Girafsliber ved fuldspartling

illio
illio
287 8370
Jeg skal snart til at fuldspartle hele 3 rum, men henover forskellige perioder. I den forbindelse har XL-byg anbefalet at man lejer deres girafsliber, da det skulle være nemmere at få et pænt resultat. Det koster jo så dog 400 kr. hver gang, så billigt er det ikke.

Nu er det jeg så lige vil høre jer: Er det virkelig korrekt, at det er semi-nødvendigt med sådan en, eller forsøger de bare at få lidt ekstra penge ud af mig?

I de Youtube-videoer jeg har set bruger de typisk bare sandpapir sat på et skaft e.lign. Og jeg tænker manuel sandpapir + sådan en Black & Decker Mouse ting må være næsten lige så godt som girafsliber så.. eller er det helt forkert?

Mvh.
Michael Lind Mortensen
20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jacko
Jacko
1065 5450
Det jo et spørgsmål om hvad man er til og hvor god man er til at spartle

Du kan nemt få et lige så fint resultat med "Sandpapir-på-skaft" = slibestok.
Slibestokken tager noget længere tid (og støver en smule mere), og er måske også
en smule hårdere, men koster tilgengæld ikke så meget.

Man kan sige, det er jo kun de store flader du kan slibe med girafsliber, så du skal
ud i hjørnerne med alm. sandpapir alligevel. Plusset er jo så den kan gøre det
hurtigere, mindre støv og man når ikke at gå død-i-det.

Jeg vil ikke sige hvad du skal gøre, det er lidt op til dig selv.
Jeg er vant til at arbejde med begge ting, så....

Men Personligt i mit eget hus ville jeg ikke begynde at leje en giraf til 400 kr pr gang.
Jeg ville hellere spare de penge og bruge dem til noget andet.

Nu ved jeg ikke om du har børn, en nevø eller andet. Men ellers kan du jo hyre dem
til lidt hjælp


Faglært Maler
illio
illio Trådstarter
287 8370
Børn har jeg ikke nej ;-) Men jeg har da en kone der kan hjælpe til.

Giver det mening at forsøge sig med sådan en håndsliber til at udføre arbejdet? Eller er det bare nemmere at gøre det med håndkraft manuelt så?

Når nu man skal fuldspartle et rum hvor der er fire vægge, men nogle vægge er simplere end andre, kan man så vælge at fuldspartle væggene en af gangen, eller skal man tage første lag spartel på alle vægge, slibe og så evt. anden lag på alle vægge? Problemet er nemlig, at der lige skal ordnes noget på en af væggene før jeg kan spartle den, men de andre er klar.. så jeg kunne f.eks. spartle en væg og så imens det tørrer kan jeg rette fejlen på den anden, slibe væggen der er spartlet og så spartel den næste væg.. 
Bliver det svært at gøre det pænt hvis man gør det sådan, eller er det ligegyldigt?

Hvor mange lag vil du egentlig formode der skal bruges når alle vægge er leca-blokke? Jeg er i tvivl om jeg skal forsøge at spartle det hele i en omgang, eller jeg bevidst skal lave flere omgange med tyndere lag. (OBS: Jeg har blot sådan en medium letspartelmasse fra Dana-Lim købt ved XL-Byg til formålet.. så ingen grov og fin)

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Hej Michael

Det kommer meget and på hvor god du er til at spartle, en maler som er dygtig vil nok kunne klare den af en gang og så er der ikke mere at slibe af end man kan klare det manuelt. Giver også lidt mere føling med det. Det var den løsning jeg selv brugte.

Hvis man ikke er super god til det, så bliver det nok til 2 gange spartel og slibning. Og vil anbefale en giraf til at slibe det med, hvis du kan leve med støvet kan du købe en billig giraf til en 800 kr. Du skal bare ikke sætte den til din støvsuger, for så vil det fine støv ødelægge den. Fordelen ved at leje den hos XL er at du også får en støvsuger med der og slipper for en masse støv.

Med venlig hilsen

William Klausen

DitByggemarked.dk
[email protected]
Tlf. 89938300
Annonce
illio
illio Trådstarter
287 8370
Hvis man nu er ligeglad med støvet, kan man så godt benytte en mere standard håndholdt sliber (allá en Black & Decker Mouse e.lign.)? Jeg kan sagtens have åbne døre og vinduer i rummet og intet imod at ofre vores halv-ødelagte gamle støvsuger til at tage støvrester bagefter.
Hvis det ikke virker, så må jeg jo se på om jeg skal købe en girafsliber eller leje en..

Det vigtigste for mig er egentlig at resultatet bliver pænt.. det behøver ikke gå hurtigt :-)

Mvh.
Michael Lind Mortensen
jenshøj
jenshøj
2741 4800
Nu har du godt nok køb spartelmasse, men jeg vil alligevel lige gøre opmærksom på rullespartel. Det er virkelig let at arbejde med, hvis man ikke er så øvet med en spartel, og der er minimalt slibearbejde efterfølgende. Se f.eks. http://www.youtube.com/watch?v=9Nii47eNwds
Jeg har forsøgt mig med almindelig sandspartel og en billig giraf, men jeg synes ikke resultatet blev særlig godt. Jeg har meget mere held med rullespartel og håndslibning. Føler jeg har meget mere styr over slibningen, når jeg gør det manuelt og ikke med maskine. Men ja, det sviner en del.
Jacko
Jacko
1065 5450
Du kan såmens sagtens bruge en håndsliber, men ved nu ikke om det af den grund bliver pænere. Hvis jeg skulle vælge mellem håndsliber og slibestok ville jeg helt sikkert bruge slibestok. Man kan måske sige, når du ikke er trænet med en giraf, har du mere føling ved at gøre det manuelt. Giraffen kan man hurtigt komme til at slibe for dybt/hårdt med.

Du kan sagtens spartle/gøre en væg færdig af gangen (selvfølgelig ikke færdiggøre med maling). Man kan jo sige, hver væg er en enhed for sig, der er uafhængig af hinanden hvad angår spartling.

Nu går jeg ikke ud fra du på nogen måde er øvet i at spartle, så sats på 2 gange. Hvad skal der på væggen efterfølgende? Det har jo også betydning for HVOR pænt det skal være. Skal der filt eller glasvæv på, ville jeg afgjort spartle to gange (et godt lag første gang let mellemslibning og så trække et tyndt lag på-slibe og gå væggene efter). Skal der rutex på, så 1 gang fuldspartling og så gå dem efter. Rutex skjuler bedre ujævnheder.

Når du spartler, så start altid nede fra og arbejd dig opefter. F.eks starte i et hjørne, spartle de 2 første m2 i bunden, så de 2 næste m2 oppe over osv. Altså så du hele tiden trækker nedad mod det du har spartlet. Det er en klassisk begynderfejl at folk starter oppe fra, hvilket gør spartelarbejde 10 gange svære. Og endelig, 1 spand er nok ikke nok
Og så husk, fuldspartling ER svært så gå ikke i panik hvis du ikke får det så pænt ved 1 spartling.




Faglært Maler
Annonce
illio
illio Trådstarter
287 8370
Ang. rullespartel, så har jeg set videoen før, men XL-byg anbefalede jeg bare brugte det normale.. ikke helt klar over hvorfor?? Det kan være jeg skulle have spurgt om det :-)

Ang. min erfaring med at spartle, så har jeg ganske korrekt aldrig prøvet at fuldspartle før, så jeg forsøger at være så forberedt som muligt inden jeg giver mig i kast med det.. og jeg forventer det kommer til at tage 5-6 gange så lang tid første gang jeg prøver det, som det gør anden gang ;-)
Det er glasfilt jeg sætter op, så det er naturligvis vigtigt det bliver meget jævnt.. Men det kan være jeg netop skal tage det en lille del af gangen så, så jeg kan sikre mig jeg får det gjort ordentligt.

Bør man trække stikkontakter o.lign. ud inden man fuldspartler? Og hvad med lister? Bør de ligeledes også tages af?
Sammenlagt bør det jo være et rimelig tyndt lag spartel man får på i sidste ende, ikke?

Mange tak for hjælpen indtil videre forresten. Jeg er en del uden for mit eget vidensområde her efterhånden, så det er rart der er nogle der er flinke til at hjælpe og komme med gode råd :-)

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Jacko
Jacko
1065 5450
Hvis der skal filt på, så skal vi jeg helt sikkert anbefale du spartler 2 gange! får det slebet og efterfølgende går det grundigt efter, for ujævnheder osv. Der kan du med fordel belyse væggen fra forskellige vinkler med en spotlampe (de der til 100 kr i Harald Nyborg). Husk, du skal kun lave det 1 gang men se på det mange gange.

Jeg må indrømme, jeg kender ikke rullespartlen. Ser aldrig malere der bruger det... Formoder der må være en grund til det....
Det plejer ikke at være nødvendigt at trække kontakter osv ud ved fuldspartling. Spilder du på dem er det ikke en katastrofe, sandspartel rimelig let at rengøre og få væk også selvom det er tørt. Lister? Går ud fra du tænker på fodlister og gerigter(?) Hvis du ikke har nogen anden grund til at tage dem af, ville jeg ikke begynde på det. Det er kun ekstra arbejde til dig selv, med at sætte dem op igen osv.

Faglært Maler
illio
illio Trådstarter
287 8370
Okay, jamen så undlader jeg at tage stikkontakterne ud i det ene rum i hvert fald, da de her er som de skal være. I et af de andre rum derimod har jeg tænkt mig at skifte stikkontakterne fra sådan nogle gamle nogle fra 70'erne, til nogle nye med ramme i sølv/sorte nuancer. Er det mest fornuftigt at skifte dette før eller efter fuldspartling? Der er jo forskel på formen på kontakterne og derved hvor meget de fylder (omend de nye er dem der fylder mest).

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Jacko
Jacko
1065 5450
Ville nok skifte dem efter Dem du lader sidde kan du jo evt lige vikle lidt malertape omkring

Faglært Maler
Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Stiga Park - Dårlig motorgang
    Lav-Have (20 svar)
  2. Hilser jer med mit projekt
    Lav-Båd (47 svar)
  3. Stiga Garden 800E
    Links til have (14 svar)
  4. Kan det loddes?
    Lav-Hus (39 svar)
  5. Fyr og vager væsenet
    Sejlads og oplevelser (4 svar)
  6. Flække terrassebrædder
    Lav-Hus (20 svar)
  7. Mørtelblanding - Kalksandsten i 70'erne og 80'erne
    Lav-Hus (3 svar)
  8. Overstrygning af tag - vindhætter eller??
    Lav-Hus (21 svar)
  9. hjullejeværktøj polo 9n
    Lav-Bil (23 svar)
  10. Bygge pillefyr på gammel støbejerns salamanderkedel ? vs. alle de nye regler
    Fyr og opvarmning (51 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her