Kældervæg og omfangsdræn

Hej

Vi har et ældre hus fra 1949. Vi fik lavet omfangsdræn maj sidste år. Det blev lavet med drænplade, drypnæse, dræn, filtergrus, plus et asfaldt ligende produkt(den komplette pakke). Samtidig blev der lagt tørledninger ned til tagbrøndene, så tagvandet nu kan blive ledt effektivt væk.

Foruden dette anlagde vi terasse på sydsiden af huset med korrekt fald væk fra huset. Og fik lavet afløbsriste i den gamle belægning.

Da vi anlagde haven, blev faldet i græsplænen rundt om huset rettet. Så der nu er faldet væk fra huset 

Alt dette var nødvendigt, da vores kælder var meget meget fugtig og vi havde oplevet, at have svømmingpøl i kælderen en vinter.

For at tørre kælderen op, har vi nu haft en affugter fra onkel harald kørende siden etableringen af omfangsdrænet. Den har indbygget hygrostat og starter faktisk nu kun når vi tørretøj i kælderen. Den er sat til, at start ved 50% luftfugtighed. For at yderligere at få fugten ud af kælderen har vi haft temperaturen i kælderen over 20 grader.

Jeg vil derfor snart begynde at renovere/shine kælderen op. Men jeg har et spørgsmål. Mine kældervægge er fugt skadet, har saltudblomstringer, afskallet puds og grimme.

Da jeg også skal have trukket nye installationer (El, vand og varme) vil jeg helst lave forskalningsvægge (gipsvægge) rundt langs udemuren. Det vil spare mig for meget arbejde (jeg hader murerarbejde) og give mig et hurtigt resultat.

Jeg har selvfølgelig læst op på emnet, og alle fråråder jo en træ/gips konstruktion i en kælder ydervæg. Men jeg har jo stoppet fugten udefra. Kan man så ikke tillade sig det ?






Man kan lære alt, hvis man gider!
20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nej det kan man ikke ! Kældre er uegnede til at bruge så lette matrialer i, du vil også lukke væggen så der ikke kan komme luft til den ved at monterer gipsvægge. Og selvom du har fået omfangs dræn o.s.v. skal der altså stadig luft til vægge der er under jordhøjde.
Du bør nok standse affugteren og skrue ned for varmen.

For at se hvordan "normalsituationen" er!

Fordi du egentlig skaber en tør "lomme eller hul" i din kælder. I forhold til den omgivende jord. Hvilket betyder at fugt fra jorden vil trække imod kælderen. Fordi "fugtighederne" vil forsøge at udligne sig! Kan man sige!
På samme måde som temperaturer i varme huse vil blive udlignet med de kolde udendørstemperaturer! Hvis du ikke fyrer!

Og luft til kælderydervægge eller ej. Så er problemet med gipsvæggene jo at du ikke mulighed for at inspicere for indtrængende eller ophobning af fugt!

Og endeligt omfattede "den komplette pakke" vel osse isolering?
Tak for svarene begge to.

Sitting Bull:
Drænpladen er en 100 mm styrolit plade. Det asfaldt ligendende produkt danner en membram mod fugt på udesiden af kældervæggen. Der kan derfor ikke komme fugt fra den omliggende jord igennem membranen. Såfremt at membranen er intakt. Membranen er ikke afhængig af temperatur i rummet.

Afklaringen må afhænge om, man har tillid til om fugtmembranen kan holde fugten ude af kældervæggene. Dvs.

Hvis membranen er intakt, så kan der ikke opstå fugt bag gipsvæggen.

hvis membranen er utæt, så opstår der fugt bag gipsvæggen.

Det ændrer selvfølgelig ikke på argumentet om synlighed. Såfremt membranen er utæt, er det "næsten" umuligt at opdage det bag en gipsvæg.

Så har jeg tillid til membranen ? Ja, det er et godt spørgsmål. Det blev lavet af en autoriseret kloakmester. Og han strøj membranen på af 2 omgange. Før det, var den udvendige køldervæg pudset op af flere omgange. Jeg har ikke nogen umiddelbart grund til at mistænke hans arbejde ikke er udført korrekt.

Jeg har ikke truffet nogen afgørelse endnu.

Jeg vil også undersøge hele kælderen, om det reelt er fornuftig at lave en forsatsvæg hele vejen rundt. Der kan være nogen steder, hvor det kan være uhensigtmæssgt. Jeg vil helst anvende den samme opbygning for alle kældervægge. Så hvis der er steder i kælder, hvor en forsatsvæg er uhensigtmæssig. Jamen så dropper jeg nok ideén.




Man kan lære alt, hvis man gider!
Hvis det er en regulær fugtmembran så er din kælder tæt! Ihvertfald væggene.

Men hvad er det for en membran? En regulær fugtmembran er ofte noget bitumenhalløj som svejses eller klæbes på væggen! (Meget dyr løsning)

Men hvis arbejdet blev udført for 1½ år siden hvorfor har affugteren så kørt så længe?

Den fremtidige situation hedder vel ventilation af en slags?

Men det gælder selvfølgelig at risikoen for fugtindtrængen er væsentligt reduceret med dine tiltag!
Så du har gravet ned under huset og smurt fugtspærre/asfalt på undersiden af betondækket så der INGEN fugt kan komme nedefra?

Elektronikteknikeren
Annonce
Jeg har set en løsning hvor man bygger en hulmur i kælderen, altså en skalmur af porebeton med en afstand til kældervæggen på f.eks. 4-5cm. Dette hulrum ventilere man så mekanisk med en ventilator der blæser/suger udeluft tværs gennem kælderen mellem de to vægge. man kan så isolere uden på skalmuren(ind mod rummet).

Elektronikteknikeren
Hej

Jeg er fuldstændig enig med "Håndværkeren" og jeg lever af at undersøge bygninger for fugt og skimmelsvamp, hvilket i den grad skaber arbejde i de kældre, hvor der er gips!.

Hold dig til de gode gamle løsninger med pudsede malede overflader og klinkegulv. Husk malingen skal være egnet i form af diffusionsåbne typer. Et godt produkt er f.eks. Biorid maling eller Keim silikatmaling.

Tiden flyver når man hygger sig med et lav-det-selv projekt
Skrevet af Henrik 3650 på 26 okt 2012 13:54
Hej

Jeg er fuldstændig enig med "Håndværkeren" og jeg lever af at undersøge bygninger for fugt og skimmelsvamp, hvilket i den grad skaber arbejde i de kældre, hvor der er gips!.

Hold dig til de gode gamle løsninger med pudsede malede overflader og klinkegulv. Husk malingen skal være egnet i form af diffusionsåbne typer. Et godt produkt er f.eks. Biorid maling eller Keim silikatmaling.
Har du observeret problemer hvor der er anvendt wedi-plader som indvendig efterisolering, klæbet op med fliselim og slagdybler?


Elektronikteknikeren
@Henrik 3650

Dit indlæg forekommer mig en kende unuanceret!

For de fleste fugtskader forekommer vel der hvor der er mest fugtigt i og omkring kælderen.

Og der er vel næppe tvivl om at laaangt hovedparten af fugtskaderne forekommer hvor man har efterisioleret indvendig med gips og mineraluld - stortset uden hensyn til fugtforholdene!

Hvordan er fordelingen mellem de kældere der er UDEN omfangsdræn. Og kældere MED omfangsdræn. Eller de kældere der er med omfangsdræn + isolering!

Et fungerende omfangsdræn reducerer risikoen for fugtindtrængen væsentligt! Samt at problemet med fugtige kældere er overordentligt lokalt og individuelt!

Men man kan sige at stort set ingen kældere under parcelhuse i DK er vand- eller fugttætte. Fordi de aldrig har været hverken tænkt eller bygget sådan!

Tak for svarene og interessen i min tråd.

Jeg har suget det hele til mig. Jeg har gået og tygget lidt på det de sidste par dage. Og min konklusion er, at droppe gipsvæggene og pudse væggene op i stedet for.

Som jeg tidligere har skrevet, er murarbejet ikke liiiige min store passion. Jeg har hellere ikke den store erfaring med det. Jeg vil derfor gerne minimere puds arbejdet i kælderen. Jeg påtænker derfor, at gøre følgende med mine mure:

1. Facadefræsning af murerne for at fjerne gammel maling og kalk.
2. Rillefræse til installationer
3. Puds reperationer (Strandsansmørtel)
4. Finpuds hele væggen
5. Silikat maling

For gulvene vil jeg

1. Gulv spartel betongulvet
2. Ligge fliser/klinker

Men hvad gør jeg med fodpanelerne? Hvis de er af træ, er de jo ligeså udsat som gips forsats væggen?




Man kan lære alt, hvis man gider!
Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også