Nyt køkken

Hej med jer!
Jeg har sammen med min kæreste købt en ejerlejlighed på 2. sal i en lækker ejendom. Vi har planer om at give lejligheden den helt store tur der blandt andet indebærer nyt køkken. Der er et gammelt køkken der ikke lever op til mine standarder da jeg bruger meget tid i netop dette rum. Jeg skal rive væggen ned stuen og lave et åbent køkken i forbindelse med stuen. Jeg har gennem gode familieforbindelser købt alle hårde hvidevarer, herunder en 60x90cm induktionsplade med en bordemhætte der kommer op bordpladen og med en ekstern motor med ekstern udsugning som jeg regner med skal monteres i en koge(halv)ø ud mod stuen. 
Jeg vil ikke have et hvidt højpoleret typekøkken, men en blanding af nye smarte hvidevarer i et rustikt udseende landkøkken. Jeg har leget lidt med tanken om en betonbordplade. Mit spørgsmål er todelt og lyder således:
1) Jeg havde tænkt mig at opbygge køkkenet med en "ramme" af multiblokke/gasbeton/? med IKEA moduler indeni og så med en "on sight" støbt betonbordplade. Er dette muligt, og har I evt kommentarer/tilføjelser? Jeg regner med at ligge nyt gulv og gulvvarme, så der skulle ikke være problemer med at fastgøre køkkenet til gulvet, da jeg ville bygge køkkenet før jeg lagde det nye gulv. Jeg regner med efterfølgende at beklæde/male blokkene da jeg ikke ved om rå beton bliver for råt.
2) Jeg synes jeg har søgt virkelig meget på det med betonbordplader, men kan ikke rigtig finde noget med at støbe det på stedet. Skulle der være noget i vejen for at lave en ramme direkte ovenpå modulerne fra IKEA, og så "bare" følge proceduren for at støbe en bordplade med rivenet eller andet til at stabilisere det? Det skal elvfølgelig vibreres og holdes øje med, men tænker at da det alligevel skal slibes og behandles, burde det så ikke kunne lade sig gøre?
Glæder mig meget til at høre fra jer, og kan garantere at det med det projekt vi har gang i bliver det ikke det sidste indlæg
Mvh Simon
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Spænede Projekt du/i skal til og gang med.

men ville lige hører om du har tænkt over hvor tungt en betonbordplade vil værer som køkkenbordplade tænker mere på om skabene kan holde til nået der vejer 1,5-2 tons pr.m3 ? uden nogen for få afstivning.

og så tror jeg ikke den er lige sjov og vedligeholde/ holde organisk fri hele tid mm.

hvorfor ikke få en bordplade fremstille i komposit ell. helt sikkert lige så pænt imo.

 Fagudlært i Trælastbranchen 
 

Du kan måske finde noget på Nordic Cement.

Men kun hvis du lover IKKE at støbe den ovenpå elementerne fra IKEA. Det slipper du simpelthen ikke godt fra!

Faktisk ville det være ca. 10 gange simplere at udføre bordpladen som en brostensbelægning! 

Jeg er helt med på ikke at lægge bordpladen ovenpå IKEA-modulerne! Det var også derfor jeg tænkte at jeg ville opbygge en ramme af multiblokke hvorpå jeg ville montere bordpladen. Jeg tænker at der trods alt kommer til at være nogle "huller" i den, både der hvor der skal være vask og induktionsplade, men regner også med at lave en eller to fordybninger til spækbræt. Dette skulle hjælpe med at holde vægten nede, og da det hele jo er monteret ovenpå skabe og ramme, behøver det måske heller ikke være så tykt. Det kan måske holdes på 15-25mm eller hvad tror I?
Når man støber en bordplade, så er det jo almindeligvis den side, der vender nedad i støbningen, der ender med at blive oversiden.
Som jeg forstår dit projekt vil oversiden i støbningen også ende med at blive den endelige overside. Det vil nok medføre behov for nogen slibning at få den plan og glat, og du må også forvente flere luftblærer, der skal efterfyldes efter grovslibning end hvis pladen blev vendt.
Du har helt ret, den vil ikke blive vendt. Og du har selvfølgelig også ret i at der så nok bliver et større behov for at slibe den og efterfylde.. Jeg tænker bare at selvom der er en del arbejde i efterbehandlingen, må det samtidig spare noget tid i forbindelse med montering. Både selve monteringen af pladen til resten af køkkenet, men også montering af vask, som jeg egentlig havde overvejet at støbe ind i... Og så bare håbe den aldrig går i stykker... Emhætte og induktionsplade vil selvfølgelig ikke blive støbt med i, men jeg regner med at lave en hul i formen der passer til..
Annonce
Tre tillægsspørgsmål:
1) Beton er modtagelig for syre og kødsaft. Som udgangspunkt tror jeg ikke jeg ville have de store problemer med det æstetiske ved at der kom "pletter" på bordet. Tænker at det bare ville give det et mere rustikt look. Men hvad med hygiejnen i det, for der er jeg selvfølgelig IKKE klar på at gå på kompromis! Vil kødsaften trænge ned i bordpladen og så blive dårlig der, eller er det "bare" noget med PH-værdien der skader overfladen?
2) Såfremt hygiejnen ikke er et problem, og man så valgte at smide noget sort betonfarve i blandingen, kunne man så komme udenom misfarvningsproblemet, eller i hvert fald minimere det?
3) Jeg ser oftere at betongulve bliver slebet med diamantslibere. Såfremt man fik slebet bordpladen, selv eller af en professionel, ville dette så kunne hjælpe med at "lukke" betonen?
Ville du have et spækbrædt i beton?
Nå, spøg til side.
Du skal have en vandtæt overflade på bordet. Gi pokker i pletterne, dem kan man kalde patina eller charme, men bakterierne vil have frit spil. Forestil dig f.eks ved siden af vasken, hvor du lægger karkludene, og bordet derfpr altid vil have noget fugtighed. Du vil altid få din rene karklud inficeret med bakterier første gang den lægges der.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Husk nu på, at der er noget der hedder Murphys Lov.
Laver du en svækkelse, så som at lave en fordybning i betonen til et spækkebrædt osv, er jeg ret sikker på at der vil komme en revne i bordpladen omkring denne svækkelse, ligesom ved udskæringerne ved vask og komfur.
Jeg ville ikke turde satse på så tynd en plade som du beskriver. Du vil også få mere end svært ved at styre et rionet inden for den beskedne tykkelse. Det vil sandsynligvis stikke igennem flere steder med deraf følgende rustproblemer.
Har du selv arbejdet med beton? og ved hvordan overfladen ser ud efter støbningen? Bruger du meget finkornet tilslagsmateriale, bliver styrken forringet. Bruger du grovene, får du en endnu grimmere og ujævn overflade efter støbningen, der vil blive bøvlet at slibe.
Har du overvejet hvad det vil betyde at skulle slibe flere millimeter af overfladen, også helt ind til væggene og ind i hjørnerne?
Har du overvejet, hvad du vil gøre med forsiden, der garanteret vil få skader og kvæstelser med tiden?

Må jeg foreslå en granitplade i stedet for, evt. ikke blankpoleret, hvis du foretrækker det rustikke look.
Jeg kan sagtens forstå dine tanker, men jeg skulle ikke nyde noget.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hvis ikke man kan lide den blanke overflade, kunne man jo også vælge en ru skifferplade, den er også nemmere at holde ren, frem for beton som er åben i overfladen.
Der findes så mange tusinde muligheder i bordplader der er egnet til formålet, så hold dig fra beton og andet skidt der sløver dine knive og er himmerrige for bakteriebomber.

Der er masser af træ- og kompositmaterialer og de kan fås i et utal af tykkelser, udseende, farver, overflade osv.
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også