Bindingsværkshus - biligste renovering, laveste varmeregning?

Hej alle LDS'ere,

Er der nogen af jer, der har et bud på, hvad der er den optimale løsning økonomisk set, når man skal renovere et gammelt bindingsværkshus? Eller med andre ord; hvordan bruger man sine penge bedst - renoveringsomkostninger og varmeregning taget i betragtning?

1) Skal man vælge den helt store renovering med 200 mm vægisolering, nyt fundament, nye indervægge, banke gulvet op og isolere med 400 mm polystyren, nye lavenergivinduer osv., osv., så huset er isoleret som et nyt hus?

Eller:

2) Skal man vælge en knapt så omfattende renovering, men i stedet bruge pengene på solfanger, solceller, varmepumpe eller anden energikilde, der er billig i drift?

Eller:

3) En kombination af 1 og 2?

Jeg ser frem til interessante bud fra jer. På forhånd tak! 


Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Man skal jævne hytten med jorden.
Og bygge noget nyt!

Et gammelt bindingsværkshus kan aldrig blive nogen optimal økonomisk løsning! Og det er vel heller ikke af økonomiske hensyn man erhverver sig et sådant!
Du skal have erhvervet dig 2 bøger omkring emnet. "Huse med sjæl" af Søren Vadstrup og "Bindingsværkshuset", husker ikke forfatteren. Med mindre du har fjernvarme, så overvej en masseovn som primær varmekilde. Alle de der voldsomme og omfattende forbedringer ødelægger mere end det gavner i sådan et hus.

http://www.lyrk.dk
Som naveren siger kan man ødelægge sådan en hus meget nemt. Du kan godt lave gulvvarme og bedre fundament, men når det kommer til isolering af ydervæggene er den eneste løsning facade isolering, og så går ideen måske lidt af det med bindingsværk.
HVIS du isolerer dit hus indvendigt vil du forvandle din halvlune stensvæg til en kold ydervæg. Det kan den ikke holde til desværre. Det gælder for øvrigt også mange 60-70'er huse opmuret i cellesten ;-)

Murermester Michael Flyger Jørgensen

23804516

Hej. Boede selv i et gammelt, faldefærdigt bindingsværkshus i 10 år, og det gav nogle erfaringer. Det vigtigste er at fjerne træk. Det betyder en tæt klimaskærm og noget varme alle beboede og brugte steder. På et tidspunkt havde vi museplage. De løb i mellemrummene i væggene og nogle gange lød det som om de havde katten med! Så rev jeg indervæggen ned i stuen og fik lidt styr på det og det skulle gå stærkt så der blev bare skruet nogle 15 mm OSB plader på de gamle lægter. Den væg stod sofaen op ad og der var ikke på nogen måde koldt (jo, det var en vinter). Selvfølgelig betyder tsolering meget, men skal ikke overgøres i gamle huse. Det vigtigste er at de kan "ånde". Ellers går de til. Der er også en bog der hedder byhuset, den er sjovt nok meget mere instruktiv end den der hedder Landhuset. Og så er der jo institutionen Rådvad, hvor de er eksperter i de gamle principper og metoder. Der er et par generationer murere der er vokset op med cement og simpelt ikke har forstand på eller viden om gamle huse og dem skal man passe meget på at spørge til råds. Nå, jeg springer af kæphesten og vil bare sige: Så afgjort løsning 2. For husets og din skyld.

Huset ligger på møn med udsigt over Hjelm bugt og kan købes!!

mvh 

 varmetossen

Hej alle jer, der har svaret på mit oprindelige indlæg,

Tak for jeres svar - jeg kan bruge dem alle!

Dog vil jeg bemærke til Sitting Bull's indlæg, at en nedrivning måske nok kan udregnes som den økonomisk mest fordelagtige løsning, men bestemt også det modsatte! Den helt simple ligning (ulighed, strengt taget), der kan stilles op (gældende for mellemlang sigt), er jo, om renterne på et lån til et nyt hus er højere eller lavere end differencen mellem varmeregningerne og ejendomsværdiskatterne på hhv. et nyt og det gamle hus. Det regenstykke falder næppe ud til fordel for et nye hus. Forudsætningen er så selvfølgelig her, at man ikke hælder en masse penge i renovering af det gamle hus. Netop det, er den store, grumme fælde, som mange vist er faldet i... 
 

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Ja, samt genslagsværdien, det er jo nemmere at sælge et nyt hus, frem for et nyrenoveret hus til sin tid.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis