Hej alle,
Hjælp, jeg overvejer solceller men har en lille udfordring. Jeg fik nyt tag for ca. 4 år siden, taget som har 20 grader hældning, er opbygget med fast undertag af OSB-plader, topsafe pap fra Icopal og til slut sorte flade lertegl "Domino" fra Creaton.
Min tagflade er ca. 5m. op langs sternen og ca. 14 m. lang.
Jeg nænner ikke at klaske et solcelle anlæg oven på disse tegl men ønsker istedet at anvende dem på et større udhus som jeg er ved at bygge. Solcelleanlægget vil optage ca. 4.2m x 10m. så jeg får rigeligt med tegl til mit udhus hvis jeg tager dem ned i det område hvor solcelleanlægget evt. skal ligge.
Jeg tænker at det også vil se pænere ud hvis solcelle panelerne kommer ned og flugter de tilbageværende tegl som vil danne et "bånd" rundt om panelerne - langs sternen og tagrygningen.
Da solcelle panelerne ikke slutter tæt sammen, så vil der komme sollys ned imellem dem og Icopal siger at topsafen ikke tåler UV og at jeg evt. kan lægge noget overpap ovenpå, men at jeg muligvis vil få lidt problemer med rynker (min spidskompetence er bestemt ikke tagdækning og slet ikke tagpap arbejde....)
Så fik jeg den ide at købe et ståltrapez tag fra f.eks. profilmetal og så montere panelerne ovenpå disse. Der findes simple befæstigelsesbeslag til solcelle paneler som netop er egnet til ståltrapez tag.
Jeg vil så lave en inddækning mellem ståltaget og teglene med noget wakaflex eller andet inddækningsmateriale.
Lyder det skørt ? eller går jeg over åen efter vand....
Er der andre løsninger som jeg bare ikke har fået øje på ?
PS: Jeg har overvejet tagintegrerede solcelle paneler, men de er dyrere og der kan ikke afskrives på et sådant anlæg.
Mvh
Henrik.A