Dette er ikke så meget et spørgsmål som et skrig i afmagt.
I "gamle dage" kunne man være sikker på, at der i elektriske artikler sad en fatning, som var til at forstå og til at have med at gøre, hvis man i øvrigt havde lidt forstand på og respekt for stærkstrømsbekendtgørelsen.
Men nu om stunder bliver mange leveret med en fatning som ikke er beregnet til at kunne skilles ad - i stedet for 4-5 dele, der kan skrues fra hinanden kommer det hele klemt sammen og med et snedigt aflastningssystem, så det i praksis er umuligt at skifte ledning.
OK - kunne man så sige, så bare skift fatningen til en type, der er beregnet til at kunne skilles ad.
Mais non! For et par dage siden fandt vi efter lang tids søgen endelig den helt rigtige lampe til et bestemt sted. Det eneste problem var at legningen var gennemsigtig, og det ville se pænest ud, hvis den var hvid.
Fatningen var netop af den type, der ikke burde kunne skilles ad og hvad værre var: det viste sig at den var så integreret i selve lampen, at den ikke kunne tages af uden at ødelægge lampen.
Fabrikanten havde da også - viste det sig - lagt en lille seddel i kassen med teksten "ledningen kan ikke skiftes - bliver ledningen beskadiget, skal hele lampen kasseres". Hva' forestiller man sig? At man bare smider for flere tusind kroner ud, fordi lampen f.eks. skal flyttes lidt og ledningen er blevet for kort? Eller fordi den hvide ledning nu er blevet så gul, at den er grim?
Hvis det er af sikkerhedsmæssige årsager disse ulyksalige fatninger vinder frem, har det jo decideret den modsatte effekt: i stedet for at kunne lave en fuldt forsvarlig løsning efter bogen, tvinges man nu til at lave noget klamp!
Det er lige til at miste fatningen over!!
Hilsen
Dan
Dan
"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
Dette er ikke så meget et spørgsmål som et skrig i...
Vis hele indlægget