Genvex forvirring

Hej folkens, 

Vi har i vores hus et træpille fyr, gulvvarme og et genvex system.
Det er ikke så længe siden vi købte huset og der fulgte desværre ikke nogen forklaring med til alle de her systemer. Især genvex systemet kan jeg ikke rigtig greje.

Jeg prøvede, efter hvad jeg mente der gav mening for mig, at starte enheden på loftet og se hvad der skete. Det gav et rigtig behageligt klima, men forbruget af træpiller eksploderet også. Der er det så jeg kommer til kort, for hvad gør det egentlig, sådan et system?

Jeg har "kassen" på loftet, den kan ikke ret meget. Der sidder et par grumt gamle udseende filtre i den og så har den 2 hastighedsjusteringer. Der går et vandrør op til den med en temperatur regulator på og så jo også et retur igen. Hvad gør de?  Hvad bruger det vandet til?

Kan systemet køre uden vand? Jeg troede egentlig bare det flyttede luft rundt i huset...
Jeg ville egentlig gerne have det kørende, det gav en meget behagelig indeklima, det brændte også bare en masse ekstra træpiller af samtidig. Jeg gør nok noget galt.

Jeg har vedhæftet nogen billeder af de enheder jeg kan se






6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu vil den slags jo ikke genanvende 100% af energien.
Kan sagtens ske det ligger nærmere 60-70%, så det som ellers pustes ind, er koldere end det som hives ud.
Og på det indkast, er der jo så monteret eftervarmeflade, som ses på billede 2. Det er for at varme luften op til mere behagelig temperatur.
Så det vil selvfølgelig skulle bruge mere energi.

Nu ligner det så heller ikke rørene er isoleret fantastisk, kan godt nok ikke se det hele, men vil da tabe en del i blotlagte rør.
Princippet i et varmegenvindingssystem er at du udskifter "brugt" luft med frisk udeluft UDEN at fyre for gråspurvene.

I kassen på loftet sidder der en veksler, hvor den brugte luft så at sige overfører sin varme til den (kolde) friskluft. De 2 luftstrømme bliver ikke blandet.

På anlæg med lidt ældre teknologi er udnyttelsesgraden nok ikke meget over 50% - derfor vil den friske luft alligevel (til tider) være en del koldere end rumtemperaturen og derfor monterer man en varmeflade, som i dit tilfælde virker stort set som en radiator (dog indbygget i ventilationsrøret). Du kan godt køre anlægget uden varmefladen aktiv, men det vil sikkert give træk på denne tid af året ;-)

Dertil har du også et kondensafløb (din grønne slange).

Det kræver en vis viden at indregulere anlægget så dit el- og varmeforbrug er fornuftigt samtidig med, at indeklimaet (temperatur, træk, støj, fugtighed mv.) er i top. Der skal være balance i tingere. Det er ikke gratis at bruge anlægget, men som du selv har bemærket forbedres indeklimaet betydeligt. Dog skulle du nok få sat nye filtre i - de fås i forskellige filtreringsgrader - normalt F5 - alternativt F7 på indsugningen, hvis I har allergier.

Håber du blev lidt klogere ;-)

LuneLund: Once I thought I was wrong, but I was mistaken...

Supplerende til de ovenstående indlæg:

Der er nogle krav til luftskiftet i et hus. Frit fra hukommelsen er de:
Køkken: 72 kbm/t
Bad: 54 Kbm/t
Bryggers: 36 kbm/t
I et hus med to badeværelser, et køkken og et bryggers giver det 216 kubikmeter pr time.
Fordelingen mellem de enkelte rum reguleres på de enkelte dyser.

Endvidere kræves der et luftskifte pr 2 timer.
Det er det største af kravene, der bestemmer, hvad anlægget skal indstilles til.
I praksis -målt i træskolængder- vil de to krav være ens i et hus på ca 200 kvm udvendigt areal (ca 175 kvm indvendigt).

Sådan et anlæg har det der hedder en SEL. Specifikt Elforbrug til Lufttransport. Meget teknisk, men i praksis fortæller det, hvor meget el der bruges på at flytte luft, målt i Joule pr kubikmeter.
Det relevante er her, at en fordobling af luftmængden pr time også fordobler energiforbruget pr kubikmeter luft der ventileres. Kører anlægget bare 20% for hurtigt forbruges mere end 40% ekstra el pr år!
Hvsi der er for stort tryktab -hvilket kan skyldes at dyserne ikke er korrekt justeret i forhold til hinanden- giver det også et alt for stort elforbrug. Tryktabet kan også komme fra dårlige taghætter, eller i værste fald at der bruges riste etc i stedet for rigtige hætter.

Endvidere har du, selvom der genindvindes en del varme fra udblæsning til indblæsning, et varmetab. Jo mere luft du ventilerer, desto mere varme taber du. Oven i købet falder virkningsgraden på anlægget med stigende luftmængde. Endnu en grund til, at anlægget skal indreguleres korrekt.

Et blik på de billeder du har sat ind siger mig, at der mangler isolering overalt! Alle rør skal være isoleret med mindst 100 mm, og der samme skal kassen med varmeveksleren. Udover at du får problemer med kondens i de uisolerede rør -og det er slemt nok- så får du et massivt varmetab, da anlægget så vidt jeg kan se står på et koldt loft. Der skal gøres noget ved den isolering!

Normalt har sådan et anlæg tre hastigheder. En forceret, som bruges når nogen har været i bad og der er meget fugtighed, en normal til almindelig drigt og en langsom til om natten, og når man ikke er hjemme. Det er vigtigt at reguleringen ikke sker med et spjæld, men ved at regulere hastigheden på blæserne. Ellers bliver strømforbruget igen for stort.

Det er ikke til at sige, om du skal beholde eftervarmefladen (den vandbårne som ses på billedet). Hvis du ikke har brug for den, så luk den af og tap vandet af, så den ikke pludselig frostsprænger. Det giver et gevaldigt svineri!

Hvad jeg ville gøre? Tag fat i en fagmand, som virkelig ved noget om ventilation og få hans vurdering af anlægget, og få ham til at regulere det ind. Det skal ikke bare være den lokale blikkenslager bare fordi han sælger sådanne anlæg, men en ventilationsfagmand. Dette her er næsten en videnskab.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Hej folkens, tak for svaret.
Der er meget spænende læsning, men jeg skal vist lige igennem det et par gange
Om ikke andet har jeg ihvertfald fået en rigtig god ide om hvad det er for dimser vi har stående på loftet og formentlig også hvorfor en opstart krævede så meget ekstra varme.

Jeg tror jeg vil følge Chr.'s råd til en start og få tømt det for vand. Jeg tænker jeg kan lukke for vand tilløbet og så må jeg se om ikke jeg kan lure hvordan eksisterende vand kommer ud, hvis det da ikke allerede er frosset fast.

Næste pkt. må så være en fagmand og en vurdering af anlægget. Længere inde på loftet er rørene godt nok vældig isoleret, men jeg kan godt se som i siger at de trænger gevaldigt omkring eftervarmeflade dimsen. Det skal ihvertfald fikses inden vi forsøger at bruge det som en del af opvarmningen.

Er der iøvrigt nogen gode hints til hvor jeg skal bestille luft filtrene fra?
LuneLund nævner F5, tænker om ikke man kan finde dem online et sted

Du må for alt i verden ikke lukke for vandet uden at få varmefladen og rørene tømt samtidig. De kommende dages hårde nattefrost vil sprænge tingene. I stedet skal du sørge for, at der er lidt cirkulation igennem, og at isoleringen bliver lagt over varmefladen og rør. Det koster ikke ret meget i varme, men giver en sikkerhed mod frostskader.
På det nederste billede ser det ud somom eftervarmefladen er tilsluttet med enten plastslange eller pexrør med en kugleventil på hver. Hvis du lukker disse to ventiler burde du kunne tage slangerne af og dermed dræne varmefladen. Lidt pusten med trykluft gennem begge slanger vil være rigtig godt.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Vedrørende filtre, så skal du finde ud af, hvad det er for en varmegenindvindingsdims du har stående. Der må være et typeskilt, hvor du kan se fabrikat, typen og serienummer.
Du kan også tage filtrene ud og se om ikke der står noget på dem. Så kan du google dig frem. Snavsede filtre giver også anledning til trykfald, der som ovenstående koster på elregningen.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis