Cellutexplader ulovlige hvornår??

  
  Jeg har tidligere fået stor hjælp i dette forum, så prøver lige igen

  Vi har købt et hus der i 1964/65 har fået opsat Cellutexplader på ca. 25 m2 ydervæg.
  Både på forsiden (under skumtapet) og bagsiden af disse plader var der  massiv skimmelvækst og det samme gjorde sig gældende på selve ydervæggen  

  Dette blev anmeldt til Ejerskifteforsikringen, som afviser at dække skaden under henvisning til at Cellutexplader ikke var ulovlige at opsætte i 1964. Forsikringen oplyser i den forbindelse at Cellutexplader først blev ulovlige at bruge i 1969, hvilket måske nok er rigtigt, men Forsikringen kan (vil?) ikke henvise til et sted i lovgivningen hvor dette fremgår klart og tydeligt Jeg har, fordi jeg ikke er enig med dem, uden held prøvet at Google mig frem til et entydigt svar!!

  Jeg mener at de allerede da det første bygningsreglement kom i 1961, var ulovlige at opsætte idet det klart og tydeligt fremgår af dette reglement at:  I enfamilieshuse kan vægge udføres med overflader der i brandmæssig henseende ikke er ringere end høvlet træ.  

  Er der nogen der kan hjælpe??

  Hilsen Jeanni
23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Måske.

Jeg ved ikke hvornår cellutexplader evt. blev ulovlige.

Og nu er der jo dog ikke alt der kan findes på Gooogle. Måske skal du omkring DET OFFENTLIGE. Det der tidligere hed boligministeriet, eller energistyrelsen, (som bygningsreglementet vist er kommet til at høre under), kulturarvsstyrelsen eller hvad det altsammen nu hedder.

På biblioteket er de ofte ret gode til at finde rundt i offentlige myndigheder.

Men du skal jo huske på at det helt generelt gælder at en tilstandsrapport sammenligner huse af tilsvarende type og alder! Og Hvis der jævnt hen blev opsat cellutexplader op gennem 60-erne. Så er det li'meget om det var lovligt eller ej!
(Og hvis jeg var dit forsikringsselskab - så ville jeg påstå at det var tilfældet. :o())

Men dit forsikringsselskab SKAL jo give en dokumenterbar begrundelse, vil jeg mene!
Kan du ikke med den tekst du foreslår, fra bygningsreglementet 1961, tvinge selskabet til at dokumenterer deres påstand!
Evt. via en klage til forsikringsankenævnet.


hmm - Gyldendal siger at brugen af dem ophørte ca. 1965:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Bygningsisolering/Celotexplader
- Dette betyder så ikke nødvendigvis at de var ulovlige.

På Bolius (uanset om man kan lide dem eller ej) siger de at de blev ulovlige i 1972:
http://www.bolius.dk/alt-om/sikkerhed/artikel/tjek-dit-hus-for-brandfarlige-loft-og-vaegplader/

De refererer til et erfaringsblad fra Byg-erfa (som man kan købe):
https://byg-erfa.dk/poroese-traefiberplader

Tror du er nødt til at betale enten en fagmand for et skriftligt svar eller for erfaringsbladet for det  absolutte svar - alternativt hvis en bruger herinde ligger inde med bladet og gerne vil dele...

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Jeg søgte mig frem til dette svar på nettet, uden at kende til rigtigheden/kilden til svaret:

Navn:
Cathlin
Spørgsmål:
Skal man fjerne cellutexplader i et hus, som man egentlig bare ville
male og sælge igen? Der er noget med, at de kan være lovligt opsat før
et vist årstal? Sagt med andre ord, er der ulovligt at bevare dem?

Hej Cathlin
Hvis cellutexplader er opsat da det var almindeligt og lovligt at bruge
som isoleringsplader (HVORNÅR), må de bibeholdes. Cellutex blev forbudt
som beklædningsplader i huse den 1.september 1969 Ifølge tillæg 6 til
Bygningsreglementet fra 1966.

  Hej 

  Tak for jeres svar

  Som jeg skriver så er det ikke muligt at finde et entydigt svar. 

  Pilehave: Det er netop det sted som Forsikringen ref. til, men der står bare ingen steder i det tillæg noget om Cellutexplader, men kun noget om generelle brandkrav til vægbeklædninger. 

  BOFH: Jeg havde godt set det omkring Byg-Erfa bladet, og har lige købt og læst det (og ja de bliver ulovlige i 1972) uden at det egentlig ændrer noget i forhold til mit spørgsmål, for det er jo lidt ligegyldigt om pladerne er lovlige, hvis de i henhold til Bygningsreglementet ikke må sættes op.  

  Det jeg gerne vil vide er om Cellutexplader ikke i brandmæssig henseende er ringere end høvlet træ??

  Høvlet træ har en densitet på ca. 500 kg for fyr som jo normalt er det man bruger (gran ca. 10 % mindre), mens cellutexplader har en densitet på 300 kg..... desuden er høvlet træ (med "glat" overflade) jo et relativt hårdt materiale i forhold til Cellutexpladernes meget bløde struktur ... derfor spørgsmålet ...

 Jeanni

  Hej igen :-)

  Jeg har haft gang i et større detektivarbejde for at finde et entydigt svar på mit spørgsmål.

  Det endte med at jeg kontaktede Energistyrelsen, og så lykkedes det!!

  Som det fremgår her:http://http//www.byggevareinfo.dk/dkbestemmelser/0/4
  så bliver Celotexplader ulovlige at bruge, da det 1. Bygningsreglement udkommer i 1961.

  Hvilket jo så betyder at jeg fortolkede BR1961 rigtigt
Annonce
Lad os høre hvordan det ender ud med ejerskifteforsikringen, den må de da vist æde

  Smiler .... ja det er også min klare opfattelse pilehave Jeg skal nok vende tilbage
Ja, lad os endelig høre mere om den sag!

For afgørelsen kan jo godt blive ret så principiel.


 Jeg har ved middagstid sendt oplysningerne omkring Celotexpladerne til Topdanmark, og afventer nu deres "reaktion".

  Hvis de, mod mine forventninger ikke accepterer det, så kører jeg sagen i forsikringsankenævnet Det vil betyde at der kommer til at gå et års tid før der foreligger en afgørelse, men hvad fa.... pt har sagen kørt siden 2006, og så gør et år mere eller mindre nok ikke den store forskel
Hej igen

  Topdanmark afviser Energistyrelsens oplysninger, så sagen kører videre i Ankenævnet Jeg vender tilbage når der er kommet en afgørelse
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også