Renovering af gamle døre ca 1945

Hej, 
Jeg /vi/håndværkerne har netop totalt renoveret en muremestervilla fra 1946.
Dvs. nyt tag, nye vinduer, nedrevet og renoveret 1 sal, nyt el., nyt køkken, nedrivning af bærende væg osv.osv
Vi har beholdt alle de gamle døre, og turen er nu kommet til dem. De er lakerede, og jeg vil sådan set bare " friske dem op".
Dvs. at jeg ikke er ude i noget slibning, lakering mv. Jeg tænker mere på, om der er nogen derude der kender en produkt, som frisker den gamle lak op?
Dørene skaller ikke, ligesom lakken ej heller er sluppet. Jeg har givet dem grundrens, men det kommer de ikke til at skinne af.
Håber nogen har et lille tip.
De bedste hilsner



4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu skriver du jo ikke meget om selve dørene - men jeg gætter på mørke og glatte finerede og lakerede døre.

Det er vist kun når du bruger linoliemaling at du kan friske op ved at stryge over med ren linolie. I dit tilfælde kan du sikkert kun vælge i mellem:

- lære at leve med den farve og glans dine døre har
- rense og slibe dørene let og så give en ny gang lak i den ønskede glansgrad
- rense og slibe dørene helt ned for at lysne og derefter en gang lak

Jeg har to døre i vores hus tilbygning fra halvtredserne som jeg forestiller mig er som dine. Vi valgte at slibe og male dem for at lysne en ellers lidt mørk entre. MEN da dørene var blevet slebet fandt jeg ud af at den teakfiner der var brugt stadig indeholdt tilstrækkelig med træolie til at der skulle benyttes godt med dækgrund for at det ikke skulle slå igennem ...

/bjørn

Hej  Bjørn,
Tak for svar,
Det er som du selv skriver mørke og glatte finerede døre( de vejer ret meget!)
Tror du evt. møbelpolish til teak møbler kan gøre noget?
Jeg kan jo altid købe en bøtte og forsøge med, på den ene dør de har efterladt i kælderen
Hm - det er ikke noget jeg har erfaring med. Men et produkt som fx. Sterling Møbelpolish reklamerer med: 

"Sterling Møbelpolish renser og blank-polerer dine lakerede træmøbler. Sterling Møbelpolish er en polish med voks til alle typer lakerede møbler - herunder især ædle træsorter som f.eks. mahogni og nød - samt satinbehandlede marmoroverflader.
De behandlede møbler bliver mere støvafvisende og mindre modtagelige over for fingermærker. Produktet indeholder silikone, som er med til at give en flot, blank overflade
"

Specielt det sidstnævnte silikone er jeg lidt loren ved. Det eneste du skal tilsætte er lidt knofedt ... men har du en slibemaskine tror jeg at en god gang rens efterfulgt af en let slibning og til sidst et nyt lag lak vil være det bedste

Men til den fhv lave pris kan du da godt forsøge på en af dørene i kælderen. Jeg tror ikke der er noget decideret forgjort ved det, blot er det tit sådan at silikonebaserede produkter er et valg man tager - så at sige uden returret 

/bjørn

I denne artikel fra Berlingske (2005) fortæller møbelsnedker Kai Petersen fra Hillerød, der i sit »Antikværksted« til daglig restaurere og reparerer alle typer møbler:

"Visse typer møbelpolish indeholder sillicone, og dem skal man gå i en lang bue udenom. Hvis lakken er medtaget, trænger polishen med sillicone ned i træet, og hvis møblet senere skal sættes i stand for at få en mere brugervenlig overflade og lakeres med en stærk to-komponent lak, kan vi ikke få lakken til at sætte sig fast, fordi silikone skyer det"

/bjørn

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også