Krybekælder: Isoleringsholdere, mv.

Jeg er ved at planlægge efterisolering af vores krybekælder - der er på nuværende tidspunkt kun 50 mm isolering under gulvet.

Der er en arbejdshøjde på ca. 70 cm, så der er ikke meget plads. Vil gerne fortsat kunne komme rundt, så det giver lidt begrænsninger i forhold til mængden af isolering. Bjælkerne er ca. 127 mm højde, så vil placere 120 mm Rockwool Super FlexiBatts mellem bjælkerne, og herefter 75 mm Rockwool A-Pladebatts.



Jeg har i den forbindelse følgende spørgsmål:
  • Jeg vil fastgøre flexibatts med galvaniseret tråd som skal hæftes fast. Jeg har kig på en lille Bosch hæftepistol, men er i tvivl om, hvorvidt man kan få galvaniseret hæfteklammer til den - andre forslag?
  • Hvordan fastgør man nemmest a-pladebatts? Jeg har kigget lidt på isoleringsholdere, men er i tvivl om, hvorvidt dette er den bedste løsning og om det er faktisk muligt at bruge nogle sådan, når arbejdshøjden ikke er voldsomt stor? Kan man få nogen, der skal skues på plads? (smid gerne et link).
  • A-pladebatts vil ikke komme helt ud til ydervæggene pga. returrøret fra fjernvarmen. Det gør dog samtidig også, at der er fint åbent for ventilationen. Men vil man kunne få problemer med vind mellem de to lag af isolering, som det er tegnet ovenfor? Løsningsforslag?
På forhånd tak.
36 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
http://www.rockwool.dk/r%c3%a5dgivning/arbejdsvejledninger/u/7228/arbejdsvejledninger/efterisolering/krybekaelder---efterisolering

Prøv lige at kaste et blik på ovennævnte link.


Jeg har ganskevist aldrig isoleret krybekælder fra undersiden af:

Men jeg mener at flesibattsne kun skal fastholdes midlertidigt. Og at det nemmeste er at bruge papsøm + tækketråd til det formål!

Rockwool anviser en lidt anden metode til fastgørelse af pladebattsne!!!???


Det er ganske afgørende at der er tilstrækkelig ventilation i krybekælderen!

Du kunne f.eks. bukke noget tyndplade til afdækning af isoleringen ud for ventilationsåbningerne. Måske et Z-profil. Som fastsømmes i træbjælken, forløber 75 mm lodret og et par cm vandret. Eller en løsning i den retning.
Om nødvendig må du afskære pladebattsne i 45 grader eller hvad du kan finde på!
Det er bare overordentlig vigtigt med den ventilation!


[Endelig skal man være opmærksom på at pladebattsne faktisk er relativt bløde. En rotte, (eller husmår), kan nemt gnave sig igennem! Hvorimod mus ikke gør den store skade]

Det øverste lag isolering (flexibatts) vil blive fastgjort med galvaniseret tråd og hæfter - det er ikke det der er problemet. Jeg er derimod meget i tvivl om, hvorledes man nemmest fastgør pladebatts.

Jeg har nærstuderet rockwools vejledning, men i videoen bruges en form for isoleringsholdere, mens der på tegningerne bygges et ekstra lag bjælker. Jeg vil helst være fri for at skulle bygge et ekstra lag bjælker, da dette synes at være en forholdvis stor opgave, så vil helst finde en form for isoleringsholdere - gerne nogen der kan skrues på.

Jeg har stor fokus på ventilationen. Den tidligere ejer har tilmuret nogen af ventilationskanalerne, så disse skal genåbnes, før vi efterisolere. Men ideen omkring i metalplade i z-profil er måske ikke en dum ide.
Det er vigtigt at øge ventilationen ifm efterisolering af krybekælder.

Du kan lægge den nederste pladebatt op i en T-lægte konstruktion istedet for at bøvle med tråd - det er beskrevet af flere omgange tidligere. Du kan ved ydervæggen etablere en vindspærre med et egnet materiale - vindpap er nok for skrøbeligt mod gennembrydning under de arbejdsforhold du beskriver. Dampspærre skal fuges med dertil egnet fuge og kan derudover klemmes fast med en flad liste mod siden af bjælken.

