Jeg var netop i gang med at skifte gamle fuger i det pågældende badeværelse.
Billedet afløbsrist2 viser det efter jeg har fjernet det øverste af fugen og pludselig ser noget gummibelægning i en anden farve (det mørkegrå
.. Her tænkte jeg så at dette var vådmembranen.
Men nu så kom jeg lidt længere og opdagede at den pågældende "membran" ikke sluttede tæt omkring og faktisk bare var en gennemsigtig silikonefuge (den så bare grå ud), efter alt at dømme.
Hvorfor der er 2 forskellige farvede fuger nede omkring risten ved jeg ikke.. Nogen der har nogle gode bud på det? Der var heller ikke nogen bagstop, mursnor e.lign.. er det meningen? Det kan selvfølgelig være den gennemsigtige skulle danne "bunden" og så skulle den grå være ovenpå og få en bedre form pga. det.. men det er total gætteri dog ;-)
Det at der ikke er nogen tydelig "membran"-lignende ting her, er det et tegn på der slet ikke er en membran? Jeg har også været i gang med at fjerne fugen imellem gulv og væg, og heller ikke her har jeg mødt en gummibelægning af en art. Det kan måske til nød forklares ved at der bare er sat fliseklæb ovenpå en eventuelt membran, hvorfor den ikke er tydelig, selv når jeg har fjernet fugen.
Alternativt, så kan det naturligvis være der findes vådmembraner der ligner silikonefuger og jeg har derved netop lige skåret den over ;-) I så fald: Hvordan reparerer man en vådmembran?