tapetafdamper - Hvilken?

Hej,

Jeg overtager snart en lejlighed, som skal have den helt store tur. Til det projekt skal vi have pillet en masse savsmuldstapet af. Jeg havde tænkt mig at bruge en tapetafdamper til dette projekt, men hvilken skal jeg købe? Er der nogen som har gode erfaringer med en model?

Rigtig god weekend.

mvh
Nis Jensen
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Start med at finde ud af om tapetet overhoved hænger særlig fast. Hvis det ikke sidder voldsomt fast, er det lige så hurtigt at bruge en tapetstripper. Så undgår du også al den damp.

Dernæst, hvis der er nødvendigt med damp, hvorfor så købe? De kan lejes for 10 kr om dagen hos farvehandleren.

jeg brugte tapetopløser.
Jeg købte en af de havesprøjter(en som folk bruger til at sprøjte mod ukrudt mm.) og sprayede vægen. Lod det sidde og så gav jeg det igen. det var lidt forskelligt fra rum til rum hvad der var bedst men det gik rimligt nemt

it is better to burn out than to fade away
Problemet med savsmuldstapet er jo at der er mindst et lag maling på, som forhindrer både damp og tapetopløser at nå ind til klistret. Så for det første skal der ridses op, gerne med en masse søm eller gammeldags kapsler på et brædt.
Dernæst ville jeg vælge tapetopløseren. Med damperen skal du jo hele tiden stå og holde den.
Endelig, hvis du vælger tapetopløseren kan jeg IKKE anbefale at bruge nogen form sprøjte til formålet. Det skaber en masse fine dråber i luften og tapetopløser er skrappe sager der ikke er gode for lungerne. Mener også det er forbudt at anvende som proff. maler.
Brug en spand og en god kalkekost det er ligeså godt.

mvh
BS

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Helt enig med Gasse: Brugte en tapettiger til at ridse med og derefter tapetopløser i havesprøjte (kostede vist 50,- i harald), sprøjtede på af et par omgange og lod det virke nogen minutter. Så ryger tapettet nemt af!

VH Knekse
Undskyld Kermit, men du aner ikke hvad du snakker om.
Man må godt bruge tapetopløser, det har kun malkode 00-1. Du kan sagtens bruge en sprøjte til tapetopløser, personligt er det ikke min egen fortrukne løsning, men det kan lade sig gøre. Personligt bruger jeg en stor rulle og en rullespand og så får rullet noget varmt vand med opløser på af mange omgange.

Om du kan dampe igennem malingen, er et spørgsmål om hvilken type maling der anvendt, men i de fleste tilfælde vil det ikke være det der er problemet. Det er somregel et spørgsmål om, om "bunden" er lavet ordentligt i tidernes morgen, hvor længe det har siddet osv. Det kan ganske rigtigt være en god ide at få ridset lidt op i tapeten. Men der er ingen grund til at begynde at spilde tid på at lege med gamle søm og kapsler, hvis du bare har en ganske almindelig hobby/stanley kniv. Den kan gøre arbejdet ligeså godt og med mindre besvær. Hvis man fravæger damperen pga. man skal HOLDE DEN, så skal man måske overvejer om det reelt er noget man gider at give sig i kast med... Skal du bruge en damper, så lej en, men find en hvor du betaler pr døgn og IKKE pr time. Den slags tager somregel længere tid end man tror. Kender ikke de dampere man lejer, da jeg altid bruger denne: http://www.juhlp.dk/shop/langeland-tapetafdamper-238p.html Men mon ikke de er ligeså gode

Men se nu om det sidder særlig fast, kan være det er lige til at rive ned.

Mvh
Lars aka "Kogerkongen"

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også