Din fjernvarme-retur skal også isoleres - 100mm er absolut minimum på begge rør!

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

70 cm i en krybekælder er i øvrigt det rene luksus, men det bliver noget bøvl at skulle bygge noget som helst nedefra. Fastgør man ikke pladebatts med sådan nogle skruer med store skiver på? Eller kan det kun bruges på lodrette flader?
Skrevet af BOFH på 29 jan 2013 09:01
Din fjernvarme-retur skal også isoleres - 100mm er absolut minimum på begge rør!
Det er desværre ikke muligt. Min tegning er ikke helt retvisende, for der er reelt ingen plads mellem fjernvarme-retur og bjælkerne - der er max. 15 mm. Jeg kunne godt smide noget mere på det varme rør, men så er der mindre plads til isolering af gulvet.
Annonce
Skrevet af pilehave på 29 jan 2013 09:04
Fastgør man ikke pladebatts med sådan nogle skruer med store skiver på?
Det er præcis sådan noget jeg er ude efter, men kan man det og hvor skal man bruge nogle specielle skriver eller er det bare almindelige skuer med store skiver? Og er det overhovedet muligt/en god løsning?

Skrevet af Sandal på 29 jan 2013 10:10
Det er præcis sådan noget jeg er ude efter, men kan man det og hvor skal man bruge nogle specielle skriver eller er det bare almindelige skuer med store skiver? Og er det overhovedet muligt/en god løsning?


Ifølge http://www.rockwool.dk/r%C3%A5dgivning/arbejdsvejledninger/u/2282/arbejdsvejledninger/bygningsisolering/mekanisk-fastgoerelse-af-ROCKWOOL-stenuld-med-synlige-skiver er det "bare" skruer med nogle store skiver på. Her må Carl Ras eller lign kunne hjælpe?
Skrevet af Sandal på 29 jan 2013 10:08
Det er desværre ikke muligt. Min tegning er ikke helt retvisende, for der er reelt ingen plads mellem fjernvarme-retur og bjælkerne - der er max. 15 mm. Jeg kunne godt smide noget mere på det varme rør, men så er der mindre plads til isolering af gulvet.
Du behøves vel heller ikke isolere dem op imod bjælkerne hvor du alligevel fylder op med rockwool - det primære er vel at isolere dem ned imod den kolde luft i krybekælderen?

Jeg ville bygge den kommende isolering af gulvet op så den slutter rundt om og afskærmer rørene - et stort set blotlagt returrør er jo næsten ligesom at sætte en radiator op i haven...

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Skrevet af BOFH på 29 jan 2013 11:28
Du behøves vel heller ikke isolere dem op imod bjælkerne hvor du alligevel fylder op med rockwool - det primære er vel at isolere dem ned imod den kolde luft i krybekælderen?
Det kan du selvfølgelig have ret i, men det vil næsten lukke for ventilationshullerne. Hvorfor skal man egentlig isolere et returrør - det skulle vel gerne være "koldt" når vandet løber retur?

Ja, men det er nemmere at fastholde flexibattsne med papsøm + tækketråd. Men det finder du nok ud af! :o)

Og det er rigtigt at der på Rockwools site gives 2 metoder til fastgørelse af pladebattsne.

Som det fremgår af videoen kan pladebatts fastgøres op i undersiden af bjælkerne. Men det kræver jo at de tildannes i længden, (med spild til følge)
Eller de kan oplægges i et "skinnesystem" som helt simpelt kan være et 25x75 mm forsk. bræt opsat så det passer med længden af battsne. Som så fastgøres med tråd!
Eller et bræt opsømmet på fladen under det lodretstående bræt. Således at der dannes en "T-skinne".

Det er iøvrigt muligt at der findes en 3. metode. Nemlig fortløbende opsætning med flyvstød og efterfølgende fastførelse med et bræt på fladen. Som fastgøres med skruer igennem pladebattsne, op i gulvbjælkerne!
Der er yderligere 26 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis