Indvendig isolering af massive mure

Jeg er ved at lave et game/legerum i en gammel stald; der bliver gravet ud, isoleret med 220 mm
i gulvet og støbt betongulv - så vidt ingen problemer; men hvad gør jeg med væggene? Den oprindelige plan var at bevare de gamle indermure der er opmuret i  50 mm slaggesten en gang omkring 1950, men det viser sig nu at de er for dårlige og derfor skal ned.

Og nu kommer spørgsmålet: Hvordan opbygger jeg de nye indervægge? Selve stalden er bygget i letbrændte mursten uden hulmur og naturligvis uden murpap mellem sokkel og væg og deraf lidt fugt i den nederste 1/2 meter af muren. Min plan er at lave en forsatsvæg med min. 1 cm afstand til den gamle mur, isolere med 95 mm rockwoll fastholdt med tråd på bagsiden og så slutte af med 2 lag gips.

Hvad med dampspærre? Det bliver svært/umuligt at få den til at slutte tæt mod de gamle vinduer
der sidder i pudsede lysninger og op mod loftet.

Er 95 mm for meget? Har set flere steder på nettet at 50 er max. ud mod gamle massive vægge (væggene har godt af at få lidt varme)

Er det en fordel at bruge fibergips? Tænker her på evt fugt fra de gamle vægge

På forhånd tak!
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg forstår det sådan at de gamle 50 cm slaggesten nærmest må have været en slags beklædning!
Hvor tyk er den tilbageværende mur?

Man skal høre meget før ørene falder af! .o)
(Om at muren har godt af lidt varme. Det har vi vel allesammen :o))

Det du nu vil lave vil i realiteten svare til en skalmuret konstruktion!
Din indervæg bør stå længere fra ydervæggen, 3 - 5 centimeter er vist anbefalingen. Og du får derved en ventileret ydervægskonstruktion.
(Hvor det måske kan være en fordel med små ventilationshuller i top og bund af muren. Som det kendes med studsfugeventiler i alm. murværk. Særligt i dit tilfælde hvor ventilationen osse vil medvirke til at fjerne den opstigende fugt i muren.)

Det skal absolut være dampspærre som så må tilsluttes bedst muligt til de eksisterende vinduer. Der fås masse af klister og tape til det formål!

Træskelletvæggen skal naturligvis sikres mod optrængen af fugt på enhver måde! Men den kommer vel osse til at stå på det nye gulv?

Jeg mener ikke at fibergips kan være noget tema. Fordi din skeletvæg slet ikke må blive våd.

Og selvom det måske kan lyde lidt selvmodsigende kan du overveje at bruge trykimprægnerede regler. Fordi reglerne er på den kolde side af dampspærren. Og fordi trykimp. regler ikke koster meget mere end de hvide!

{Og det hedder vist ikke en forsatsvæg når den ikke er fastgjort til den eksisterende væg .o)}
Nu var slaggestene kun 50 mm (mursten sat på siden) - de er klistret fast på den gamle ydervæg med mørtelpuds af varienende tykkelse med masser af kuldebroer til følge. Og da der er en del forvitrede sten og revner i det er det hurtigere at rage det ned og bygge ny op ;-) Den gamle lerklinede væg er vel 25-30 cm tyk.

Skal der vindpap på skeletvæggen for at undgå træk fra ventilationshullerne? Jeg regner med at bruge de gamle staldventilationshuller til udluftning af hulrummet.

Skeletvæggen kommer til at stå på det nye gulv, på en strimmel pap.
Lerklinede??? Er du sikker på det. Er det idet hele taget murværk?


Det vil være udmærket med noget pap eller anden vindspærring. Men det er jo hundesvært at montere lige der. Men noget tråd der sikre at isoleringen ikke over tid falder ud i hulrummet skal der til.

Det kan godt være at staldventilationshullerne kan bruges.
Men der skal være åbninger i top og bund af hulrummet. (Evt. opad via loftet/tagrummet). Og der skal være nok af dem, tilstrækkelig tæt placeret.

Endelig skal du være opmærksom på at f.eks. fugle, rotter og egentlig osse myrer .o) ikke kan trænge ind i hulrummet ad den vej!
På den andes side må åbningerne ikke være så finmaskede at det tilstoppes af f.eks. spindelvæv eller andet i luften omkringflyvende!

Lerklinede er måske ikke det rigtige ord...Murene er bygget i, efter hvad jeg har fået oplyst kaldes letbrændte mursten opmuret med mørtel af ler.

Hvor meget isolering skal jeg satse på? 50 eller 95 mm? Jeg vil godt ofre lidt på varme hvis det kan have en gavnlig/tørrende effekt på ydermuren
Men var det ikke en staldmur?
Som vel aldrig været opvarmet tidligere!
Hvorfor så nu?

Hvis der skal opvarmes til alm. rumtemperatur så er de 95 mm nærmerst minium.

Alt efter om det er ændret anvendelse eller ombygning. Og om bygningsreglementets krav skal overholdes skal der vist op mod 250 mm mineraluld i den væg!
Med fare for at sitting Bull skyder idéen ned:
jeg ville måske kigge på muligheden i at opbygge væggen i leca term blokke, som kan klæbes til ydermyren med passende mørtel. Så får du også forstærket den gamle staldvæg! Og du skal ikke tænke på dampspærre mv. Det bliver dog en dyr løsning, men robust og fugtsikker.

Elektronikteknikeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis