hjælp til kloak (vandlås)

Hejsa LDS'er

Jeg håber at der er nogen herinde som har et godt råd ifm vores kloak !

Problemet er at her omkring jul/nytår er vores vandlåse i badeværelset begyndt at blive "tømt" når vi trækker ud i toilettet ! (vi var på ferie mellem jul og nytår, da vi tog afsted ingen problem, da vi kom hjem var problemet der)

Når man trækker ud kan man høre at vandlåsen i gulvet under vasken bliver "suget" tom, og det giver jo en ubehagelig lugt bagefter.
Lige nu efterfylder jeg så vandlåse med vand hver gang vi har trukket ud i toilettet.

Vi bor på landet og er derfor ikke tilsluttet offentlig kloak
Vi har en 1 kammer septiktank gravet ned lige uden for badeværelset
Denne bliver tømt en gang omåret (forår)
Badeværelset ligger i stueetagen, og der er maks 5m fra toilettet og hen til septiktank.
Vi har aldrig haft problemer med dette i de 7år vi har boet her, så jeg er lidt i vildrede over hvorfor den nu lige pludselig gør dette.

Min bedste ide er at pga al den sne/tø som var lige omkring jul, har sivet vand ind i tanken og den derfor er "overfyldt", men det er bare en ide.

Nogen ideer/løsninger ?

Seti


**al hvad jeg skriver er egen erfaring eller hørt... der udstedes ingen garantier, men skrevet i bedste mening**

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja et delvist stoppet afløb kan det være, men septitanken er jo altid fuld, men hvor løber det hen efter septitanken? Der må jo være et sivedræn eller lignende.

Som nødløsning kan det sometider hjælpe, at stikke en tændstik eller lignende, ned ved manchetten hvor toilettet er tilsluttet afløbet, så kan den trække lidt luft der.
Det plejer ikke at give lugtgener, eller vand på gulvet.
Så har de et toilet med synlig manchet, så er det jo et nemt forsøg.

mvh jens
Men er gulvafløbene overhovedet tilsluttet septiktanken?
Kun ved meget gamle installationer vel?


Men ellers er det jo nok en forstoppelse af en slags. (Måske knækket rør. PU-ha! :o()

Selvom det jo osse i nogengrad burde påvirke udskyldningen fra WC kummen?
WC og vand i vasken trækker fint fra !
min logik er at hvis der kommer så meget "vakuum" i rør når man trækker ud, må det være fordi det løber væk i en H.... fart
og det er modsat af en forstoppelse, men min logik rækker i dette tilfælde.

løsningen med at lave "falsk" luft ved WC kunne være en Quick & Dirty løsning, men jeg ville nu hellere finde årsagen til ændringen af vores afløb.
Jeg antager at afløb fra vasken/gulv rist løber i septiktanken siden at når man trækker ud i WC så suger den vandlåsen tom i vask/gulv afløb.
Installationen er gammel, det er et gammelt landhus. antager at der er overløb på septiktanken som løber ud et "mark-dræn" (vi har marker hele vejen rundt om huset)

Seti


**al hvad jeg skriver er egen erfaring eller hørt... der udstedes ingen garantier, men skrevet i bedste mening**

Hejsa Seti

Det som foresager tømning af vandlåse er undertryk i røret, dette kan opstå når røret er fuld af vand i hele sin diameter, dette er et helt almindeligt problem i etage ejendomme med faldstammer, hvorfor man har udluftning af faldstammen enten med en ventil eller et rør der går helt til taget.

Dette er normalt ikke et problem i et et-plans hus, men hvis røret er ved at være stoppet på et sted med meget fald så kan man faktisk få samme virkning.

Så umiddelbart vil jeg tro at det er tid til at få spulet dine rør.

Hvis det er cement rør kan det også være at et af dem er faldet sammen, men det vil kloark service manden sikkert kunne sige dig.




Venlig hilsen     
Asger-P
TømrerenTrædrejerenKlejnsmeden, og Programmøren
Nixen. Det gør din logik ikke!

Det er netop tegn på forstoppelse!

Når åbningen i ledningen bliver reduceret pga. delvis forstoppelse så vil en udskyldning fra WC-et fylde røret helt op. Og der ved skabe vacuum i de vandlåse der ligger modsat faldretningen. Kan man sige.

Meget tyder på at du har en "uventileret" kloakinstallation!
Annonce
How.

Der er vist osse forstoppelse af indlægsflowet her på siden! :o)
Takker for input !!

jeg tror jeg for fremskyndet den tømning af tanken, og så får tjekket rør ved samme lejlighed

Seti


**al hvad jeg skriver er egen erfaring eller hørt... der udstedes ingen garantier, men skrevet i bedste mening**

hey seti.. jeg TROR at dit problem er at det er stoppet ude i tanken.. der skal side et T-styk eller et rør med en bøjning på så går ned under "kagen". i den bøjning skal der være et hul så skal trække luft ind når du skyller ud. det er sikkert der det er stoppet eller så sidder der noget af "kagen" oppe i røret som gør at vandet ikke siver ordenligt ud.

-Mvh Tommy
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis