Hej LDS'er
Jeg har en skur i haven, som stod der da vi flytttede ind. Det er ca 10 M2 og umiddelbart er der isolering i alle væggene, jeg kan dog ikke helt forstå det da selve døren er en skyde/glidedør som slet ikke lukker tæt til, men lukker selvfølgelig for indgangen, så katte og lign ikke bare kan overnatte. Taget er af Stål Trapez plader.
På ydersiden er der klink beklædning også på indersiden, dog lidt noget sjusk hvor der er knækkede brædder og lign. så nogle steder i toppen lige inden taget kan man se isoleringen som går helt op til taget og har berøring (ved ikke om det betyder noget)
Gulvet er lavet af træ, nogle kraftige planker ligner det.
Vinduet er bare sæt i og sat fast med lister så det ikke blæser væk eller lign, men kan ikke åbnes, det er bare en glasplade.
Der var ikke nogle tagrender da vi flyttede ind, det har jeg så sat op, da det blev en stor "Suppedas" lige ved indgangen til skuret, og nåede vandstanden aldrig over så det løb ind i skuret.
Nu er vinteren jo kommet og i skuret følger temperaturen ligesom udenfor, altså minusgrader og høj luftfugtighed. Derfor opbevarer jeg heller ikke mit elværktøj derude ej heller maling da det ikke kan tåle frost.
Men jeg syntes der er meget kondens på undersiden af trapezpladerne, så jeg tit finder små søer inde på mine ting i skuret.
Er der noget jeg kan gøre for at komme det til livs?
Jeg har ikke i sinde at få installeret varme/affugter eller lign derude, da det bare er et skur.
Jeg håber bare der er nogle af jer, der har nogle smarte/simple tricks til at undgå det, er det fordi der mangler ventilation derude?
Ellers har jeg set Borup har sådanne en affugter ting, som bare skal være i rummet, også derigennem opsamler den fugtigheden i rummet, vil det evt hjælpe?
I er meget velkomne til at stille spørgsmål eller lign, håber som sagt på at nogle af jer kender løsningen uden at få et svar som at jeg burde bare bygge et nyt, eller installere varme eller lign.
Jeg vil lige lede efter nogle billeder som jeg evt kan uploade til jer så det nemmere evt. giver en forståelse.
På forhånd tak
Husejer og bliver derfor nødt til at være handyman.