isolering af værksted.

Hello LDS.
Så er mit tidligere omtalte værksted/fyrrum ved at være færdig bygget. Mangler lige nogen småting, som jeg gerne skulle få overstået i weekenden, men så kommer næste projekt.....nemlig lidt isolering!

Hvordan vil i gribe isolering an? Det er ståltag med teglstens profil og jeg planlægger, at nøjes med at smide 100 mm isolering i. Hvor stor afstand vil i holde til selve taget? Jeg har umiddelbart 125 + 38mm fra underkant spær og til overkant taglægte. Er de 63 mm afstand til taget nok skal skal jeg overveje at forer spærene? Der er ingen undertag på og der er ej heller antikondens dug på tag pladerne! Væggene regner jeg også med at give 100mm isolering og så skal jeg have noget væg beklædning, hvad vil i anbefale? Og skal der dampspærer i? Det skal gerne være rimelig rentabelt
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu fortæller du ikke hvilken type "ståltegl" du har anvendt. Fordi lægteafstand og antal, samt pladernes bølgehøjde og udformning iøvrigt, måske har en vis betydning (Men kravene til ventilation burde fremgå af en hjemmeside et eller andet sted)

Ihvertfald kan de måske sammenlignes med almindelige eternitbølgetagplader og der anbefales det ligenetop 25 mm afstand fra overside isolering til underside af 38 mm lægter!

Dampspærre afhænger om lokalerne nu - eller på et senere tidspunkt. Skal opvarmes!

Endelig har dampspærre den fordel at når der går hul i taget så ledes vandet ud i ydervæggen. (Af samme grund skal man være omhyggelig med at montere banerne rigtigt! :o))
Hej Sitting. Taget er et teglstens profil fra Dansk profil teknik, typen hedder prestige. Værkstedet kommer overvejende til at "leve" af overskuds varme fra mit fyr, som står i selv samme værksted, dog pakket ind i brandhæmmende vægge:-D
Det handler primært om, at holde det nogenlunde frostfrit og ikke om at holde 20 grader derinde. Lægte afstanden på taget er 350mm.
Så skal der monteres dampspærre.

Mht. ventilation så forbigås det i øredøvende tavshed. Ligesom monteringsanvisningen omtaler en u-isoleret og isoleret konstruktion - begge uden isoleringsmateriale??? :o(

Men stålpladerne kan ikke umiddelbart sammenlignes med eternitbølgeplader - mht. ventilation. Er jeg ret sikker på! Sku' der ikke ha' været noget undertag?
mht undertag, skulle det ikke monteres i følge sælger af taget. Så derfor blev det ikke indkøbt og gik ligeledes udenom tag med antikondensdug, da jeg ikke kunne finde noget, hvor de talte rosende om det! Nærmere tværtimod!

Ja, det er sgu en anelse svært, at isolere UDEN isolering....hhhmmmmm......!! Måske man skulle overveje, at knalde forskallingsbrædder på hver sin side af spæret (som bjælkelag) og sænke loftet og så bare isolere på den måde!? Selvom det bestemt ikke var mit første valg!
Jeg ville så ikke isolere op mod et ståltag uden undertag, gøres dette alligevel er det meget vigtigt du laver god ventilation mellem isolering og taget.

Men isoleringen kan blive ret våd pga. kondensdryp af stålpladerne, og derfor anbefaler producenterne altid et undertag.
Annonce
Okay....så handler det jo bare at påfore spærene, så der kan sikres god afstand......det er da heldigvis lige til:-D

Ja, det må da siges, at være ret ringe rådgivning jeg har fået! For det undertag kunne da have betalt sig selv hjem mange gange, i forhold til den ekstra levetid det må give taget! Men der er vel ikke så meget, at gøre ved det nu andet end at få vanten på......men når isoleringen er et stykke fra taget, må det da også om noget udligne kuldebroen en del, kontra at have isoleringen helt op mod taget....eller?
Ja, det er ikke altid den bedste rådgivning man får af en uvidende sælger.
Hva' mæ' lidt fusk og klamp.

Du monterer en undertagsdug, (absolut diffusionsåben), imellem spærene. Op mod lægterne. Den fastholdes med lister ude ved spærene!
Den vil opfange hovedparten af kondensen!

Men det kræver at den, (dugen), kan forløbe uhindret ud i tagudhænget!

Du må nok kun isolerer med 100 mm således at dugen kan hænge lidt - på midten!

Hvor meget er taghældningen Og hvor stort/bredt er værkstedet? Og ligger det frit? Og er taget med ensidigt fald?

Løsningen er nemlig tæt på den samme som er vist på fabrikantens monteringsvejledning. Hvor det iøvrigt bemærkes at der ikke er monteret afstandslister/skyllelister!
Hov....havde slet ikke set før nu, at du havde svaret igen Sitting. Det lyder slet ikke som nogen tosset ide du foreslår der! Taghældningen er 30 grader, hanebåndsspær med et spænd på 5900mm.
Ja altså det er jo ikke den helt optimale løsning.

Og stålpladernes udformning levner jo ikke megen plads til ventilation mellem plade og lægter og undertag!

Hvis der kan blæse op under udhæng hele vejen rundt om tæller det positivt. Bygningens bredde trækker lidt fra.

Det ville være godt med lidt ventilation i rygningen.

Men hvis du nu nøjes med 95 mm mineraluld. Og sænker undertagsdugen en kende så der osse kan komme lidt luft op på undersiden af lægterne. Så skal det nok gå godt.

(Selv om der så er en vis risiko for at undertaget blafrer i stiv kuling. Ja, det er ikke nemt at bygge hus! :o))
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis