rep. af zinkskotrende

Hejsa.

Jeg havde egentlig planer om at skifte hele min zinkskotrende her i ferien til en i aluprofil med underliggende tagpap eftersom det nok var den nemmeste GDS løsning. Jeg har imidlertid fundet ud af at det kun er den nederste zinkplade på godt 1 meter der er hullet. Der gnavehuller fra den ovenfra tilstødende plade samt nogle voldsomme skader helt nede i bunden. Resultatet er at der er løbet vand i hulmuren med fugtskader til følge i det ene værelse.

Jeg overvejer derfor at droppe skiftningen af hele skotrenden og i stedet blot skifte den nederste plade til en ny zinkplade. Jeg kan ikke zinklodde da jeg ikke har grejet men eftersom pladerne kun kan købes i 3 meter stykker er der rig mulighed for at lave et langt overlæg. Desuden kan jeg lægge et stykke wakaflex som dobbeltsikring de nederste par meter da det primært er her det er kritisk. Skulle jeg være så uheldig at den manglende lodning giver indtrængning af vand betyder det blot at det løber ned langs wakaflex'en - der i princippet kunne bruges som skotrende alene.

Skotrenden løber mellem laden og stuehuset så den kommer faktisk ikke ind over taget i beboelsen på noget tidspunkt - det er derfor ikke super kritisk og mit tag er da også et gammelt eternittag fra slutningen af 60'erne. Så grundene til jeg helst vil rep. er at det er det hurtigste, billigste, pæneste med zink, kan laves selv og er den mindst indgribende løsning.

Hvad mener I om mine betragtninger og løsningsforslag?

       V.h. Emil
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er det skifer tag siden du ikke vil skifte det hele?
Hvis jeg skal skifte det hele har jeg kun 2 muligheder tror jeg:

1, Få fat i en bliktud der kan lodde det hele = dyrt (pga. blikkenslageren)

2, Læg wakaflex under hele renden og drop lodningen = dyrt (pga. 10 meter wakaflex)

Det er bølgeeternit.

                        Emil
En skotrende bliver kun loddet sammen hvis to skotrender mødes. Smalinger bliver ikke loddet . En skotrende bliver tæt med overlæg.
Skru skruerne ud og skub tag pladerne op. Køb en alu skotrende hvis du ikke kan finde noget der passer så må du forbi en blikkenslger. Du kan evt lægge noget murfolie under.
Skrevet af primo-ct på 11 okt 2012 21:16
Skru skruerne ud og skub tag pladerne op. Køb en alu skotrende hvis du ikke kan finde noget der passer så må du forbi en blikkenslger. Du kan evt lægge noget murfolie under.

Den skotrende der sidder nu er godt nok loddet men det er muligt det er fordi man gjorde det sådan for længe siden. Jeg har fjernet en del tagplader på det nederste stykke og kan som sådan godt montere en ny skotrende i alu men jeg mener ikke det nødvendigvis er den bedste løsning.

1, En skotrende er mindre holdbar i aluprofil i forhold til en rende i zink

2, En skotrende i aluprofil er meget blank og vil se lidt for "pæn" ud på et ældre tag

3, Ved rygningen mødes den defekte skotrende med skotrenden fra den anden side af huset. Den er naturligvis også i zink og derfor bliver de forskellige hvis ikke jeg skifter dem begge 2x8 meter.

4, Resten af skotrenden (bortset fra den nederste plade) er i fin stand og det virker derfor lidt frådsende bare at rykke hele skidtet ned til fordel for en ringere alu-skotrende.

Har du nogle betænkeligheder vdr. min foreslåede reperation?

Tak for dine tilbagemeldinger!

                                                            Emil
Annonce
Du må ikke afslutte med en alu-skotrende nedenfor et stykke med zink-skotrende.

Husk på spændingsrækken, (den elektrokemiske og galvanisk tæring osv.) Aluminium er et svagere metal end zinken og vil blive nedbrudt. (Vand fra zink mod aluminium og ionbytning og korrosion og hvordan det nu hænger sammen). :o)

Ihvertfald. På med en zinkplade af samme type som ligger der i forvejen. Og som du selv foreslår!

http://www.kulturarv.dk/information-om-bygningsbevaring/tage/metaltage/
Ved godt det er fy fy - det samme gælder når man laver VVS rørarbejde...
Hvorfor ikke bare svejse en bane tagpap på i begge sider.

Det er da billigere og holder lige så længe...
Vel gør det ej.

Den gamle zink har holdt ud i godt 40 år.

Tagpap som er ru og blødt vil kun holde den ½-tid.
Hvis du kan få 20-25 cm overlæg mellem ny og gammel skotrende ville det være fint:-) jeg foreslog alu på grund af prisen troede ikke det måtte koste noget:-)
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis