Renovering af villa og opførsel af værksted/anneks

Hej alle

Lad mig gøre det "kort": jeg har en drøm om at starte en enkeltmandsvirksomhed op som producerer trævarer - primært højttalerkabinetter og produkter som forbedrer akustikken - ved brug af en CNC-fræser samt andet værktøj. 

Jeg har gået med tanken siden 2009 mens jeg har været under uddannelse og brænder stadig for at få afprøvet tanken. Ikke for at blive rig, men mere for at få brugt min fritid på noget mere fornuftigt og meningsfyldt end tv og playstation - men også for at få nogle gode evner indenfor faget.

Min målgruppe er primært privatpersoner som bygger højttalere som hobby, men som gerne vil tage skridtet videre og udfordre deres design til en mere kompleks udformning end en firkant. Kunderne venter faktisk spændt på at jeg kommer igang, for jeg har sådan set allerede fået tilbagemeldninger på de er interesseret.

Tilbage til emnet:

At realisere denne drøm bevirker jeg skal finde et sted, hvor jeg kan få lov at lave disse ting. Derfor har jeg set på huse for at finde et sted jeg kunne tænke mig at bo samt hvor der er mulighed for at bygge det nødvendige værksted samt showroom jeg ønsker mig.

Jeg har fundet et hus som ligger fornuftigt ift. familie og arbejde, som har en grund på knap 1500 kvm. med et 1-plans hus på 201 kvm. Jeg ser muligheder i huset, men det er desværre i oprindelig stand, hvilket vil sige alt indvendigt er fra 1973. Det skal derfor rennoveres, både for at få det moderniseret men også for at gøre det billigere at bo der (energirenoveringer).


Jeg vil derfor gerne høre hvad i mener er en realistisk pris for renovering af et typisk hus per kvm. Jeg har været med til at rennovere min ene søsters hus (har været hele turen igennem, støbe nyt gulv, indlægge gulvvarme, skifte vinduer, ligges gulv, nyt køkken osv osv - alt er moderniseret) og er sikker på jeg kan trække lidt billig arbejdskraft til som tjeneste for selv at have hjulpet til. Jeg tror derfor det meste kan klares selv (med hjælp fra familien). Der skal:

  • Nyt køkken + bryggers, med nyt gulv, hårde hvidevarer og klinkegulv.
  • Laminatgulv på resten (omkring 170 kvm)
  • Efterisoleres på taget (omkring 20-25k i materialer såvidt jeg kunne se
  • Vægge pudses op (nogle steder med bare mursten), tapeseres og males
  • Væltes en mur
  • Installeres genveks-anlæg (anlæg koster ~25k + montering)
  • Diverse andre tiltag når nu man er igang, fx. energiruder.
Dertil regner jeg med at ville, hvis muligt (skal undersøges nærmere), bygge et værksted på 50 kvm + 10 kvm malekabine + 40 kvm "showroom med 3 meter til loftet. Jeg regner med bygningen skal være med pudset lecablokke, isoleret med gulvvarme og med seperate indgange til værkstedet via lagerport/dobbelt garageport og dør til showroom.


Hvad vil kvadrameterprisen være på sådan en garage? - med professionel til at udføre arbejde og hvis man laver det meste selv?



Tusind tak på forhånd til alle som giver sit besyv med.

Anima

Hej alle Lad mig gøre det "kort": jeg har en... Vis hele indlægget
12 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville gå efter et hus der allerede har et værksted/garage/tilbygning på min. den størrelse du skal bruge, synes tit at disse tilbygninger følger med for en slik, ift. hvad det koster at bygge det selv (+tiden!).

PS: Jeg renoverer mit hus på 10'ende år nu (stort set kun weekender). Al ting har taget mindst 5 gange længere end jeg regnede med og har ligeledes kostet langt mere.
Det er rigtigt svært at lave en realitisk tids-beregning og overslag hvis ikke man har masser af erfaring at trække på. Det er hvad jeg har lært. Kunne jeg vælge om havde jeg fundet et andet udgangspunkt, der bla. havde en stor tilbygning, som jeg stadig drømmer om
Vi støbte nyt gulv med isolering, gulvvarme, fik nyt køkken, nye gulve, filt og maling på vægge, nye stikkontakter, alt i hårde hvidevarer osv. for ca 120.000 kr for 60 m2.

Så det er 2000 kr. pr. m2. De dyre kvadratmeter er køkken og bad, alt det andet er jo "bare" isolering, beton og lidt slanger + en bunke hårdt arbejde.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også