Godaw
Jeg bor øverst på 5'te sal, og er kommet til at vælte en stor og grim skunk. Den var mestendels fyldt med luft, og lidt isolering ved ydervæggen, så jeg går ud fra det var det man kalder en varm skunk. Den var opbygget af brædder med rørvæv og puds (sikke noget gris).
Som ses på billedet har jeg bygget et nyt træskelet, som jeg vil montere 2 lag gips på (mk-godkendt).
Jeg er dog lidt i tvivl om et par ting, og vil være rigtigt glad for lidt hjælp.
1. Tidligere var dampspærren jo i pudslaget (som jeg har forstået det), så jeg skal have lavet en ny dampspærre. I pladerne bag radiatorerne på begge sider stikker dampspærren lidt ud. Yderligere er taget isoleret udefra (hele den skrå flade), og på undersiden af denne isolering er der et lag plastik som man kan ane. Jeg har mest lyst til at beklæde hele den nye flade med ny dampspærre, men skal jeg så perforere den gamle dampspærre på den øverste halvdel? Eller giver det bedre mening kun at placere ny isolering og dampspærre på den nederste del, hvor der er mursten?
2. (i forlængelse): Bør jeg fylde hele hulrummet op med isolering? Eller kun den nederste halvdel?
Konkret er min plan pt. at fylde hele hulrummet med isolering og lægge dampspærren mellem 2 lag gips.
På forhånd mange tak.
Billede her