bærende trækonstruktion - skalmur

Hej LDS

Jeg har tegnet et hus projekt, hvor vi udbygger vores hus.
Det oprindelige hus er lavet med bærende indervæg i koks, og en skalmur udenom.
Da vi kender en tømrer, foreslår han at vi bygger en bærende trækonstruktion, med ialt 300 mm isolering, og vindgips udvendigt, og så bygger en skalmur udenom.
Jeg er i fuld gang med at hente tilbud, og alle lyder til at synes projektet tegner godt, og lyder fornuftigt.

Igår taler jeg så med en bekendt, der siger at jeg må være vanvittig. "Man kan ikke lave en trækonstruktion med skalmur udenom, da binderne sidder imellem, og trækonstruktionen arbejder meget mere end muren. Og dermed vil det hele revne."

Passer dette? Der er ingen som har nævnt det før. Der er taget højde for at mellem ny og gammel bygning, kommer der en gummifuge, i stedet for at flette stenene sammen.

Hvad siger de kloge?

På forhånd mange tak
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Man har gennem tiderne lavet massevis af træskeletvægge med skalmure omkring. F.eks. Høm typehuse i 70-erne. Som dog ikke var gipspladebeklædte!
Sikkert osse skeletvægge med gipsbeklædning!

Men du skal jo sikre dig at vægkonstruktionen som helhed udføres efter gipspladeleverandørenes anvisninger.

Og hvis du er i tvivl så sikre den fornødne ekspertise - evt. fra Danogips Og/eller Gyproc
Orla og sitting bull. Mange tak for jeres svar. Andre må godt byde ind, hvis der er andre meninger. Jeg forsøger bare at gøre det så godt som muligt. Og som elektriker er jeg personligt mest glad for lette vægge indvendigt.
Mit hus er opbygget på denne måde, og det er fra 1964 - der er ikke en eneste revne i hverken mur eller indvendig gipsvægge..

Jeg har i 2009 bygget til også med bærende trækonstruktion indvendig og skalmur uden på, og løsning virker også nu om dage  Der er ingen revner...  Her blev også adskilt med en gummifuge mellem nyt og gammelt.

Har også for kunder lavede løsningen, efter tegninger fra bygnings ingeniør, så løsningen er både godkendt og afprøvet

Husk bla. at der skal være ventilation mellem mur og træskellet, du skal have din radon sikring med ud, og der skal føres pap til skalmuren med op bag din vindgips.

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
Tak. Det er jeg da glad for at høre. Var live ved at være bange for at hele mit projekt var galt. Og tak for detaljer, lopus. Det er noteret.
Jeg render jo rundt til hverdag og kigger på huse og murværk og det er rigtig at der er mange huse bygget på den måde. Der er desvære også mange af dem der revner især ved dørene. Det skyldes nok dels vibrationer fra en smækket dør + det nok er det svages sted på murværket hvis der er muret henover døren.

Af min erfaring ville jeg nok konkludere at mange gamle huse, bygget på denne måde, IKKE har problemer fordi de er muret i "felter". Altså delt mange steder pga f.eks de store klassiske vinduespartier og sjædent er muret henover vinduer og døre

Skulle jeg mure en tilbygning/hus med med et sammenmuret murværk (altså ingen felter) ville jeg ikke vælge en træskelletløsning

Murermester Michael Flyger Jørgensen

23804516

Skrevet af nmb1022 på 28 feb 2013 10:16
 Jeg render jo rundt til hverdag og kigger på huse og murværk og det er rigtig at der er mange huse bygget på den måde. Der er desvære også mange af dem der revner især ved dørene. Det skyldes nok dels vibrationer fra en smækket dør + det nok er det svages sted på murværket hvis der er muret henover døren.  
Murrevner over vinduer og døre er almindelige i ældre huse med let indervæg, det skyldes ofte at det indtil ca. 1980 var almindeligt at mure hen over muråbningerne uden at bruge murbjælker.

nmb 1022

Det forekommer mig at du roder tingene sammen!

Hvis vi holder os til skalmurede huse så er det sikket rigtigt at der forekommer revnedannelse i murværket - omkring dørene.
Fordi dørene er monteret og fastgjort til skalmuren.
Og ikke til træskellettet. Som er den rette monteringsmetode - og altid har været det!

De felter du omtaler må være "feltstørrelser" Hvorvidt anbefalingerne mht. feltstørrelser er forskellige for skalmuring og fuldmurede hule mure. Ved jeg ikke!
men det er de sikkert! :o)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis