Kondens uden på tørretumbler

Jeg har for nylig købt en kondens-tørretumbler. Jeg har tidligere kun haft med aftræk, så jeg har ingen erfaring med kondens og er derfor i tvivl, om der er tale om en defekt.

Når tumbleren kører, kommer der kondens på den udvendige side af den. Jeg kan mærke og se, den er fugtig på siderne og på toppen, og jeg kan se på den plade, der er over tumbleren, at der sidder fugt på undersiden af den. Ja, ind imellem også på oversiden af pladen!

Tumbleren står i et typisk bryggers-miljø, hvor den står hævet op fra gulvet (over en skuffe) og klods op ad vaskemaskinen (meget i stil med det her: http://www.skabselv.dk/Files/Billed...yggers.jpg ). Bryggerset er ca. 16-17 m2 stort, og jeg har prøvet at have døren ind til køkkenet åben, uden det gør en forskel. Der er to vinduer i bryggerset, der begge har en frisklufts-rist i siderne, og de er åbne. Så jeg vil mene, rummet er stort nok til en kondens-tørretumbler, og der også tilføres frisk luft udefra.

Der er ingen luft på siderne af tumbleren, hvor vaskemaskinen står på den ene side, og der er en plade på den anden. Bag tumbleren er ca. 4-5 cm. luft til ydermuren, og foran er der masser af plads, og ikke noget der blokerer eller spærrer. Alle filtre er gjort rene. Den er tilsluttet afløb.

Jeg har snakket med AEG's kundeservice, men det er meget svært at afgøre via en telefon, om der er tale om lidt eller meget kondens, om der er luft nok omkring maskinen osv. - eller om den er defekt. Og sender de en tekniker ud, og der ikke er noget galt, koster det knap 1.000 kr.

Så jeg håber, nogen kan spore mig lidt ind på, om maskinen er defekt eller ej, inden jeg evt. tilkalder en tekniker.

På forhånd tak.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis rummet er koldere end tumblerens overflade vil der kunne dannes kondens udelukkende af den kølige luft i rummet.
til Håndværkeren - det er nu lige omvendt - der kommer ikke dug på noget som er varmere end omgivelserne
vi har en kondens-tumbler, der aldrig har lavet det halløj. Sidder alle bakker og ISÆR kondensatoren i bunden, rigtigt? Og er den renset?? Der er et aftapningssted bag på maskinen, på beholderen. Det skal være tæt.

 

Skrevet af gug på 26 sep 2012 10:31
til Håndværkeren - det er nu lige omvendt - der kommer ikke dug på noget som er varmere end omgivelserne

Du har ret, det var mig der lige glemte at slå hjernen til
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis