan til at begynde med :o)
Sikken en smørrer Peter ! Hvad mon du fisker efter
Jeg er ret sikker på at Helle kunne sætte en nummer automat op uden for sin dør, hvis hun gad alle de tilbud hun har fået.
Iøvrigt er Helle  udandet Håndværker
Hej Håndværker :o) jeg er noget af et konkurrencemenneske og elsker udfordringer og så er hun tilmed håndværker og virker til at være rigtig sød. jeg gir ikke op så let! Kun hvis Helle sir; la vær!

Har du selv prøvet at vinde hende? Jeg tænker lidt på din signatur i den forbindelse.

"Jeg kan alt ! ind til det modsatte er bevist."
Skrevet af Håndværkeren på 09 apr 2013 18:10
Jeg foretrækker venskabet med Helle.
Hej Peter
tak for forklaringerne. Det med slibningen kan jeg nok godt finde ud af, men der er RIGTIG mange tænder på mine klinger og de er meget små. Jeg køber normalt klinger i metermål, men havde ikke mere i den fine ende. Jeg fik skiftet klingen og styrene, der drillede. Nu kører vi lige ud igen. Mit land går hele vejen over bordet, og det har det altid gjort, men måske skulle jeg eksperimentere lidt.
Min sav er ikke stor, men toptunet ;-). Begge jul sidder i lod og klingen ligger højest på bakken, både oppe og nede.
alt det med træ skal skæres oppe eller nedefra, har jeg været lykkelig uvidende om, men vil da prøve at huske det, selv om det nok bliver svært i min høje alder.
Nej, jeg er ikke gift, har haft tre mænd, der alle er døde....Håndværkeren? Om han står i kø? Næ, men vi skal måske på sejlerferie sammen til sommer.Så stil du dig bare i kø, men fortæl lige lidt mere om dine fortræffeligheder.
Med tækkelig hilsen
Helle

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis