Placering af LED spots

Hej,

I forbindelse med renovering af stuen, vil jeg gerne have installeret LED spots samtidig.

Jeg havde elektrikeren ude for at komme med et bud. Han vil sætte nogen op der hedder Nord Tronik (mener jeg) - er det et mærke der kan siges god for?

Omkring placeringen (som jeg ved fra bekendtes installation kan være ret svær) var han lidt svævende, og lod det egentlig være op til mig - han havde kort sagt ikke lyst til at få ørerne i maskinen.
Jeg har vedhæftet et billede af stuens dimensioner, og håber at nogen tør komme med lidt input - måske er placeringen endda afhængig af hvilken spot man vælger?

 

17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nordtronic laver udemærkede spots. Hvis der skal laves hul i dampspærre ved montering, synes jeg dog Daxtor er bedre.

Mht. placering, bliver du nok nødt til at fortælle, hvad lyset skal bruges til. Er det til generel rumbelysing til brug ved rengøring, eller er det f.eks. over et spisebord. Hvilke andre lamper forventer du i lokalet? Skal ganglinjer oplyses anderledes end sofaen osv.
Det skal bare være general belysning - over spisebord og sofa, regner jeg med at hænge et par seperate lamper, som kan tændes når behovet er der.

Jeg har ingen dampspærre der er værd at tage hensyn til...

 

Det vil ikke være muligt for os at tegne dem ind på din tegning, da vi ikke kan se rummet. Man skal helst stå i stuen, og se det, før man kan placere dem fornuftigt.

Jeg har nordtronic, og synes de er ganske nemme at installere, og det er et anerkendt mærke. Der følger en membran med til når man skal perforere dampsærre. (hvilket du måske ikke skal bruge som du skriver)

Jeg har placeret mine spot i køkkenet 65-70 cm mellem hver spot. Men det er jo også et arbejdsområde hvor man skal have mere lys, end hvis det skal bruges som generel belysning. 50-80cm mellem spots til arbejdsområde. og 60-110cm mellem hvis de skal bruges som generel belysning. De tal kan bruges lidt som tommelfinger regel.
Men du skal jo huske at der skal tages højde for spær og andet på den anden side af loftet, hvis de skal side symetrisk. Dette kan godt være en svær opgave hvis man er uheldig.

Men i bund og grund tror jeg du får det bedste resultat hvis du sammen med din elektriker bliver enig om placering. (Få evt nogle venner eller familie med over og hør deres tanker om hvor de synes de kunne side bedst. Det altid godt at få flere meninger)
Tegningen var nu også bare for at give et billede af stuens størrelse.

Jeg har ikke planer om at de skal placeres videre symmetrisk - det synes jeg ikke rummets ringe/skæve størrelse ligger op til. Og som du selv er inde på, er det egentlig bare at gøre opgaven sværere.

Det jeg var mest bekymret for var sådan set at få rummet overbelyst. En kammerat har lige påpeget for mig, at jeg da bare får installeret en lysdæmper samtidig, så er jeg ude over den bekymring.

Jeg tager en tur over til elektrikeren, og ser om Nordtronic falder i min smag.

 

Jeg har nordtronic, og synes de er ganske nemme at installere, og det er et anerkendt mærke. Der følger en membran med til når man skal perforere dampsærre.

Tror Nortronic har forskellige modeller, for til dem jeg har brugt medfulgte en skum ring, som i mine øjne ikke har meget med en tæt dampspærre at gøre. Og den omtales da også som "vapour protector" i installationsmanualen. Her er dampspærren også vist ført hen over spottet. Måske jeg tager fejl. Men der er også lidt OT i denne situation :-)
Annonce
Jenshøj: Dem jeg købte med 100mm indbygningshøje havde 2 ringe med. Den ene til hvis dampspærren skal ligge henover spotten, og den anden passer uden om spotten helt tæt, og klæber mod dampspærren og tætner der.

BEK: Jeg købte LK CR-300 dæmper af samme grund. Så kunne jeg altid dæmpe ned, og stadig tænde og slukke på samme styrke hver gang. Det er jo en mulighed. Hvis du synes den er grim findes der, så vidt jeg ved også andre der husker lys indstillingen og tænder og slukker på samme niveau som den sidst blev indstillet til.
Jeg tror jeg beder om at få en LK Touch IR 350 installeret - den er lidt mere diskret at se på, og så er der mulighed for remote :-)

Takker for inputs, jeg må prøve at få elektrikeren til at tage lidt ansvar for sit arbejde/rådgivning ;-)

 

Skrevet af BEK på 03 feb 2013 12:25
Jeg tror jeg beder om at få en LK Touch IR 350 installeret - den er lidt mere diskret at se på, og så er der mulighed for remote :-)

Takker for inputs, jeg må prøve at få elektrikeren til at tage lidt ansvar for sit arbejde/rådgivning ;-)

Tror ikke du kan få ham til at tage ansvaret for dem, hvis det senere viser sig du er utilfreds med placeringen.  Derfor vær omhyggelig, og vælg placeringen sammen. Det er meget svært at lave om når først der er lavet huller i loftet
Nææ, vil nu heller ikke hænge ham op på det, men var nu lidt skuffet over den manglende rådgivning.
Alt andet lige, må hans erfaringsgrundlag være større end mit.

Jeg vil prøve at bruge dine mål. Er der tvivl, så hellere montere en ekstra...

 

bare fordi man er elektriker er det jo ikke ensbetydende med man har en masse erfaring inden for lys. Derfor vil det jo også være svært at rådgive dig, hvis han ikke har sat så meget lys op i boliger. Du kunne spørger det firma han kommer fra, om de har en der har meget erfaring, som kan rådgive dig lidt bedre evt.
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis