Bensmykker mv.

Hej Jeg har tænkt mig at lave et projekt med at arbejde i ben i det nye år.
Jeg er pædagog i en klub og tænkte det var en spændene aktivitet med mange aspekter.
Vi skal lave smykker og små ting hvor vi evt. kan indgravere gamle runer mv.
Er der nogen der kan fortælle mig hvordan man bedst indfarver det vi gravere og med hvad.
Det kunne godt tænkes at vi ville have runerne til at træde lidt frem med sort...

Venlig hilsen

Thorbjørn

Maskinsnedker og Pædagog
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har som gammel spejder også leget lidt med ben.
Vi brugte Osso Buco (så fik vi også god mad) ben til tørklæderinge. Vi filede, raspede, indgraverede og sleb til den store guldmedalje, og fik et hæderligt resultat ud af det
Vi brugte almindelig maling til at fremhæve fordybninger og indgraveringer, men jeg kunne godt forestille mig at man kunne have mere gavn af en bejse på sprit, men det kunne man jo lade komme an på en prøve.

Held og lykke med "beneriet" 

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Hej Simmel

Har selv for en del år siden lavet bensmykker på SFO - rigtig god ting til børn i den alder.

Når benstykkerne er skåret groft ud, kan ungerne nemlig selv slibe finere med finere og finere sandpapir + polere sidst.
Det synes de er rigtigt spændende, og det giver flotte resultater.

Jeg købte store kødben ( KO- lårknogler ) ved en slagter og kogte den rene (stinker lidt og gryden skal nok gøres ekstra ren bagefter) og savede ud med stiksav med forkortet klinge.
Derefter grovsleb jeg stykkerne på maskine, inde ungerne fik dem.

Det var nemt at lave "Bjørneklør" - stor buet knoglestump + hul i den tykke ende, så får de et fint halssmykke. Bliver flot efter sidste polering.

Farvning prøvede vi ikke - men det kan vel gøres med narvsværte / eller alt muligt andet?

Hej A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Hej tak for dit svar.
Det er altid godt at høre fra nogle der har erfaring. Udover små halssmykker har jeg overvejet om man kan lave bæltespænder af de større stykker.
Jeg har også tænkt om man kunne bruge skosværte eller blæk?
Så når du nu skriver narvsværte, skal det da nok prøves. Jeg vil selvfølgelig gerne have så naturlige farver som muligt, da jeg synes det passer til matrialet :-)
Jeg så engang en video på youtube, men nu når jeg skal bruge den kan jeg desværre ikke finde den, typisk...

Mvh. TkSimmelhag

Maskinsnedker og Pædagog
Hvis det nu skal holdes på det helt naturlige plan, burde farven vel også være noget fra naturen. Så jeg tror at sod slemmet op i sprit vil kunne bruges. Hvis det ikke behøver at være sort, ville en mini loddekolbe nok kunne brænde et pænt mørkebrunt spor efter sig, men det stinker så ganske skækkeligt medens man gør det.
Annonce
Jo mere du kan tilpasse "produktionen" så børnene selv kan lave det meste af det, jo bedre.

Tilsavning kan måske laves med løvsav (børnene selv).

Den grove tilslibning af benstykkerne kan børnene lave med 12V slibeværktøj (måske - jeg har aldrig brugt det selv, men det er jo det eneste elværktøj børn må bruge).
Naturligvis er det ikke noget man bare lige køber - dyrt?.

Jeg fremstillede til vores SFO en slibemaskine, som børnene selv drev:
En såkaldt "Brystboremaskien - stor udgave " spændte jeg op på en tung planke (så den lå vandret lidt som en drejebænk), og vi satte et slibeværktøj  (slibeskive ell. lign.) i spændepatronen - så skiftedes børnene til at dreje på håndsvinget og mens en anden sleb på sit eget benstykke til "Bjørnekloen". Så skiftedes de efterhånden.

De syntes næsten det var mere sjovt at køre med håndtaget.

På den måde fik jeg det meste tilrettelagt, så børnene kunne lave det meste selv.

Så er det bare dobbelt-god pædagogik efter min opfattelse.

MVH A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Hej igen.
Jeg fandt min gamle mappe med lidt billeder - synes lige de skal vises, nu vi snakker om det.

Her kan du se een stå og slibe, mens ham der er "motoren" kører håndtag i baggrunden:



Finslibning til sidst er med vandslibepapir - børnene elsker at sidde og slibe og snakke:


>>>>>>>>>

Nu hvor jeg har fundet den gamle mappe frem, kan jeg ikke lade være med at vise nogen modeller - nogen af dem lavede jeg selv, så børnene havde noget at blive inspireret af, nogen af dem er så de flyvere og færgen, som børnene selv lavede.
Igen lavede jeg "forarbejdet" dvs, lavede masser af lister og pinde og klodser i alle mulige størrelser, så det er nemt for børnene at lime og sømme noget sammen - så kan de arbejde meget selvstændigt.

Det gør det mere spændende for ungerne, og Pædagogen har mere tid til at bevare overblikket og kun hjælpe hvor det er mest nødvendigt.





Ja det var bare lidt fra mine egne "gamle dage" i SFOén.
mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Tak, det er altid godt at blive inspireret :-)

Mvh. TkSimmelhag

Maskinsnedker og Pædagog
Nu lykkedes det endelig mig at finde videoer om at lave smykker og ting i ben på youtube.
Man skal skrive bone carving i søge feltet, så kommer der en masse spændene videoer frem :-)
Mange tak for jeres gode råd og fordi I ville dele lidt erfaring med mig.

Mvh. TkSimmelhag

Maskinsnedker og Pædagog
Ja - der er da virkelig en masse gode ideer.

God arbejdslyst.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også