Støbe gulv i vådrum. 1 sal

Hej Alle

Jeg skal snart til at støbe gulv på 1 salen. underlaget er lewisplader med vandbåren gulvvarme. HAr ikke prøvet det før så jeg har lige et par opklarende spørgsmål

Jeg har fundet dette youtube link: 

http://www.youtube.com/watch?v=eEhHYsvTyfI

Han får det jo til at se meget nemt ud!!

Er det den konsistens af beton man kalder jordfugtig beton?

Ville det ikke gøre arbejdet nemmere hvis han nedlagde ledere som han kunne rette af efter?

Jeg har købt de gammeldags firkantede afløb (se billede). Jeg skal bruge en flise der er 9,5 mm, hvor meget skal der beregnes til fliseklæb? Metalrammen til risten skal vel nedlægges i fliseklæben, hvor langt ned i betonen skal jeg støbe plastickassen? 

Nå, det var dælme mange spørgsmål - håber der er et bar gode råd.

Mvh Claus
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Dit gulv er jo svalehaleplader og ligner ikke ret meget det på videon!

Men det er rigtig at den beton, (som nærmest er småstensbeton eller slidlagsbeton), der anvendes - er jordfugtig!

Den pågældende håndværker lægger fald "på frihånd". Det kraver mega meget erfaring at gøre det rigtigt.

Mange håndværkere, især murere, TROR at de kan lave fald "på frihånd". Al erfaring viser derimod at det kan de IKKE!
Af samme årsag er der titusindvis af badeværelssesgulve i DK der er udlagt med forkert fald, lunker eller endog bagfald!

Enkelte steder ender gulvafløbet endda med at være det højeste punkt på gulvet!!! :o)
Hvilken erfaring er det Sitting Bull?
Jeg er murer, og vil til enhver tid påstå jeg kan støbe et gulv med det rigtige fald.
Vi kan hurtigt blive enige om at der er mange murere der i tidens løb har støbt gulv med bagfald.
Men det er nok også dem der ikke kan stå på benene efter klokken er 10. De tider er heldigvis mere eller mindre forbi.

Claus the man: Dit fald på gulvet skal være 1 cm pr. meter. Du måler fra risten og ind til væggen. (Det lange stykke. Ikke der hvor der er 15 cm)
Lad os sige der er 187 cm. Så skal dit gulv ligge 1,87 cm højere end risten der hvor det er højest. Jeg plejer gerne at lave en leder hele vejen rundt langs væggen. Når den er lavet og er i vage, trækker jeg resten af gulvet af på risten og lederen. når nu din rist sidder tæt på væggen vil du få det man kalder "styrtfald", i og med at din leder er vaget hele vejen rundt, og gulvet falder 1,87 cm på det lille stykke. "Det kan du jo jævne lidt ud i hånden når du laver lederen langs det vægstykke."
Mht mængden af fliseklæb kan du bruge denne beregner. http://lip.dk/total-forbrugsberegner/total-forbrugsberegner.aspx?lang=da

Du skal påregne min 5 cm lagtykkelse. (ang dit spørgsmål om hvor langt nede du skal støbe kassen)

Håber det er svar nok. Og god fornøjelse

Metalrammen skal lægges i det produkt som der står på monteringsanvisningen (det glemmer de fleste).

Det er kun i det vandbelastede område (Brusenichen) der er krav om min. 1 cm fald pr m, og der må gerne være vandret i resten af rummet, bare der ikke er bagfald væk fra afløb.

Jeg anbefaler dog altid fald mod afløb, og lad være med at vælge store klinker (et badeværelsesgulv kan faktisk være flot med 10 x 10 cm klinker!)

Det højeste punkt i rummet skal dog være ved adgangsdøren. og der skal være 3 cm fald mod gulvafløb fra døren, hvis du ikke har en 2 cm opkant under dør/dørtrin.

Hvis du har en opkant til brusenichen, skal du have et gulvafløb udenfor brusenichen også!

Læs By og Bygs Anvisning 200 grundigt da den er "bibelen" indenfor vådrum.

Det er lidt rystende, at se man ikke armerer betonen i det badeværelse der vises på videoen.
Annonce
Super godt. Tak for de meget brugbare svar.

Ja det er svalehaleplader, men det ændrer vel ikke stort på støbeteknikken?

Jeg regner med opkant på brusenichen, og en lille opkant ved indgangsdøren, så resten af badeværelset lægges uden fald.

Konen har fundet sig nogen klinker der er 30 X 30 cm til gulv og 10 X 30 til væggene.
Orla - Hvorfor skriver du at jeg bør bruge små klinker? fordi de er nemmere at lægge? er det ikke fordi det er svært i brucenichen, omkring afløbet? Men resten af badeværelset - der ligges uden fald, burde ikke give nogen problemer med store klinker?

Jeg skal snart ud og hente materialer i grusgraven, men jeg kan ikke finde noget sted med støbemix 0-8 mm kun i den lidt større størrelse 0-16 mm. Ville 0-16 mm ikke gå an? ellers må jeg jo mixe det selv.

Ang. kassen til afløb. så tænker jeg på kun at støbe den så langt ned, at den kant med rillerne på ligger i oversiden af beton. og så sørge for at den kan bevæges inden det størkner helt op. når så jeg ligger fliserne kan jeg sætte den fast med fliseklæb og dermed justere højden, så den kommer til at have den helt rigtige højde iforhold til klinkerne.

for pokker jeg glæder mig til at få gang i tvangsblanderen :-)


I videoen er der udlagt rionet nederst, men når det ikke er hævet over underlaget er det vist ikke meget effekt det har.

Bortset fra det; burde du ikke kunne støbe med almindelig beton på svalehalepladerne (lewis-plader)? Det mener jeg de gjorde hjemme ved mig da de støbte på 1. salen.
Jeg havde tænkt mig at bruge cement: Aaborg rapid.

Blandingsforhold: cement - perlesten 4-8 mm - sand. i følgende forhold 1 - 1,5 - 2,5 Ved ikke om det er almindeligt?

Men synes bare det kunne være nemmere med støbemix så er der kun en bunke som ungerne kan sprede ud over det hele :-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis