Isolering, loft, dampspærre, utætte samlinger ved spærfod

Jeg er gået i stå med mit isolerings projekt
flere loftstyper i samme hus - 1-plans uudnyttet loft

Set nedefra
pudset loft
forskallingsbrædder
spærfod

Gips
forskallingsbrædder
spærfod

Listeloft
spærfod

Fælles for alle lofter er, at spærfod og tagfod er samlet henover rem med lasker(brædder) med store bolte igennem.
Samlingerne er absolut ikke lufttætte.
Min ide var at lægge dampspærre hen over spærfod, men med de utætte "fod" samlinger får jeg temmelig meget luft ind under dampspærren.

Da jeg er lidt nervøs for at få lukket fugtig luft inde under dampspærren sammen med spærfoden, hælder jeg mere og mere til at sætte dampspærren mellem spær med eks. 100 mm Rockwool nederst. Der kommer ca 400 mm mere på...
Ude ved tagfoden må jeg holde mig til 45 mm (har kun ca. 120 mm til rådighed i højden, men remmen bliver også isoleret fra indersiden) og så hæve til de 100 mm ca. 75 cm inde på loftet.

Kan det forsvares at bruge byggeskum (den der udvider sig mindst) til at tætne "fod" samlingerne, dvs også mellemrum mellem forskallingsbrædderne indbyrdes og spærfod?

Glæder mig til at få lidt input fra jer, det jeg har læst fra tidligere tider har været meget interessant :-)
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
"..........at lægge dampspærre hen over spærfod"
og
".......at sætte dampspærren mellem spær med eks. 100 mm Rockwool nederst."

Er det ikke det samme?

Hvordan skal der komme meget luft ind under dampspærren?

Der skal jo lukkes af for ventilation UNDER dampspærren og isoleringen - med vindbrætter eller andet.

Går ud fra at det er gitterspær!

Er det sprækken imellem laske og selve spærtræet du vil skumme op?
Koluda
Koluda
9352 4490
Et billede her ville måske forklare dit problem, er ligesom Sitting Bull lidt i tvivl om hvad du mener ?
mblicher
mblicher Trådstarter
5 3540
har forsøgt at uploade et billede.
Ja, det er gitterspær og der er ganske rigtigt også vindbrædt.
Det er ganske rigtigt tagfods samlingen med laskerne, som jeg forestillede mig at skumme op, da jeg tror, det vil holde længere end en fuge med fugemasse, samt skummet burde kunne fylde åbningen helt op. Jeg fandt noget skum, som "kun" udvider sig ~30 %, så skubber det heller ikke så meget til konstruktionen, det er jo også boltet sammen.

Lidt detaljer:
Spærfod er 125 mm høj.
Jeg isolerer med 3 lag batts, 145 + 195 + 195 mm
Formodentlig synker de 145 mm til ca. 125 mm, når de to lag på 195 mm kommer ovenpå.
Så passer det til højden på spærfod.
Her havde jeg oprindeligt tænkt at lægge dampspærren, altså ovenpå spær.
Så først loft, så 145 mm isolering, dampspærre, 2 gange 195 mm isolering.
Dette for at få et "installations lag" hvor rør, kabler og loftudtag kommer under dampspærre samt ved diverse ophæng af lamper med mere bliver dampspærren ikke gennembrudt
Lidt bøvlet med gitterspær, med alle de samlinger, men "det er jo bare een gang"

Så udfordringen er mellemrummene mellem lasker og spærfod, specielt ved det pudsede loft, hvor jeg jo kun kan komme til at skumme eller fuge fra oven og ikke nede fra. Her kunne jeg så evt. skumme i mellemrummet mellem forskallingsbrædderne og laskerne.

Nå, det kunne se ud som om, at der faktisk ikke kan komme luft ind udefra i mellemrummene, men det må jeg se under udhænget udefra, spændende!
Vedhæftede filer
Annonce
Annonce
Koluda
Koluda
9352 4490
Drop alt om at lægge dampspærren der, der bliver den med garanti ikke tæt, og du får svært ved at holde en på den "varme" side ved facaden, som kan give problemer med kondens også.

Holde den lige over forskallingen på undersiden af spærene, så kan du stadig trække dine installationer på undersiden af dampspærren.

145mm foran dampspærren er også for meget, med mindre du får lavet en dugpunkts beregning.
Når det er en eksisterende konstruktion så må der tilpasses til de faktsike forhold.

Du skal skelne mellem dampspærren som skal hindre damp- og fugtoptrængen fra den varme sidfe af isoleringen. Og vindspærring der skal hindre at det blæser ind i isoleringen. Men der skal være ventilation OVER isoleringen.

Skummeriet mellem laske og spærtræ har ikke noget videre formål. Det er ude ved vindbrættet der skal være vindtæt.

Det er ikke dampspærren der skal sikre vindtætheden! Men bla. vindbrættet. Men du kan godt skumme lidt hvor du på dit første billede viser at der kommer luft ind.

Men dampspærren ligger du oven på installationer og lampeudtag - und alles! Lidt op ad siderne på spærene. Med klister hvis det skal være fint! Derovenpå 125 mm isolering og så videre deropad!

Dit andet billede, (med detaljen), viser vindbrættet og faktisk osse at der er rimeligt tæt mellem spærhovedet og lasken. Skulle der vindtættes burde det være udvendigt mellem vindbræt og rem og laske og evt. mellem laske og spær!
Det "synlige mellemrum" er i småtingsafdelingen, men du kan da godt skumme lidt!

Derimod skal du sørge for at vindbrættet på billede 2 forhøjes således at det kommer i højde med overside isolering!
Noget a-la det der er vist på den "traditionelle løsning" nedenstående:
http://www.rockwool.dk/produkter/u/8747/Rejste+tage/Gittersp%c3%a6r

Det 3. billede, hvor loftbeklædningen er puds på rørvæv og forsdkallingsbrædder er det helt uden formål at skumme op der hvor du indikerer behovet. Lofter er i nogen grad dampspærrende. Ovenpå med dampspærren og så videre med isolering!

Mht. PU-skum så er der mange kvaliteter og en del af dem ikke særligt fleksible eller bestandige! Har jeg hørt! :o)


mblicher
mblicher Trådstarter
5 3540
Jamen, så siger jeg da mange tak for rådene :-)
Mht. vindbrættet, så kan jeg ikke gøre det højere, da jeg så rammer undertaget - har pt. 50 mm afstand ;-)
Men jo, der kommer vindspærre op til toppen af isoleringen, så der stadig er den fornødne ventilation.

Tak for input, så går jeg videre :-)
Annonce
Vindbrættet kaldes osse den skrå afgrænsning der ligger parallelt med taget.

Kik på detaljen i linken.

(Der er jo ingen sammenhæng i at du vil tætne en lille sprække imellem laske og spær. Men ikke lave et ordentligt vindbræt. Som bør være rimeligt tæt imellem bræt/plade eller hvad du laver den af - og omgivende bygningsdele!) :o)

Men de 50 mm er meget fint!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Populært lige nu

  1. Udbygning af garage
    Lav-Hus (læst 3786 gange)
  2. Hvad er det her?
    Værktøj og maskiner (læst 365 gange)
  3. Hvem skal betale vandskade?
    Lav-Hus (læst 168 gange)
  4. Tre stikkontakter uden strøm
    Belysning (læst 1414 gange)
  5. Fylde garagenedkørsel - tilladelse
    Lav-Hus (læst 2535 gange)
  6. Worx Landroid reservedele
    Over hækken (læst 7864 gange)
  7. Krise - Væggen flækkede!!
    Lav-Hus (læst 1013 gange)
  8. Fra lav til høj rejsning
    Lav-Hus (læst 158 gange)
  9. pool opvarmning
    Lav-Have (læst 49013 gange)
  10. Strøm i garage
    Belysning (læst 218 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis