Overvejer Danfoss Air A2 men er det, det bedste?

Halløj

Jeg har nu efterhånden surfet internette helt tyndt, og jeg vil gerne finde en sammenligning af div. villaventilationsanlæg men har ikke haft noget held på den konto, så nu må jeg jo spørge her hvor godtfolk mødes ;-)

Jeg vil til og montere et villaventilationsanlæg, i første omgang, troede jeg at det var sådan et Nilan comfort 300 med automatisk fugtstyrring jeg gik efter, men så havde jeg besøg af en montør som snakkede meget godt om Genvex, og så fandt jeg surferen frem og surfede nettet tyndt, og her har jeg så fundet Danfoss Air A2 med sådan en Air dial (trådløs styrring) og den er jeg blevet meget forelsket i, men jeg savner noget info fra folk som har anlæget.
Så hvad siger i her inde nogen der har erfarringer med Danfoss Air A2? virker det eller er det bare det eneste jeg ikke må installerer?
Må hellere tilføje at grunden til jeg er faldet for Danfoss er 1. trådløs styrring (ingen kabeltræk) 2. jeg syntes styrringen fra Danfoss er den pæneste på markedet. 3. Jeg kan ikke selv finde nogen stor teknisk forskeld på om anlæget hedder Nilan, Dantherm, Danfoss eller Genvex (Genvex skiller sig dog lidt ud da den ikke har indbygget bypass)

Lige et tillægsspørgsmål, nogen siger at man skal lave både pust og sug i alle rum for at få mere stabil drift af anlæget, og andre siger at det kommer ikke til at gøre nogen forskeld, det bliver bare meget dyre, hvad siger i med erfaring?

Håber der er nogen her inden der kan hjælpe 

MVH
Morten

MVH
Morten Dahl
22 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøv da at give Danfoss et kald og hør HVORFOR de mener du skal købe et sådant anlæg. Gør evt. det samme med de andre...
Ja tanken har strejfet mig, men det er jo klart at de alle sammen mener at de har toppen af poppen, og derfor var jeg jo interesseret i at høre hvad folks erfaringer er, det kan jo være at der er en montør her inde et eller andet sted som kender alle anlæg eller måske bare nogle af dem som jeg har i kikkerten
Og hvis nu der er en her inde som har sådan et anlæg kan det jo være jeg kan være heldig at personen vil fortælle lidt om +'er og -'er

MVH
Morten Dahl
Yeps de er ofte fortaler for deres eget produkt, det du kan bruge, er så at de ofte også ved en del om konkurrenternes produkter, som de også ofte kan fortælle om...
Ja nu er jeg jo ikke meget for at indrømme at andre har ret, men jeg tror sq du har fat i noget , nåe ja så skidt jeg tror jeg vil til at ringe lidt rundt 
Er selvfølgelig stadig interesseret i hvis der er nogen her inde der har noget spændende. Anlæget er først lagt i planerne til efteråret 2013, så der er lige lidt tid at løbe på.


MVH
Morten Dahl
I forhold til god og energivenlig villaventilation er det altid en god idé at tage en fagmand med på råd.
Jeg er sikker på, at der i dit område er en dygtig ventilationsmontør, der kan forklare om fordele og ulemper og ting man skal forholde sig til.
Det kan spare dig for unødvendige ( dyre ) ærgelser.

Geovent: svejseudsugning, industriventilation, komfortventilation og ventilation på autoværksted.
Hej Lars.

Du har nu været rundt på mange tråde her inde og skrevet det samme, men uden at komme med noget brugbar information. Hvis du har en holdning, med noget information vi andre kan bruge til noget så skriv hvad du mener. Dit budskab er hørt, men næppe hvad spørgeren ønskede at høre. Hvad er din holdning til Danfoss anlægget? Har du erfaringer med det osv osv.

Morten, er der stadig ikke noget nyt?

Mvh. Kasper
Hej Kasper

Lidt nyt er der da, men brugbar Info hmmm.
Jeg har mailet med nogle forsk. Både leverandøre og producenter, og svarende er næsten enslydende.
Vi lave kun det bedste af det bedste, eller vi sælger kun kvalitet vi kan stå inde for.
Dog har jeg af flere sælgere fået afvide at Danfoss og dantherm køre med samme aggregat, og så er det jo om man kan li den ene eller den anden styring.
Jeg talte også med en ved lindab som var helt vild med rotorvæksler hvilket jeg ikke er, men han sagde så at efter hans mening skulle man købe efter hvor godt anlægget er isoleret, og så efter hvilket et der dækker ens behov bedst. For som han sagde om du giver 5000kr mere eller mindre for selve aggregatet vil ikke komme til at give den store forskel, det man vil mærke er at man får huset ventileret, og det vil altid give en kæmpe forandring.
Dog var han ikke fan af de der helt billige byggemarked anlæg ( den der er under halv pris af de andre).

Men som du selv skriver så er det bruger/ montør erfaringer jeg efterlyser, for efter min mening vil der altid være forskel på hvordan sådan et anlæg er lavet og de komponenter der bruges til at samle dem med.

Mvh
Morten

MVH
Morten Dahl
3Cubed
Min pointe med at henvise til en lokal fagmand indenfor ventilation var bare den, at der sikkert er mange forhold at tage højde for når man ser på villaventilation.
En kvalificeret fagmand ville kunne give gode råd til hver enkelt kunde så løsningen bliver den optimale ud fra ønsker og behov.
Jeg ved, at der findes mange ventilationsfagfolk med viden om og erfaring i at rådgive om god ventilation og at det derfor er en god idé at tage en snak med en af dem.
Om ventilationsanlægget skal være med rotor eller modstrømsveksler kommer jo an på flere ting. Om det er den ene eller anden styring kommer vel også an på helt konkrete krav og ønsker.
Hvis jeg selv skal komme med lidt brugbar information bliver jeg nødt til (skamløst) at henvise til den virksomhed, hvor jeg er ansat.
Med dette link er der lidt flere modeller af villaventilation at sammenligne med:
http://www.geovent.dk/dk/produkter/ventilationsanlaeg/aggregater-med-varmegenvinding.html

Geovent: svejseudsugning, industriventilation, komfortventilation og ventilation på autoværksted.
Jeg har et Genvex Energy 2 anlæg. Designet til at kører emhætten med ind over varmegenindvindingen, og med rigelige rørdimensioner. Der er lyddæmpere ved alle dyser og med aggregatet. Emhætten larmer mindre end gryden med kartofler! Det fungerer supergodt. Elforbruget (målt) inklusive emhætten i et hus på 200 kvm er på 20 kWh om måneden med det ugeprogram jeg har lavet.

Vigtigere end udseendet af betjeningen og om den er trådløs er, at du får noget der fungerer og er godt dimensioneret. Det er her du skal prioritere at lægge dine penge. Ikke i en smart dims på væggen.

Der skal ikke være både indblæsning og udsugning i alle rum. Du skal have et udsug på 35 kubik fra bryggers, 54 kubik fra badeværelser og 72 kubik fra køkken. I et hus med 2 badeværelser, et køkken og et bryggers giver det 216 kubik pr time. Det er kravet i BR. På den måde suger du fra de mest forurenede rum og undgår dermed lugt- og fugtspredning, og det er netop hvad det handler om.
Jeg har et køkken/alrum på 45 kvm med kiploft. Her har vi udover sug også lidt indblæsning, men ellers er det som ovenfor beskrevet. Hvis du laver både sug og blæs i alle rum kommer du op i nogle luftmængder, der kræver anlæg i helt andre størrelser.

Du skal være opmærksom på. at der er mange lykkeriddere i ventilationsbranchen, og dem skal du holde dig godt klar af. Forkerte dimensioneringer giver et alt for stort elforbrug, lydoverhør mellem rummene, støj fra anlægget mm. Det bliver du ked af i længden.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Der er yderligere 12 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis