Hej
Vi flyttede tilbage i August måned ind i et sprit ny hus, i et helt nyt område. Området var godt og grundigt kørt i smadder af store maskiner.
For ikke at skulle se på jord og sten indtil næste sommer valgte vi at købe rullegræs. Leverandøren kom og grubbede jorden, og planede den. Derefter lagde vi selv græsset.
Men allerede efter første regnbyge blev jorden meget meget blød, og flere steder synker man nærmest i. Her sidst i Januar kan vi stadig ikke træde ud på græsset, uden at lave dybe trædespor!
Vi er grundet årstiden indstillet på, at lade græsset hvile indtil foråret, når det bliver tid til at slå græs. Men vi frygter, at tingene ikke når at ændre sig synderligt i mellemtiden - og hvad gør man så?
Området er et lavtliggende område, og fællesarealet ved siden af, er også en stor mudderpøl.
Problemet er iøvrigt det samme hos de fleste af os i området.
Kan jeg fortage mig noget aktivt for at afhjælpe problemet?