Renovering af villa og opførsel af værksted/anneks

Hej alle

Lad mig gøre det "kort": jeg har en drøm om at starte en enkeltmandsvirksomhed op som producerer trævarer - primært højttalerkabinetter og produkter som forbedrer akustikken - ved brug af en CNC-fræser samt andet værktøj. 

Jeg har gået med tanken siden 2009 mens jeg har været under uddannelse og brænder stadig for at få afprøvet tanken. Ikke for at blive rig, men mere for at få brugt min fritid på noget mere fornuftigt og meningsfyldt end tv og playstation - men også for at få nogle gode evner indenfor faget.

Min målgruppe er primært privatpersoner som bygger højttalere som hobby, men som gerne vil tage skridtet videre og udfordre deres design til en mere kompleks udformning end en firkant. Kunderne venter faktisk spændt på at jeg kommer igang, for jeg har sådan set allerede fået tilbagemeldninger på de er interesseret.

Tilbage til emnet:

At realisere denne drøm bevirker jeg skal finde et sted, hvor jeg kan få lov at lave disse ting. Derfor har jeg set på huse for at finde et sted jeg kunne tænke mig at bo samt hvor der er mulighed for at bygge det nødvendige værksted samt showroom jeg ønsker mig.

Jeg har fundet et hus som ligger fornuftigt ift. familie og arbejde, som har en grund på knap 1500 kvm. med et 1-plans hus på 201 kvm. Jeg ser muligheder i huset, men det er desværre i oprindelig stand, hvilket vil sige alt indvendigt er fra 1973. Det skal derfor rennoveres, både for at få det moderniseret men også for at gøre det billigere at bo der (energirenoveringer).


Jeg vil derfor gerne høre hvad i mener er en realistisk pris for renovering af et typisk hus per kvm. Jeg har været med til at rennovere min ene søsters hus (har været hele turen igennem, støbe nyt gulv, indlægge gulvvarme, skifte vinduer, ligges gulv, nyt køkken osv osv - alt er moderniseret) og er sikker på jeg kan trække lidt billig arbejdskraft til som tjeneste for selv at have hjulpet til. Jeg tror derfor det meste kan klares selv (med hjælp fra familien). Der skal:

  • Nyt køkken + bryggers, med nyt gulv, hårde hvidevarer og klinkegulv.
  • Laminatgulv på resten (omkring 170 kvm)
  • Efterisoleres på taget (omkring 20-25k i materialer såvidt jeg kunne se
  • Vægge pudses op (nogle steder med bare mursten), tapeseres og males
  • Væltes en mur
  • Installeres genveks-anlæg (anlæg koster ~25k + montering)
  • Diverse andre tiltag når nu man er igang, fx. energiruder.
Dertil regner jeg med at ville, hvis muligt (skal undersøges nærmere), bygge et værksted på 50 kvm + 10 kvm malekabine + 40 kvm "showroom med 3 meter til loftet. Jeg regner med bygningen skal være med pudset lecablokke, isoleret med gulvvarme og med seperate indgange til værkstedet via lagerport/dobbelt garageport og dør til showroom.


Hvad vil kvadrameterprisen være på sådan en garage? - med professionel til at udføre arbejde og hvis man laver det meste selv?



Tusind tak på forhånd til alle som giver sit besyv med.

Anima

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det skal nok nævnes jeg søger nogle indikative kvm-priser, da det jo er umuligt at kende en nøjagtig pris når det ikke er mere fastlagt en det er.

Hvad jeg selv har fundet via googling:

Rennovering af bolig: omkring 15k / kvm
Tilbygning: omkring 10k / kvm

Anima

Det lyder fuldstændig bagvendt!

Hvis jeg var dig ville jeg da se at komme igang med den virksomhed - og få produceret nogle højtalerkabinetter!

At finde og leje ca. 100 m2 velegnede lokaler kan næppe være noget større problem!

Som enkeltmandsvirksomhed har du vel slet ikke tid til at renovere huse eller efterfølgende bo i det! :o)

Jeg har måske ikke fået det forklaret godt nok - hvis overhovedet - men jeg er i en situation hvor jeg skal flytte fra min lejlighed indenfor kort tid, så jeg har undersøgt omkostningerne ved at bo til leje og bo i hus ud fra omkostningerne til at diverse poster som rennovation, ejendomsskatter med mere.

Som udgangspunkt er der 500 kroner i forskel til fordel for at flytte i lejlighed i området (4 værelses på 90 kvm). Dog skal jeg jo så betale for at leje en de 100 kvm. et sted. Det billigste jeg har fundet koster 60-70k om året + betaling af strøm, varme mm. Dertil ligger det ikke lige ½ min fra soveværelset, hehe.

Du har 10000% procent ret i at virksomhed og renovering ikke kan finde sted samtidigt, men jeg ville godt kunne vente med at starte op til det mest væsentlige er klaret.

God aften

Anima

Nu har jeg ganskevist aldrig drømt om at have egen virksomhed!

Men det er da mit indtryk at det gælder om at starte "blødt" Altså leje, låne og lease så meget som muligt indtil det er klart om ideen er god nok.

Og lejlighed eller hus kan være ligemeget.
En kassekredit samt en sofa og en kaffemaskine i hjørnet af værkstedet er hvad der skal til! :o)


Det er svært at give mere præcise tal end dem du selv har fundet frem til.

Umiddelbart vil jeg mene at du kan komme ganske langt med de kvadratmeterpriser du selv nævner - i Ålborg!
Du har ret i at det har sine fordele at leje sig til det hele, men grunden til jeg undersøger denne mulighed som emnet handler om er:

1) Ejerskab over bygningerne. Disse vil (forhåbentlig) forhøje værdien af boligen

2) At holde det samlet vil betyde mindre pendle-tid og vil gøre det nemmere at afholde kundebesøg. Derudover mere spontan idéudvikling da det er nemt at apprøve idéer med det samme.

Tak for dit feedback - jeg synes det er rart du ikke bare fraråder men kommer med forslag.

Anima

Annonce
Uden at tage stilling til om det er fornuftigt at drive hobyvirksomhed samtidig med at renovere hus vil jeg mene at sådan en garage skal kunne bygges for under 8000 pr. m2 ekskl. maskiner og udstyr.

At renovere hus er meget svært at vurdere. Når først man begynder at pillle i tingen dukker der altid noget nyt op.

Du skriver selv 15k / m2 det er jo 3 mil. for dit hus!! Eller mener du 1,5k /m2 ?


Venlig hilsen

Jens

Det er rigtigt, jeg regnede også efter i går fordi det gik op for mig hvor dyrt det egentlig var. Som sagt var det nogle priser jeg havde fundet på nettet, men de må være forkerte.

En anden har spurgt om en 60m2 garage var rimelig til 250k, hvor det var ca. 4200/kvm. Det er godtnok samtidig med at bygge nyt hus, men det er så også hvor alt bliver ordnet for en.

http://www.ezz.dk/867868-pris-pa-dobbelt-garage-250-a

Efter hvad jeg selv tror, så vil jeg skyde på godt 400k for tilbygningen og 300k for renoveringen. Jeg er ikke sikker, men jeg tror min søster brugte omkring 200k for 144 kvm.. det var med et design på køkkenet - fra Invita - som går igen i bryggers og bad.

Anima

Når du nu alligevel skal bo et sted, hvor du MÅ drive virksomhed, og du alligevel skal bygge værksted - så indskrænker det vel de udbudte bygninger i dit geografiske område?? Sagt med andre ord,, find et sted hvor tingene er i forvejen. Fordelen er, at du kommer igang med din produktion straks - og de laminatgulve og tapeter må vente!! Hvad har man venner til?

 

Kan der være lokalplan eller lignende der forhindrer at der kan drives erhverv fra adressen?

Afhængig af husets beliggenhed vil der være tilfælde, hvor en værkstedsbygning som din vil påvirke prisen på ejendommen negativt. Hvis huset engang skal sælges, vil der være potentielle købere, der bliver skræmt væk af et anneks, som de ikke har noget at bruge til, og som måske ikke tilføjer den store arkitektoniske værdi.
Har lige været omgangen igennem, hvor jeg hev alt ud, og nyt ind i ca 75-80 kvm af mit stuehus fra 1880.
Det kostede ca 1700 kr/kvm, og det meste var gjort selv. Gulvstøbning, et par dørhuller og etablering af gulvvarme blev gjort af professionelle - resten selv med hjælp fra venner/familie.

Det var "rene rum" - dvs. 2 stuer lagt sammen, etablering af soveværelse og walk-in-closet - altså ikke dyre rum som køkken/bad.

Overvej lige én gang til, om du har tid til en større renovering. Ovenstående tog mig ca 3 månders at blive færdig med - morgen til aften, inkl de fleste weekends, og det var uden at jeg var på job.
Venner og familie kan være en stor hjælp, men se evt. på hvor mange timer de reelt kan lægge i DIT renoveringsprojekt. Et par lørdage og en søndag eftermiddag rækker ikke så langt i et større projekt.

Mht. prisen, så er du nødt til at lave et regneark med ALT hvad du mener du får brug for inkl forventet pris - summen ganger du med 1½, og så passer det som regel så nogenlunde med hvad du ender med at betale.

Jeg er desuden enig i at du skal overveje om et anneks/udbygning kan risikere at gøre huset sværere at sælge - i fald det skulle blive aktuelt.

Held og lykke med huse og opstart :-)
Mvh. Andreas - der har haft et billigt 70 kvm værksted til udleje 20-30 km fra Aalborg Ø.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også