Isolering inderside af kælder ?


Jeg har sidste vinter fået lavet omfangsdræn omkring mit hus, og jeg skal nu
til at se på at få gjort min høje kælder mere anvendelig.

Huset er fra 1956, og ydervæggene i kælderen har tidligere haft fugt, og er derfor delvist 
afskallede på den  nederste del hvor der primært har været fugt. Vi har ikke 
set fugt siden vi har fået omfangsdrænet. Kælderen har stået nu i næsten et år
siden drænprojektet, da vi har et oliefyr model 1955 der har varmet kælderen 
godt op regner jeg med at eventuel fugt i væggene nu må være ved at være fordampet.
(oliefyret udskiftes dog snart til naturgas).

Spørgsmålet er nu, om det er nødvendigt eller ej at isolere på indersiden
af væggene. Svigerfar foreslår et metalskelet med 7cm isolering og 1 cm
luft mellem væg og isolering og 1-2 plader gips yderst, men jeg er 
usikker på om det er en god ide - altså om der kan opstå fugt og skimmelsvamp
inde bagved trods omfangsdrænet.

Der er isoleret med 20 cm flamingo udvendigt, men ydervæggene er jo stadig
ikke ligefrem "lune". Nu hvor det gamle fyr udskiftes får jeg sat en radiator op
i hvert kælderrum som varmekilde i stedet.

En murer jeg har brugt har tidligere talt varmt for en indvendig behandling
af væggene, som er en slags indvendig fuldspartling af væggen med en særlig "spartelmasse", som gør den
ugennemtrængelig for vand, men som stadig har en slags åndbarhed - så vidt 
jeg har forstået det. Jeg tænker dog at det måske ligeså let kan være at 
hvis der er fugt så er risikoen måske ligeså meget kondensering af indeluft
på en koldere ydervæg.

Er det en dårlig ide med isolering indefra ? Er det overhovedet nødvendigt ?
Jeg regner umiddelbart med at bruge det aktuelle rum som legerum i nogle
år, men det kunne godt ende som et teenageværelse om nogle år.
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg synes du skal prøve med varme på, og "nøjes" med den udvendige isolering, da den indvendige gipsløsning rigtig nok kan skabe problemer. Så må du lige evaluere på energiforbruget efter en vinter for at se om det er noget du kan leve med. Men den udvendige isolering giver altså meget mere end den indvendige. Hvilket gulv har du i kælderen?Og hvordan er det bygget op?

Elektronikteknikeren

Det er et støbt betongulv. Går den slags mon ikke en 10-15 cm ned? Det er ikke helt umuligt at jeg hen ad vejen vil få det brækket op, og få lagt et isoleret gulv, men det er jo ret dyrt, og jeg er ikke sikker på om der realistisk set bliver råd til det (og jeg synes det er for stort til at jeg selv vil binde an med det).

Grunden til at jeg har det aktuelt lige nu er, at i forbindelse med opsætningen af de nye radiatorer, vil jeg prøve at få dem sat rigtigt i forhold til væggen, så man slipper på at flytte på dem når rummet skal sættes rigtigt i stand.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hvor højt er der fra gulv til loft?

Elektronikteknikeren
hvis jeg skulle isolere indvendigt, ville jeg lave det af uorganiske materialer, f.eks. flamingoplader bag en skalmur af 75mm. gasbeton. med murbindere ind i den gamle kældervæg. Og male gasbetonen med f.eks. cempexo.

Elektronikteknikeren
Hvis der er 20 cm flamingo udvendigt er det slet ikke rentabelt at isolerer indvendigt.

Og der er iøvrigt heller ikke rentabelt at brække et kældergulv op - blot for at efterisolerer det!

Men det har jo en vis/stor betydning om den udvendig isolering når helt op til etageadskillelsen!
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
200 mm isolering udvendig, er en ganske fornuftig isolering af en kældervæg! Det bør ikke være nødvendigt med ekstra isolering. Jeg tror en ekstra indvendig isolerong vil gøre mere skade end gavn.


Venlig hilsen

Jens


En lille opfølgning på diverse spørgsmål fra svarrækken:
- Den udvendige isolering når kun 150 cm op
- Rumhøjden er ca. 205 cm
- Hvis jeg isolerer er det ikke så meget af hensyn til økonomi, men mere for bedst mulig opholdskomfort i rummet (altså noget med jo mindre temperaturdifferencer i forskellige dele af rummet desto bedre)
- Der er vinduer i ca 50 cm højde, så hvis der skal isoleres indefra prøver jeg også så vidt muligt at holde dybden så lille så mulig for at undgå en "borgmur-effekt" med dybe vindueshuller.
- I forhold til min oprindeligt foreslåede model med gips/isolering, har jeg prøvet at tage hensyn til dels at der ingen organiske materialer er, og dels at det i givet fald ville være relativt let at pille ned igen.

Hej.

Bare lige en kort beskrivelse af hvad vi har gjort i selvsamme situation.

Case: Hus fra 1929. 80 kvm kælder med 205 til loft. Ingen isolering udover hulmur. Omfangsdræn udført 2 år tidligere med fugtmembran uden isolering på yderside. Kælder lugtede og "var" fugtfri.

Hvad gjorde vi: Opsatte træskelet (valgte træ, da dette var gratis, kunne ligeså godt være stål) i 100mm dybde med 1-5 cm afstand til eksisterende væg (den var mega skæv den gamle væg). Heri blev montere 100 mm isolering (alm. flexibats). Hefter alm. standard (godkendt) dampspærre på vægge + loft, påført 1 lag OSB plade og 1 lag gips. OSB pladen var udelukkende fordi de var gratis, samt at der skulle hænge reoler på disse vægge.
Eksiterende gulv (tynd beton + ler) fjernede vil og isolerede med 300 mm flamingo inden 100 mm. betongulv ilagt rionet og gulvvarme blev opstøbt igen. Herpå blev lagt klinker.

Nu ca. 2 år senere, forefindes der ingen fugtproblem. Jeg har en inspektionslem hvor jeg kan tilgå området mellem gammel muret væg og træskelet. her er ingen fugt, ej heller svamp/råd eller overhovedet lugt af fugt.

Her er lige et link til et uddrag af billeder taget under renoveringen. Det giver et billede af hvad vi har gjort.

https://www.dropbox.com/sh/9ldz9wm3d0e3e5q/s_bgs-52tA

Har du brug for flere billeder eller info, så sig endelig til.

MVH

Lasse Kristensen
Hvis det var man ville isolere og ikke bruge organisk materiale kunne man så ikke bygge en ny væg op af sådanne Ytong energi blokke?

http://www.ytong.dk/dk/content/ytong_energy_2419.php

Og så pudse dem? Så burde huset vel kunne ånde og man ville ikke have noget svamp eller andet kunne vokse i?

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Skrevet af MLU på 26 nov 2012 22:22
Hvis det var man ville isolere og ikke bruge organisk materiale kunne man så ikke bygge en ny væg op af sådanne Ytong energi blokke?

http://www.ytong.dk/dk/content/ytong_energy_2419.php

Og så pudse dem? Så burde huset vel kunne ånde og man ville ikke have noget svamp eller andet kunne vokse i?

Sikkert, men de er jo minimum 40 cm tykke, så der ryger hurtigt nogle kvadratmeter af rummene...
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også