Etablering af ventilation i tagfod ifbm. hulmursisolering

Hej LDS'ere,

Jeg har erhvervet mig et ældre hus, som jeg skal i gang med at renovere, så der kommer nok en lid strøm af spørgsmål .
Huset skal bruges som fritidshus, så det er begrænset hvad jeg vil putte i det af penge.

Jeg skal have hulmursisoleret ved at skrue den nederste tagpladerække af og fylde flamingogranulat i hulmuren, og vil forsøge at slå flere fluer med ét smæk, nå jeg nu alligevel har pladerne af.

På billederne kan man se tagfoden set indefra. Cembritpladerne er afsluttende lagt i mørtel på formuren, hvilket ikke giver megen ventilation. Jeg vil derfor spørge de kloge taghoveder til råds mht. etablering af ventilation, og samtidig forberede udnyttelse af 1. sal, som lige nu er ubenyttet. 1.salen skal udnyttes uden undertag, så det er meget vigtigt med god ventilation

Vi skal have udskiftet loftet i stueetagen inden for kort tid, og påtænker at fritlægge bjælkerne. Kan der laves noget ved tagfoden for at gøre denne operation nemmere. Det er jo svært at komme til at lave noget ved tagfoden indefra.


Jeg forestiller mig at fjerne mørtlen, og sømme fuglegitter på nederste lægte (pegende nedad så det rører øverste skift), og putte nye skumbånd mellem tagplade og nederste lægte (som der ser ud til også at være i dag). Men kan jeg bare fjerne mørtlen uden at give tagpladen noget andet at støtte på? Tagpladen ligger i forvejen på lægter, så det er vel ingen grund til pladen også skal støtte på muren, elle hva'?

Er der andre ting jeg skal være opmærksom på, nu jeg er i gang?




Den bedste løsning afhænger af dens mangel på ulemper.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der skal vist osse et billede - fra ydersiden - til.

Kan det passe at det er B7 plader?
Og at der må være noget ventilation i gavlene.

Og at der er eller har været en husmår på det loft?
Skrevet af Sitting Bull på 25 sep 2012 13:32
Der skal vist osse et billede - fra ydersiden - til.

Kan det passe at det er B7 plader?
Og at der må være noget ventilation i gavlene.

Og at der er eller har været en husmår på det loft?
Tak for svaret.

Så kom der lidt tagfodsbillede udefra også. Havde ikke noget liggende, men kunne klippe undertegnede (næsten)ud af et billede af hoveddøren.

Yep, det er B7 plader.
Nej, der er ikke nogen speciel ventilation i gavlene. Men i kip, kommer der en del luft ind, og den ene ende af loftet er i åben sammenhæg med stald/lade, så der kommer sikkert luft nok ind som det er nu, men jo ikke når jeg begynder at isolere under taget ifbm. udnyttelsen af 1. salen.
Og ja, der har sikkert være en mår eller to forbi. Der ligger i hvert fald et skellet af et rovdyr af en slags, og der er også et par lorte. Men der er ikke tegn på redebyggeri eller anden raseren.

De gamle spær og bjælker har været angrebet af borebiller, men der er ikke noget af det nye træ der er angrebet, så jeg krydser fingre for at borebillehullerne er fra gammel tid. Hvordan konstaterer man i øvrigt om træ skal udskiftes efter sådant et angreb?

Den bedste løsning afhænger af dens mangel på ulemper.
Ventilation:
Den løsning du har med at fjerne mørtelen er nok god nok. Fordi den nedersre lægte ligger lige over mørtelen.
Men der kommes jo ikke udenom at nederste del af pladen bliver lidt fritsvævende når mørtelen fjernes. Men hvor meget i cm er svært at se, men hvis du ikke tramper for meget rundt på pladerne så går det måske nok.

Men du kan vel ikke både sømme fuglegitter og ilægge skubbølgeklodser på nederste lægte?
Det fremgår af midterste billede at der ligger træbølgeklodser oven på nederste lægte. Og at pudsen nedenfor lægten er lavet for at lukke hullet mellem lægte og murværk - og for at "lave det pænt" nedefra1

Umiddelbart tror jeg mest på at du lægger ventilerede plastbølgeklodser ovenpå nederste lægte. Og udfylder imellem nederste lægte og murværk med mørtel. Som så afsluttes ved overkant lægte med fald udad.
Man kunne måske tænke sig at du rettede mørtelen af i flugt med overkant lægte. Og limede plastbølgeklodsen fast til mørtelem. ?!&

Husmår:
Af dit øverste billede fremgår tydeligt husmårens "anden raseren." Den er sgu' en plage og når du har et åbent loft ud mod et staldareal så er den ikke nem at holde ude. Kun ved godt med omtanke og kyllingtråd er måske en mulighed!

Borebiller. Hvis træet lyder hult så er den gal. Men billerne spiser kun splinten - og ikke kærnen - så vidt jeg husker. Prøv at gopgle på emnet - der må være masser af (dårlige) erfaringer!

Tak for svaret store høvding. 
Jeg har et par komentarer.

Mht. fuglegitter og plastudhængsklodser, så havde jeg tænkt mig at sømme fuglegitter nederst på nederste lægte, så det vender på hovedet med frønserne ned på formuren. Og så plastudhængsklodser ovenpå nederste lægte mod tagpladen.

Nederste lægte støtter ikke på mørtlen, så jeg tror bare mørtlen er brugt til at fylde ud med, men den har selvfølgelig også en betydelig støttende effekt på pladen, men spørgsmålet er om nederste lægte ikke er nok. Men jeg kan godt se man ikke kan afgøre det fra billederne.

Jeg tror husmåren er mig selv . Jeg har rodet med isoleringen ifbm. el. Men der er ekskrementer et par steder så et eller andet har været på spil. Vi får se om vi får besøg.

Jeg har googlet på billerne, men jeg kan ikke rigtig finde noget om hvorvidt borebiller foretækker gammelt fremfor nyt træ. Jeg tror dog ikke der er et aktivt angreb, da loftet er knas tørt.


Har du trick i ærmet mht. at foregribe udnyttelsen af loftet?
Jeg tænkter også i noget 12mm krydsfinér der hviler på formurens bagkant og bjælkebåndet. Fuges ved formuren og skrues ind i bjælkebåndet. Det ville holde det værste slagregn og fygesne væk fra hulmuren når jeg nu åbner tagfoden. Ville det være en god idé?

Den bedste løsning afhænger af dens mangel på ulemper.
Fuglegitter og udhængsklodser:

Fuglegitteret tror jeg ikke er nogen god ide. Primært pga. risiko for fygesne. Derimod er plastventilationsudhængsklodserne ovenpå lægten hvad der skal til. De har en ventilationsareal pr. løbende meter der nok svarer nogenlunde til din husbredde!

Borebillerne er vist ligeglade med træets alder! De går igang så snartvækstbetingerlserne er til stede!

Med hensyn til udnyttelse af loftetagen og synlige bjælker osv. Så skal du finde ud af kold eller varm skunk, vindbrædder isoleringstykkelser, evt. rørføring osv. Husk byggetilladelse! .o)

Der findes nogle standardløsninger f.eks. her:

http://www.rockwool.dk/produkter/u/8735/Rejste+tage



Annonce
Super link. Det er en gemmer.
Hvis plastudhængsklodserne er nok udluftning i tagfoden, tager jeg din foreslåede løsning med mørtel. Eneste bekymring for mig er så mørtlens evne til at suge vand. Vil det ikke give risiko for opfugtning af nederste lægte?



Den bedste løsning afhænger af dens mangel på ulemper.
Måske. Men vel ikke mere end hidtil.
Forsåvidt er det jo forkert at "indmure træværk".

Man kunne tænke sig at beskytte den med tagpap, eller zink. Men så risikerer du at den ikke ak udtørre hvis den alligevel opfugtes. Måske kunne du give den en gang "grøn kobber", eller udskifte den med en trykimprægneret, (som dels skal være en 38x72 mm T1, dels trykimprægneret efter Dansk Standard)

Og med hensyn til links.
Her har du Cembrits materiale om B7 tagplader. Vær især opmærksom på krav til afstande mellem isolering og lægter, samt kravene til tagrumsventilation, hætter og den slags - halløj! :o)
til når du skal lave overetagen!

http://www.cembrit.dk/Produkt_visning-3330.aspx?GroupID=GROUP4&ProductID=PROD9
Tak for link igen.

Jeg kan ikke helt udlede hvorvidt plastudhængsklodserne er nok ventilation i tagfoden, eller det er nødvendigt med luft under nederste lægte også.
Hvis det er nok udluftning med plastudhængsklodser, snupper jeg din mørtelløsning. Det er også den nemmeste og billigste. Så hvis du mener det er nok, tror jeg vi lukker den her.


Den bedste løsning afhænger af dens mangel på ulemper.
Dobbeltpost, sorry.

Den bedste løsning afhænger af dens mangel på ulemper.
Hvis dit hus er 1 meter langt !!! og 10 meter bredt.

Har du 100 x1.000= 100.000 cm2
1/500 del deraf = 200 cm2.

Dvs. 50 cm2 i hver udhæng/facade og 100 cm2 i kippen.

Cembrit plastudhængsklodser med ventilation har et ventilationsareal på 100 cm2 pr løbende eller gående meter, altså dobbelt så meget som krævet!

Voilá ce tout! :o)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis