Værelse/renovering - kælder.

Hey fora.

Lidt spørgsmål fra en lds-nybegynder.

Lidt forhistorie.

 Har et hus på 90m² med en (dårlig vedligeholdt) udestue på 19 m².  Huset indeholder 1 toilet, 2 børneværelser, et soveværelse, et meget smalt køkken og en gang. Vi har i ca. 2½ år prøvet at sælge uden held. Grunden til salgssituationen er at hver 2. weekend er vi en familie på 6, og dette er ikke ret optimalt med dette hus. Så har vi undersøgt priser på at få lavet høj rejsning, de tilbud var i en prisklasse der ikke hang sammen. Nu er vi kommet til at lave vores kælder til de 2 vi har som weekendbørn, mest fordi de deler et meget lille værelse nu, og fordi de ”kun” er her hver 2. weekend, og de er ved at nå en alder hvor de inden for en kort årrække (formentlig) vælger at overnatte her mindre.

Her er så mine spørgsmål/ideer:

1.       For at gøre kælderen klimamæssigt optimal til formålet laves omfangsdræn (der blev lavet dræn for ca. 8 år siden) Dengang blev vi desværre overhovedet ikke rådet i nogle retninger, så der er ikke blevet isoleret udvendigt, det blev heller ikke afsluttet korrekt(ingen lister for oven, så regnvand osv. løb bare ned bag plasticen). Denne gang skal der isoleres udvendigt.

2.       Undersøge hvor langt under gulvet soklen ender. Hvis der er dybt nok så grave af til at lave gulvvarme.

3.       Få flyttet rør til fjernvarmeinstallation, må disse ligges i gulvet?

4.       Renovere resten af rummet med gips på vægge, nyt loft, dør, vinduer og installationer.

5.       Samme omgang i resten af kælderen inkl. at ombygge vaskerum til badeværelse.

I en del af underetagen har vi høj krybekælder, og i yderlig en del er der en krybekælder på ca. 1 meters lofthøjde, her er det gulvet i krybekælderen der er højere end de andre gulve i kælderen. Ved de indvendige vægge der så har luft på den ene side og jord på den anden kan de godt føles fugtige, der er kommet ”bobler” i vægmalingen og sorte pletter. Skal man grave jorden væk på den anden side eller??

Ideer og forslag til hele projektet modtages med stor glæde.


 Man skal ikke lege med ild når man bor i et gas-hus

 Brian.

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sådan helt generelt så er kælderen vel ikke godkendt til boligformål - og vil heller ikke kunne blive det blot fordi efterisoleres.

Dernæst forekommer det mindre velovervejet at bruge penge på renovering af kælderen såfremt den kun skal bruges i et kortvarigt åremål!

Efterisolering af kælderydervægge samt opgravning af kældergulv samt etablering af gulvvarme kan måske betyde en komfortforøgelse. Men kan ikke på nogen måde betale sig. I forhold til al anden efterisolering er det den dårligst tænkelige investering!

Derimod kunne en høj over på hytten være en god ide! Dels kan den bygges relativt billigt, dels tilføjer den kvadratmeter til huset.
Endvidere er det varmetabsmæssigt en god løsning ligesom eksisterende vand, varme og el-installationer måske blot skal udbygges lidt.
Kvadratmeterne som måske kan sælges med fortjeneste på et senere tidspunkt. (Når boligmarkedet vender - som mæglerne siger). Men lokal forhold spiller naturligvis osse ind. Altså om Nørre Åby er vækstområde - eller det modsatte!
Høj over - naturligvis!

Du anvender i øvrigt selv udtrykket "priser på at få lavet høj rejsning"

Hvad mener du egentlig med det? :o)
Jeg mente at vi har indhentet tilbud på at få nyt tag med høj rejsning, således vi kunne have en brugbar førstesal, i steder for at bruge kælderen. Desværre er de tilbud vi har fået i et niveau der er over vores formåen.
Jeg er klar over at vores kælder ikke kan godkendes til beboelse, men det er den mulighed (som jeg ser det) vi har for at vi kan få de(t) værelse vi mangler, der er alligevel 6 år til den mindste af delebørnene bliver 18. Derfor mine spørgsmål.

 Man skal ikke lege med ild når man bor i et gas-hus

 Brian.

Hvad med at købe (eller byg selv) en anneks i træ, det er nok den billigste løsning-
Kodulabyg:
Jeg har fået en pris fra et tømrerfirma, han lavede en pris på 468.000kr. den indeholdt så: Nedtagning af gammelt tag, opsætning af nyt tag incl. spær, undertag isolering og betontegl, og etablering af badeværelse. Så mangler vi stadig trappe og lave de indvendige værelser. Værelserne har det hele tiden været planen at lave selv.
Ved kælderprojektet var det planen at få proffer til at lave omfangdræn og vvs, og så lave resten selv. Især fordi når børneværelset er lavet er der ikke noget der skal være færdig til bestemt tid. Førstesalen mener jeg ikke ville være til meget kun men spungulv og et badeværelse(og uden trappe ;-) )

je__ns:
Den med at anneks har vi også talt om, evt. i forbindelse med vores udestue, men da vores grund ikke er alt for stor, specielt ikke på den side af huset hvor det kunne være muligt med et anneks er vi ikke meget for den løsning.

Jeg er dog glad for ALLE indput.

Go' søndag til alle på lds

 Man skal ikke lege med ild når man bor i et gas-hus

 Brian.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis