Købe første hus - Hvor skal vi gå på kompromi ? (Erfaring)

Hejsa

Efter lang tids håb var mig og fruen til bankmøde i Torsdag, og vi fik lov til at låne (Må man vel godt juble over  )

Fruen er førtidspensionist og begrænset indtægt, og jeg arbejder på fabrik så er rigtig glad for at der er kommet håb for at vi kan kalde os husejere.

Banken syntes at vi skulle holde os omkring 1.1 - 1.2 mill, og alt efter hvordan mit salg af en veteran bil går tror jeg godt at 1.3 vil kunne lade sig gøre.

Arbejder i Støvring, og min familie som er dem vi er tætte med bor 30 km nord for Ålborg, så vi kigger på hus omkring Ålborg området for at få en "gylden" mellem ting.

Ålborg er for dyr til vores budget, og de billige huse i Aalborg Øst omkring de store boligblokke må jeg indrømme vi aldrig bliver fan af. Vi kigger derfor i de mindre byer omkring Ålborg, og der syntes vi begge at især Svenstrup og Gistrup ligner steder vi vil være tilfredse med, og prisen er lidt lavere end Aalborg.

Vi ser begge beliggenhed og størrelse/indretning som det klart vigtigeste for os - Dvs er der et gammelt køkken vil maling + nye greb fx være rigeligt til os. Eller er der grimme fliser på badeværelset, så kan de males med tiden - Vi er altså ikke så kræsne med det indvendige, ved trods alt godt vi ikke er rige.

Men tænker sådan set mest på at der er ændre herinde der har måtte godt lidt på kompromi, og evt også hvis i har fortrudt noget af det senere - Nogle af mine tanker, og ting vi ser på:

 - Kigger på tvangsauktioner (Dog ikke rigtig noget i de områder vi søger)
 - Kigger på DBA for at se om de private er billigere
 - Skal man lade tålmodigheden sejre, og fx vente 1 år - Evt lavere priser ?
 - Spare sammen 1 år alt man kan, og gå lidt højere op i pris ?

(Når man lige ser de reklamer for at nyt hus til 1.3 mill drømmer man lige hen, indtil man ser at en go byggegrund hurtigt koster 1 mill )

Har i fortrudt at i ikke sparede lidt ekstra sammen, og fik de sidste 10 kvm ?
Har i fortrudt at i ikke ventede lidt ekstra og så om der kom flere på marked ?
Har i fortrudt at i fik det nye køkken og bad, men måske en dårligere beliggenhed ?

Håber lidt i kan se hvor jeg vil hen, og måske vil komme med input - Får ikke lige en chance for at gøre dette om, og vil helst have tænkt over alt det jeg kan

 www.kameravalg.dk - Seneste nyheder og hjælp til næste køb

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
ud fra egen erfaring kan jeg kun sige at i skal vente til det helt rigtige hus for jer er der, det skal føles rigtigt hele vejen igennem, ta ud og kig på en masse forskelligt, og vær ikke bange for at se det samme hus for 5 gang

fruen og mig faldt tilfældigt over et hus hvor der var åbent hus, og da vi havde set det 5 gange skrev vi under, men det var et hus vi på ingen måde havde overvejet da vi så det på nettet

mht til kompromis, så må i jo gøre op med jer selv hvad der betyder mest og hvad i selv kan spare op til og få lavet senere hen, men beliggenheden er lidt svær at ændre efterfølgende
Fik lov til at låne! Bare rolig, det er nok banken der gør den bedste forretning.

Ikke vente. Har I brug for et hus så køb et! Eneste grund til at vente kunne være at det giver mulighed for ekstra opsparring. Men ikke til et dyrer hus naturligvis. Kun så I kan opnå lavere financieringsomkostninger eller selv have penge til modernisering!

Og som det foreslås. Kik på mange huse. Derved finder I nok mere præcist ud af hvad I egentlig vil have.

Og se på muligheder! De rigtige muligheder. Nyt køkken, nyt bad, nyt tag, nyt gulv, nyt hvad som helst. Er der ingen penge i. I bedste fald får I den investerede kapital hjem igen!
Arealudvidelse, eksempelvis høj over, og i nogen grad efterisolering, er der penge i.

Behold huset længe! Så får I mestmulig og størst fornøjelse af de kroner I investerer i hytten.

For det går jo slet ikke bare at flytte ind i en bolig, vaske vinduerne og feje gulvet. Og så tage boligen i brug! Her i 2013!
For bolig handler først og fremmest om drømme. Og isceneasættelse. Selv- jo! .o)
Hej.
Hvis I har fulgt med her har I måske opdaget hvor vigtigt det er at opvarmningen gåes godt igennem. Det kan være svært at gennemskue et anlæg, men det betaler sig at gøre noget ud af det.

mvh

 varmetossen

En anden ting der kan have stor betydning, kan være hvad i har behov for at have i nærheden (tænker her på skole, indkøb, naboer osv.)
Det kan være let at finde noget billigt lidt længere ude på landet, men kan også medføre at man kan blive nødt til at
skulle bruge flere penge til transport (også Pensionister har brug for at se andet end et hus)
Den del klarer vi her med at have en bil og har siden købt en knallert (vi er begge på pension.)
Men det er også ting der koster i det daglige, og som også kan give indflydelse på hus prisen.

Held og lykke med handlen, håber i finder et dejligt sted :-)

Mvh
Martin

Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.
Vær sikker på bugedet er realistisk , problemet er mindre nu hvor bankerne ikke er så sultne,, men alligvel
Huspriserne er i den grad til forhandling , mange sælgerer er enorment pressede , og nogle af de skambud jeg har hørt om på huse heromkring som er blevet accepteret , gør mig kiste glad for jeg ikke er nød til at sælge ..

jacob faglært svejser IWP

[email protected]

Annonce
Spændende opfordring!

Først og fremmest, så glem alt om at være banken taknemmelig. Det er dig, der gør banken en tjeneste ved at ville være kunde der.
Derfor kan det da godt være, at de giver dig et fornuftigt, godt råd, som f.eks. ved at foreslå, ikke at at sætte Jer for dyrt. Men det er også hjælp til selvhjælp for dem selv, idet de ikke bryder sig om, hvis I går på røven, idet det så vil koste den besvær og penge.

Når I skal vælge hus, kan jeg godt garantere Jer for, at I vil ikke kunne finde huset der opfylder alle behov, nutidige og kommende.
Det der er sagen, er at finde et hus med fremtidsmuligheder i. Ens behov ændrer sig over tid.
Vælg en beliggenhed, der er rimelig ift dit arbejde. Jo kortere transport til arbejde jo bedre. At familien så bor lidt længere væk har ikke nær den samme betydning, idet arbejde skal passe hver dag, hvorimod kaffeslabberas med svigermor kun skal forekomme en gang hvert halvår.

Du skriver noget om veteranbil, du vil sælge. Du vil med alt overvejende sikkerhed igen begynde at se efter gamle biler og derfor skal du overveje om der er plads til at bygge garage, når den tid kommer.
Undgå oversvømmet kælder med dyr forsikring til følge.
Overvej meget nøje opvarmningsforhold i hus. Oliefyr og elopvarmning er mere end rasende dyrt, skarpt forfulgt af fjernvarme, der alle 3 er et meget oplagte mål for afgifter, og som du ikke kan vriste dig fri af.
Overvej husets isoleringsstandard og mulighederne for at forbedre disse forhold. Det er slet ikke altid så enkelt som det lyder.
Når du har veteranbil, har du formentlig ikke skruet hænderne omvendt på, og så må du se at finde ud af, selv at lave mest muligt ved huset, så du en dag bliver i stand til at lave nyt køkken, eller bad, eller tilbygning eller garage osv osv.
Meget klogt, at du fra en start er indstillet på acceptere de brugte faciliteter, med mulighed for senere opfriskning.
Det kan lyde så besnærende med at købe på tvangsauktion, men hvis du slet ikke har noget som helst kendskab til den metode, skal du nok tænke dig om nogle gange. Det er slet ikke altid så billigt, som det lige kan lyde til. Det kan være myriader af omkostninger som du slet ikke er opmærksom på, så som beløb uden for budsum og advokatomkostninger m.m.m.
Kig f.eks. på Boliga.dk og kig på, hvad der er i de områder I kunne tænke Jer. Kig på liggedage. Har et hus været til salg i meget lang tid, er der gode muligheder for at kunne give et bud og få huset måske 200.000 kr. under udbudsprisen. Glem alt om mægleren og sælgeren foregiver at blive dødfornærmede og sure. Et dårligt bud er trods alt meget bedre end ingen bud. Du vil komme ud for det selvsamme, når du vil til at sælge din gamle bil.
Mit råd må være, at købe et hus med god plads, både inde og ude, hvor de grundliggende ting ikke er for tåbelige, og glem ALT om salgsistandsatte og semirestaurerede huse, hvor alt alligevel skal laves om.
Og som andre siger, se på rigtig mange huse og hav for alt i verden is i maven og snak ikke for meget med den flinke sælger. Han er blot 100% fuld af bull shit. Det allerdummeste I kan gøre, er at blive grebet af et øjebliks begejstring. Inden I køber, så se huset flere gange inden I afgiver et sjofelt tilbud.
Fortæl evt. herinde, hvilke overvejelser I gør Jer om et evt. potentielt hus og hvilke problemer der evt. kan være i det. I behøver selvfølgelig ikke nævne præcist, hvilket hus det handler om.

Læs alle de fornuftige indlæg der allerede er kommet!

Held og lykke med det kæmpearbejde, det er at søge hus.

Med venlig hilsen
ktm

 

Ja, tillykke med muligheden for et lån, lige pt. er det nemlig et stort problem for mange, da bankerne hellere afviser alt for mange, end en for lidt.

Vent på den rette bolig kommer, og lige pt. tror jeg ikke du skal forvente det bliver billigere hverken priserne, eller renten.
ud fra egen erfaring kan jeg kun sige at i skal vente til det helt rigtige hus for jer er der, det skal føles rigtigt hele vejen igennem, ta ud og kig på en masse forskelligt, og vær ikke bange for at se det samme hus for 5 gang

fruen og mig faldt tilfældigt over et hus hvor der var åbent hus, og da vi havde set det 5 gange skrev vi under, men det var et hus vi på ingen måde havde overvejet da vi så det på nettet

mht til kompromis, så må i jo gøre op med jer selv hvad der betyder mest og hvad i selv kan spare op til og få lavet senere hen, men beliggenheden er lidt svær at ændre efterfølgende

Takker for svaret, og du har nok ret i at man skal tillade sig at se huset mange gange for at føle sig helt sikker - Og beliggenhed er en absolut top priotet for os.

Ikke vente. Har I brug for et hus så køb et! Eneste grund til at vente kunne være at det giver mulighed for ekstra opsparring. Men ikke til et dyrer hus naturligvis. Kun så I kan opnå lavere financieringsomkostninger eller selv have penge til modernisering!

Og som det foreslås. Kik på mange huse. Derved finder I nok mere præcist ud af hvad I egentlig vil have.

Og se på muligheder! De rigtige muligheder. Nyt køkken, nyt bad, nyt tag, nyt gulv, nyt hvad som helst. Er der ingen penge i. I bedste fald får I den investerede kapital hjem igen!
Arealudvidelse, eksempelvis høj over, og i nogen grad efterisolering, er der penge i.

Vi har pt ikke travlt med at flytte - Bor til leje i et lækkert hus i Viborg til rimelige penge, og skal jeg kører 4 eller 8 måneder mere den lange vej for at vente på det rigtige hus vil dette selvfølgelig blive gjort - Intet problem i at vente lidt ekstra tid.

Hej.
Hvis I har fulgt med her har I måske opdaget hvor vigtigt det er at opvarmningen gåes godt igennem. Det kan være svært at gennemskue et anlæg, men det betaler sig at gøre noget ud af det.

mvh

Det er bestemt også noget vi kigger på, for kan se hvordan varmeprisen her hvor i bor i Viborg stiger, og det kan hurtigt æde en stor portion af de penge man vil have til sjov. Dog syntes jeg at fx Nørresundby samt Ålborg ser ud til at have noget rigtig billig fjernvarme kontra de fleste sted.

En anden ting der kan have stor betydning, kan være hvad i har behov for at have i nærheden (tænker her på skole, indkøb, naboer osv.)
Det kan være let at finde noget billigt lidt længere ude på landet, men kan også medføre at man kan blive nødt til at
skulle bruge flere penge til transport (også Pensionister har brug for at se andet end et hus)
Den del klarer vi her med at have en bil og har siden købt en knallert (vi er begge på pension.)
Men det er også ting der koster i det daglige, og som også kan give indflydelse på hus prisen.

Held og lykke med handlen, håber i finder et dejligt sted :-)

Mvh
Martin

Lige pt er vi igang med at undersøge skolerne i fx Svenstrup og Gistrup, for det har bestemt betydning - Har ingen planer om at flytte inden der kommer børn og der bliver brug for de ting.

Noget som at der jævnligt kører busser ind til Ålborg har også betydning for fruen, for 2 biler syntes jeg ikke lige passer ind i vores budget, så vil det blive noget med en scooter.

Om vi skal kører 5 eller 10 min for at komme ind til Ålborg har ikke den store betydning, men at vi har en Netto, Fakta eller lign i nærheden skal der være. Vil gøre at hun kan gå over og handle ind hvis der lige mangler en smør, samt jeg syntes det er træls at skulle starte bilen hver gang man skal have noget som helst.

Så ud på landet, eller en by med 20 huse skal vi bestemt ikke til, det bliver for lille til os :-)

(Svarer lige resten i et nyt indlæg)

 www.kameravalg.dk - Seneste nyheder og hjælp til næste køb

Vær sikker på bugedet er realistisk , problemet er mindre nu hvor bankerne ikke er så sultne,, men alligvel
Huspriserne er i den grad til forhandling , mange sælgerer er enorment pressede , og nogle af de skambud jeg har hørt om på huse heromkring som er blevet accepteret , gør mig kiste glad for jeg ikke er nød til at sælge ..

Vi er godt igang med at kigge deres budget igennem, og får også hjælp til det af andre, og pt har vi ikke fundet nogle fejl - Der er indlagt udgifter til fx renovering af bolig og bil og de forskellige ting.

Eftersom at vi ikke er presset af og finde noget her og nu, kunne jeg da også godt se os smide nogle "skambud" for at se hvor presset sælger er - Er igang med at sammenligne de aktuelle salgspriser i områderne med hvad de har stået til salg for, kan måske give et rimeligt billed af om de vil gå 5 eller 15 % ned i pris.

Spændende opfordring!

Først og fremmest, så glem alt om at være banken taknemmelig. Det er dig, der gør banken en tjeneste ved at ville være kunde der.
Derfor kan det da godt være, at de giver dig et fornuftigt, godt råd, som f.eks. ved at foreslå, ikke at at sætte Jer for dyrt. Men det er også hjælp til selvhjælp for dem selv, idet de ikke bryder sig om, hvis I går på røven, idet det så vil koste den besvær og penge.

Når I skal vælge hus, kan jeg godt garantere Jer for, at I vil ikke kunne finde huset der opfylder alle behov, nutidige og kommende.
Det der er sagen, er at finde et hus med fremtidsmuligheder i. Ens behov ændrer sig over tid.
Vælg en beliggenhed, der er rimelig ift dit arbejde. Jo kortere transport til arbejde jo bedre. At familien så bor lidt længere væk har ikke nær den samme betydning, idet arbejde skal passe hver dag, hvorimod kaffeslabberas med svigermor kun skal forekomme en gang hvert halvår.

Du skriver noget om veteranbil, du vil sælge. Du vil med alt overvejende sikkerhed igen begynde at se efter gamle biler og derfor skal du overveje om der er plads til at bygge garage, når den tid kommer.
Undgå oversvømmet kælder med dyr forsikring til følge.
Overvej meget nøje opvarmningsforhold i hus. Oliefyr og elopvarmning er mere end rasende dyrt, skarpt forfulgt af fjernvarme, der alle 3 er et meget oplagte mål for afgifter, og som du ikke kan vriste dig fri af.
Overvej husets isoleringsstandard og mulighederne for at forbedre disse forhold. Det er slet ikke altid så enkelt som det lyder.
Når du har veteranbil, har du formentlig ikke skruet hænderne omvendt på, og så må du se at finde ud af, selv at lave mest muligt ved huset, så du en dag bliver i stand til at lave nyt køkken, eller bad, eller tilbygning eller garage osv osv.
Meget klogt, at du fra en start er indstillet på acceptere de brugte faciliteter, med mulighed for senere opfriskning.
Det kan lyde så besnærende med at købe på tvangsauktion, men hvis du slet ikke har noget som helst kendskab til den metode, skal du nok tænke dig om nogle gange. Det er slet ikke altid så billigt, som det lige kan lyde til. Det kan være myriader af omkostninger som du slet ikke er opmærksom på, så som beløb uden for budsum og advokatomkostninger m.m.m.
Kig f.eks. på Boliga.dk og kig på, hvad der er i de områder I kunne tænke Jer. Kig på liggedage. Har et hus været til salg i meget lang tid, er der gode muligheder for at kunne give et bud og få huset måske 200.000 kr. under udbudsprisen. Glem alt om mægleren og sælgeren foregiver at blive dødfornærmede og sure. Et dårligt bud er trods alt meget bedre end ingen bud. Du vil komme ud for det selvsamme, når du vil til at sælge din gamle bil.
Mit råd må være, at købe et hus med god plads, både inde og ude, hvor de grundliggende ting ikke er for tåbelige, og glem ALT om salgsistandsatte og semirestaurerede huse, hvor alt alligevel skal laves om.
Og som andre siger, se på rigtig mange huse og hav for alt i verden is i maven og snak ikke for meget med den flinke sælger. Han er blot 100% fuld af bull shit. Det allerdummeste I kan gøre, er at blive grebet af et øjebliks begejstring. Inden I køber, så se huset flere gange inden I afgiver et sjofelt tilbud.
Fortæl evt. herinde, hvilke overvejelser I gør Jer om et evt. potentielt hus og hvilke problemer der evt. kan være i det. I behøver selvfølgelig ikke nævne præcist, hvilket hus det handler om.

