Hele vores hus er bygget af en kombination af leca-blokke og kalksandstensmursten (you guessed it: 70'er hus).. En ting vi har fundet ud af i forbindelse med dette er, at hvor huset egentlig er 174 kvm, så kan man meget nemt høre hinanden rundt i huset, da lyden åbenbart bare siver igennem vægge og døre uden problemer.
Hvad angår dørene, så skal de naturligvis skiftes til nogle med massiv kerne. Men for væggene der er jeg lidt mere i tvivl. Især et sted er det slemt. Det er 2 rum der er lige op af hinanden, med leca-blokke som væg imellem sig og så rimelig dybe indbygningsskabe på begge sider (i hvert sit hjørne).
Jeg sidder nu og overvejer, om man ikke kan lydisolere disse vægge på en eller anden måde? F.eks. ved at sætte noget ind bag i indbygningsskabene, eller lægge et eller andet lag ind i væggen når jeg alligevel skal rive al beklædning af om nogle måneder, fuldspartle og opsætte glasfilt? (der er glasvæv nu)
Nogen ideer og/eller erfaringer?
Mvh.
Michael Lind Mortensen