Læs alle de fornuftige indlæg der allerede er kommet!

Held og lykke med det kæmpearbejde, det er at søge hus.

Mange tak for svaret.

Vi er på alle områder klar over at vi slet ikke kan få et færdigt "drømmehus" med vores budget, men nyder også begge at forestille os hvordan det om fx 5 år kunne blive lækkert med et nyere køkken osv, det er en stor del af glæden.

Har de sidste 7 år kørt omkring 100 km dagligt i meget trafik, og denne tid er bestemt en hovedgrund til at flytte - Der bliver også kun kigget på syd siden af fjorden, for har kørt gennem tunnellen dagligt, og alt den kø orker jeg på ingen møde igen. Svenstrup ligger ret super hvad angår arbejde i Støvring, og der er heller ikke noget kø den rute.

Ser dog også familien ofte, og nok væsentligt mere end de fleste, så at det er nemt for dem og os med bla motorvej passer godt med de byer vi kigger.

Det er en Cadillac Deville Cabriolet 1969 jeg ejer, og købte den for 6 år siden, og de sidste par år har den ikke været brugt meget, så tvivler på at lysten lige kommer tilbage. Dog værd at tage med, men lige nu er det en drøm som er prøvet, og nok ikke var helst som i tankerne :-)

Olie varme er vi nok "skræmt" lige væk af grundet jeg arbejder med nogle der har det, og kan godt se på deres regning hvor meget det vil æde. Er også igang med at prøve og lære at "læse" ting som energi rapport osv rigtigt, for det kan hurtigt blive en kæmpe fast udgift der kan fjerne en del sjov.

Ting som nyt køkken eller bad er jeg sikker på nok burde være muligt at lave det mest af selv i samarbejde med fx min far eller lign. Vi kræver ikke det vilde, så fx at brugt køkken til 6000 kr i DBA vil for os stadig være et "nyt" køkken, kontra det måske originale 60`er køkken. Så lige på den front ved vi godt at vi altså ikke er millionære, men syntes stadig man kan få utrolig meget lækkert, ved et meget lille kompromi (Fx bruge DBA og lign).

Tvangsauktioner er nok heller ikke det sted vi kigger mest, men eftersom at det trods alt er en mulighed er det noget der lige skal undersøges nærmere, for har læst lidt herinde om de mange "skjulte" udgifter man måske ikke tænker på.

Alt pladsen indvendigt er rimeligt som vi ønsker har også ret stor priotet, eftersom at jeg ikke selv lige kan murer en tilbygning til, kontra at renovere et badeværelse-

Og tror du har helt ret i at man nok skal gemme den flinke jeg derhjemme, og tillade sig at byde noget under især hvis at det har lagt noget tid - Tror gerne at man kan blive "snydt" for en besparelser på fx 100.000 kr hvis man slet ikke prøver.

Tror jeg har husket det meste nu :-) - Ihvertfald mange tak for et super indlæg, det hjælper rigtig meget.

Ja, tillykke med muligheden for et lån, lige pt. er det nemlig et stort problem for mange, da bankerne hellere afviser alt for mange, end en for lidt.

Vent på den rette bolig kommer, og lige pt. tror jeg ikke du skal forvente det bliver billigere hverken priserne, eller renten. /quote]

Mange tak, vi er ihvertfald rigtig glade for det, uanset om det er banken der tjener :-)

 www.kameravalg.dk - Seneste nyheder og hjælp til næste køb

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også